Se vort store
udvalg af roser,
havemøbler,
vandsten, frø
og maskiner.
Grønne nytårsforsætter med stueplanter
Grønne nytårsforsætter med planter
Overgangen til et nyt år inkluderer typisk også et eller flere nytårsforsætter om at leve sundere. Mange sætter lighedstegn mellem nytårsforsætter og afsavn, men det behøver ikke at være spor surt at få det bedre – faktisk kan du tilføre dig selv og andre en masse ekstra fordele ved at tænke planter ind i hverdagen.
Eksempler - inspiration og mere information:
Hoya
Ranunkel
Sanseveria
Sundhed handler nemlig ikke kun om at holde sig i god fysisk form eller at spise sundt – det afhænger i høj grad også af de påvirkninger, du får gennem dine omgivelser. Stadig flere undersøgelser peger på planternes positive indvirkning på indeklima, psyke og dermed det generelle velbefindende.
Nytårsforsæt nr. 1: Øg dit velvære med planter
Luften renses, når planter gennem sine blade optager og neutraliserer giftstofferne i luften og omdanner det naturlige CO2-indhold til ilt. En nylig undersøgelse fra Universitetet i Washington foretaget i kontormiljøer har endnu en gang dokumenteret, at medarbejdere får det klart bedre i selskab med planter. Indeklimaet forbedres mærkbart, og isse resultater kan uden videre overføres til den private sfære.
Ud over planters lindring af de kendte symptomer på dårligt indeklima så som hovedpine og træthed påviste undersøgelsen endvidere en sammenhæng mellem tilstedeværelsen af planter og lavere blodtryk. Konklusionen er ikke, at alle former for højt blodtryk kan sænkes ved at omgive sig med planter, men en understregning af, at planter virker afstressende og dermed er med til at sænke blodtrykket.
Nytårsforsæt nr. 2: Giv planter som gave.
Hører du til dem, der har mærket forskellen mellem et liv med og uden planter på din egen krop, vil du formentlig også gerne dele dine erfaringer med andre. Årstiden nu er perfekt til grønne planter, der trods vintermørket udenfor, trives fortrinligt indendørs. Så tænk alternativt og grønt næste gang, du skal have en vært- eller værtindegave med, og giv planter som en velment opmærksomhed.
Nytårsforsæt nr. 3: Forny boligen med planter
Planter kan imidlertid andet end at øge det fysiske og psykiske velvære, de kan også bringe nyt liv til boligen ved at ændre karakter i indretningen. Når du i vintermørket længes efter forår og fornyelse, kan du ved hjælp af blomstrende planter bringe fest og farver ind i boligen på en dejlig frisk og ægte måde.
Ligeledes kan en minimalistisk indretningsstil blødes op med planter som en naturlig modvægt til det stramme og uforsonlige look, mens en klassisk boligstil kan få et nyt og mere moderne udtryk med planter, der udfordrer det stilige interiør.
Fakta:
Eksempel på fem planter med luftrensende og/eller afstressende egenskaber:
Aglaonema (sømandstrøst)
Chlorophytum comosum (væddeløber)
Homalocladium platycladum (twiggy)
Hypoestes phyllostachya (fregnefjæs)
Polyscias (bregnearalie)
Eksempel på fem planter som gaveidé:
Aloe vera (læge-aloe)
Hoya linearis (smalbladet voksblomst)
Jasminum polyanthum (mangeblomstret jasmin)
Orkidé
Rhododendron simsii (azalea)
Eksempel på fem planter, der tilfører boligen forandring:
Campanula (klokkeblomst)
Ceropegia sandersonii (faldskærm)
Primula
Kalanchoe (koraltop)
Sansevieria







.jpg)








