Flere gode ting som kan hjælpe dig til et godt resultat. 

Køkkenhave til pynt og nytte

Der er mange gode grunde til at dyrke grøntsager og krydderurter i sin have, men den bedste af dem alle er, at de hjemmelavede grøntsager smager super godt. Når man selv dyrker grøntsager, er der mulighed for at hygge om planterne og give dem de vækstbetingelser, de sætter mest pris på. Og nok så vigtigt – det grønne spisekammer er lige uden for døren, så man kan høste friske, sprøde grøntsager hver dag hele sæsonen igennem. Helt friskhøstede grøntsager smager af meget mere end de, der har rejst langt og ligget på lager.

Køkkenhaven har genvundet sin status fra tidligere tider i takt med, at bevidstheden om den mad, vi putter i munden, er vokset. Det er ikke længere ligegyldigt hvor og hvordan maden er blevet til, og hvordan den smager.

Når man selv dyrker sine grøntsager ved man nøjagtigt, hvordan det er gået til, og ikke mindst har børnene fornøjelsen af at lære, hvor maden kommer fra.

Vitaminindholdet er i top i friskhøstede grøntsager, men endnu en sundhedsmæssig gevinst ved at dyrke sin egen køkkenhave er helt klart, at familien spiser flere af de sunde sager, når de kan hentes lige uden for døren. Desuden er der ingen tvivl om, at havearbejde er sund og alsidig motion i frisk luft. En pose frø giver mange planter og koster ikke meget mere end et salathoved, så der er endda penge at spare, når man høster til den daglige salatskål i køkkenhaven.

Det danske klima egner sig godt til dyrkning af grøntsager. Plantoramas sortiment omfatter et væld af grøntsager og krydderurter i farverige og velsmagende sorter, der sætter kulør på både køkkenhaven og middagsbordet.

Der er ingen, der har fået huller i tænderne eller er blevet for tykke af at gnaske gulerødder, ærter og cherrytomater i store mængder i sig som slik. Derfor så endelig rigeligt.

Stor eller lille have

Uanset hvor lille haven er, er der altid plads til en køkkenhave. Der er nemlig ingen der siger, at en køkkenhave skal være flere hundrede kvadratmeter stor. Mindre kan sagtens gøre det. En lille firkant med de grøntsager, man allerbedst kan lide, eller en gammel sandkasse indrettet som højbed med plads til det mest nødvendige. Det er også en køkkenhave, og den stiller kun små krav til indehaveren.

Traditionelt dyrkes planterne i køkkenhaven i lange, lige rækker. Men hvem har sagt, at grøntsager gror bedst på række og geled. Salaten kan sås i smukke buer, og sorterne kan blandes mellem hinanden, så farvevirkningerne kommer rigtigt til deres ret.

Køkkenhaven kan også indrettes i bede med gange imellem. På den måde bliver den nememre at holde, og det er nemmere at huske, hvad der blev dyrket det ene år, når man skal planlægge det næste.

Højbede og krukker

Et højbed er et hævet bed med en kant af træ eller sten i virka en halv meters højde og er ideelt til dyrkning af grøntsager. Det er nemt at arbejde med højbedene, ikke mindst hvis man har rygproblemer, og samtidig betyder konstruktionen, at jorden hurtigere bliver varm og tør om foråret, så man kan komme tidligt i gang. Til gengæld er det vigtigt at holde øje med, at jorden i højbedene ikke tørrer ud.

En del grøntsager kan sagtens dyrkes i krukker, og krydderurter er eminente til ampler og krukker. Hvis man dyrker i disse, kan man have køkkenhave, selv om man kun råder over en lillebitte gårdhave eller en altan. Man kan med fordel bruge gødningstabletter i krukker og ampler.

En god idé

Dyrk lodret, det giver struktur og højde i køkkenhaven og sparer på pladsen. Ærter og bønner klatrer ivrigt til vejrs ad smukke stativer i for eksempel bambus eller pileflet og giver køkkenhaven en ekstra dimension.

Der er forskel på frø

Et frø er en sindrigt indrettet mekanisme. Spiren lokkes frem, når frøet optager vand fra jorden, men samtidig skal temperaturforholdene være i orden. Hvilken jordtemperatur der skal til, for at et frø spirer, afhænger af hvilken planteart, der er tale om. Derfor er det ikke alle frø, der kan sås på samme tid, og derfor er det nødvendigt at ruste sig med tålmodighed i foråret, selv om det kribler i fingrene efter at komme i gang. Radiser, spinat og salat kan sås på friland allerede fra april, mens bønner og squash ikke bliver til noget, hvis de sås før begyndelsen af juni. Det står på alle frøposer, hvornår frøene kan sås. Jordtemperaturen kan hæves lidt ved at dække jorden med plast eller fleece, og man kan selvfølgelig tyvstarte i vindueskarmen i et minidrivhus og siden plante planterne ud i køkkenhave eller drivhus. Det er især en god ide at forså de varmekrævende arter, der på den måde kommer godt og tidligt fra start.

• Forspiring trin for trin