Havemøbler
Havecenter
Dyrecenter
Vand i haven
Havekalender
Havekrukker
Haveinspiration
Inspiration & Idéer
Granit

April

Påsken med sine fridage er traditionelt næsten det tidspunkt, hvor det helt store rykind finder sted i haven. April er udmærket til plantning af stort set næsten alle planter. April kan være råkold, men med lidt forsigtighed kan du få styret din kriblen i fingrene, efter at få spirerne og frøene i jorden. Køkkenhaven venter på dig og børnene sidder nok også klar til, at få sat deres rækker med gulerødder, salat mm. Køkkenhaven er sjov, og så har man lavet det selv !

Oversigt over april.

Køkkenhaven

Læg kartofler i køkkenhaven . De renser bedet godt igennem. Husk at kartofler skal på turnus, således at jorden bliver kartoffelfri i 3 år. Læs mere om kartofler her.  Jorden i køkkenhaven skal være luftig f.eks. med fræser, tilført næring med f.eks. sphagnum og fri for ukrudt. Det er også et godt tidspunkt at plante aparges, salat, sommerblomster, ærter, krydderurter, ja jeg kunne fortsætte i et langt væk. Er det koldt og vil du slippe for ukrudt, kan du lægge en fiberdug over jorden. Gødsk køkkenhaven med organisk gødning, som ikke udvaskes så let.

Træer og buske

Træer f.eks. æble og blomme og buske f.eks. dronningebusk, rhododendron og spirea kan plantes, flyttes og de må gerne få noget organisk gødning, som ikke udvaskes så let. Er du i tvivl om du hvilke frugttræer der bestøver hinanden, har du en oversigt her, og her er link til, hvordan du passer og plejer dine frugttræer ? Hvis din havehibiscus har visne grene, kan du beskære den let, men ikke helt tilbage. Klip døde grene af buskene og hækken kan klippes fra nu af. Husk at vande nyplantninger godt.

Krukker og bede

Der sås og prikles hver uge. Planter du har forspiret og nydt indendøre, kan plantes ud. Dagliljer og incaliljer er vinterhårdføre stauder som kan lægges i jorden nu. Udvalget af sommerblomstrende løg og knolde er stort, som supplerer stauderne fint. Skal du sætte nye rabarber, så gør det nu. Mange af de mere sarte planter såsom forglemmigej, fuchsia og primula hærdes først indenfor, og flyttes ud senere, når risikoen for nattefrost er ovre. Så kan du nyde dem to gange.

Drivhuset

Agurk, peber og tomat sås til udplantning i drivhuset i maj. Sommerplanter og køkkenurter sås i potter. Gemini er en hårdfør tomatplante der giver middelstore velsmagende frugter, som kan plantes nu.

Havedammen

Fjern gamle og døde blade fra vandplanterne i havedammen og plant nye. Der findes fantastisk mange planter, der også sætter flotte blomster, som du kan supplere med. Efterse om de nuværende åkander har løsrevet sig og sæt nye bundplanter om nødvendigt.

 
 
Se andre artikler i denne kategori
 
Se hele artikelarkivet