artikler om haveplanter > frugttræer med sydfrugter
 
Havemøbler
Havecenter
Dyrecenter
Vand i haven
Havekalender
Havekrukker
Haveinspiration
Inspiration & Idéer
Granit

Frugttræer med sydfrugter

Abrikoser (Prunus armeniaca) og ferskner (Prunus persica) er stenfrugter og ligner hinanden meget i måden de vokser og blomstrer på. Det beste resultat fås på en sydvendt mur eller i drivhus typisk på et espalier, men fælles for dem er, at de skal have varme samt en næringsrig jord. Den lille ulempe der kan være, er for tidlig blomstring i marts til maj, hvor nattefrosten kan spille et puds og give buklede blade og dårlig høst. I drivhuset har du mulighed for at regulere varmen, hvor planterne skal bestøves med en lille pensel, da der ikke er bestøvende insekter i drivhuset. Både abrikoser og ferskner bliver forholdsvis store og bladrige, hvorfor du skal beskære dem kraftigt i drivhuset, for at de ikke skal overtage hele drivhuset.

Gode råd om plantning og pasning: Brochuren: Plant Sydfrugttræer.

Beskæring af dine frugttræer med sydfrugter:
Fersken blomstrer på sidste års grene, hvorfor du skal beskære hvert år. De frugtbærende grene er de 50 cm lange skud med blad og blomsterknopper i grupper à 3 og dem kan du beskære ned til halv længde. Skud med kun blomsterknopper kan skæres tilbage til 2-3 knopper.
Abrikos blomstrer på 2-3 år gamle grene. Efter høst kan du skære grenene tilbage til et ungt skud.

Espaliering gør du ved at fordele ledeskudene med en afstand på ca. 30-40 cm imellem hovedgrenene.

Høst af dine sydfrugter:
Glæden af dine anstrengelser får du typisk i slutningen af juli frem til midten af august. Frugterne plukkes når de er bløde. Du har sikkert prøvet at presse på abrikoser og ferskner i supermarkedet, og set at frugten kan blive overmoden og så falder den af træet. Færdig modning foregår som ved supermarkedsfrugterne i vindueskarmen eller et andet solrigt sted.

 

 
 
Se andre artikler i denne kategori
 
Se hele artikelarkivet