artikler om havekrukker > krukker på terrassen
 
Havemøbler
Havecenter
Dyrecenter
Vand i haven
Havekalender
Havekrukker
Haveinspiration
Inspiration & Idéer
Granit

Krukker på terrassen

Nu er det tid til at indrette terrassen, så den er klar til at danne den perfekte ramme om sommerens udeliv. Lad farverne forføre og skabe præcis den sommerstemning, du drømmer om i år. Uanset hvilken stil, der er din, er der uendeligt mange muligheder for at understrege den ved hjælp af levende staffage i indretningen.

Ideer til havekrukkerne

Er du til en lys, let og romantisk stemning? Eller synes du, at terrasse universet skal peppes op med frække farvestænk? Gå på jagt i det store udvalg af sommerblomster og fang dem, der passer til dine ideer. Du vil opdage, at der er alle muligheder, for at skabe flotte og spændende effekter med såvel gamle kendinge i nye farver som helt nye plantearter.

Kunsten at skabe en vellykket helhed handler først og fremmest om disciplin. Det gælder om at vælge en stil og en farveholdning. Lad farverne og formerne tale sammen. Er du så heldig at have flere terrasser, kan du give dem hver deres farvespektrum.

Sådan gør du

Du kan plante de forskellige planter sammen i en krukke, men du kan også plante hver art i sin krukke og sætte krukkerne tæt sammen til en smuk helhed. Det er en fleksibel løsning, der gør det muligt at ændre billedet i sommerens løb.

Romantisk sommerstemning
En lys og romantisk sommerstemning skaber du med lette tone-i-tone kombinationer, hvor hvide eller pudderfarvede nuancer dominerer. Virkningen bliver markant, når du lader den samme farveholdning gå igen i hele indretningen. Vælg blomster i hvide og pudderfarvede nuancer og understreg med bladplanter med elegant, sølvfarvet løv.

Minimalisme
Hvis du mere er til minimalisme med kulør, skal du se dig om efter planter med iøjnefaldende skulpturel vækst og blomster i lækre pangfarver. Orange, pink og citrongul virker som en vitaminindsprøjtning, når farverne sætter prikken over i’et i et minimalistisk gråt univers domineret af flisernes rene linjer og stramme former. Virkningen bliver flottest, hvis du holder dig til en enkelt farve eller to og lader den gå igen i blomster og krukker og måske i puderne til havemøblerne.
 

Her et par eksempler til havekrukkerne

Hvid romantik

  • Argyranthemum frutescens
  • Rosa
  • Hydrangea macrophylla
  • Muehlenbeckia

Lækker i lime

  • Callibrachoa
  • Euryops chrysanthemoides
  • Nemesia
  • Ipomoea

Pink pletskud

  • Cleome
  • Dipladenia
  • Dahlia
  • Oxalis triangularis
 
 
Se andre artikler i denne kategori
 
Se hele artikelarkivet