Havemøbler
Havecenter
Dyrecenter
Vand i haven
Havekalender
Havekrukker
Haveinspiration
Inspiration & Idéer
Granit

Januar

Mange af os gør status over livet lige nu, og dertil hører også en stillingtagen til, hvad skal der ske med haven ? Haven er hvad vi selv gør den til. Ofte vil man også meget med den, mens børnene er små, hvor der skal være plads til alt lige fra røre og føle områder til fodbold med tummelplads. Tit løber tiden og nogle gange bliver man utålmodig og tænker, hvorfor gjorde jeg ikke det her for 5 år siden, så kunne jeg nyde det nu ?

Vinteren byder på muligheden for at varme sig ved lidt hårdt fysisk arbejde. Der skal ryddes op, ordnes hegn, klargøres maskiner og redskaber, så de er klare til den mere krævende årstid, flytte planter, men hvad er aktuelt nu ? Husk helligtrekonger er sidste dag for julepynten i haven !

Oversigt over Januar:

Frostfølsomme planter:
Frostfølsomme planter skal efterses og afdækkes med Sphagnum hvis der er frost i vejret og Rhododendronplanter kan få lidt ekstra Rhododendron sphagnum. Dæk Roser og klematis ved fødderne, de er sarte ved jordoverfladen. Frostfølsomme planter som pelargonier, dahliaer, gladiolus og andre sarte stauder til sommerblomstring skal opbevares vinteren over i et køligt men frostfrit drivhus. Krukkeplanter beskyttes mod frost med vintermåtter. Planterne der overvintrer i haven, kan ikke lide vinterfugt, og du kan med fordel hæve niveauet 10-15 cm. hvor forårssolen hurtigere kan trænge igennem. 

Knækkede grene og væltede træer:
Knækkede grene og væltede træer er åbne sår på levende materialer. Fjern tykke lag af fugtig sne fra grene og stedsegrønne planter, samt klip til og skær ned på frugttræer, løvfældende træer og buske.

Krukker og bede:
Se kritisk på haven og krukkerne. Hvis det er mildt, kan krukkerne ved døren plantes til med stedmoderblomster, skimmia, efeu, bjergte, lyng osv. som er hårdføre planter. Når du så alligevel har fat i krukkerne, kan du kontrollere om hullerne i bunden er tilstoppede eller der er kommet revner i siderne. Køb krydderurter i potter, plant dem i krukkerne eller bedene og de vil komme år efter år. Børnene elsker at kunne gå ud og plukke lige det krydderi som de har sat ud.

Havedammen:
I havedammen skal de flydende vandplanter opbevares et frostfrit sted, og i små damme skal pumper skal tages op, renses og tørres så isen ikke ødelægger dem. Har du fisk i dammen, skal der være et lille frostfrit åndehul til fiskene. Måske har du fået en isfri hætte  til din springvandspumpe i julegave ? Så kan du klare dig til ca. minus 20 gr. 

 
 
Se andre artikler i denne kategori
 
Se hele artikelarkivet