Tilbudsavis uge 7.
Gælder fra fredag d. 17 februar til og med torsdag d. 23. februar.
Når julen og nytåret er ovre, kan det kun gå for langsomt med at sætte foråret igang. Kom flyvende fra start i 2012, og forny boligen med dejlige forårsblomster i friske farver
Januars frost og kulde vækker forårsfornemmelser indenfor, og lige nu er der et stort udbud af farverige planter, der kan sætte kolorit på indretningen – ja ,faktisk kan du skabe forår i alle hjemmets rum med forskellige forårsbebudere fra Plantorama.
En af de mest farvestrålende i flokken af tidlige forårsplanter er ranunkel, hvis farveskala spænder over kridhvid til solgul og dyb rød. Du får den bedste oplevelse med ranunkler, hvis de placeres køligt, og de vil stortrives i fx en udestue, vindfang e. lign., hvor du kan arrangere dem gruppevis i et fad eller lade dem optræde enkeltvis.
Hvis du vælger at have ranunkler som den spædeste velkomsthilsen ved fordøren, er det også muligt. Blot skal du huske at beskytte planterne, hvis det pludselig sætter ind med hård frost. Med den rette placering og pasning har du glæde af ranunklerne, til det "rigtige" forår sætter ind.
Primula og Queen er andre populære og charmerende forårsbebudere, der kan være med til at pifte den vintertrætte bolig op. En af de mest kendte typer erstorblomstret kodriver, Primula vulgaris, Roseflowers eller Originals som findes i et utal af dejlige, klare farver, og hvis form på blomsten kan være med til at tilføre boligen et anderledes nyt og frisk udtryk.
Mange af de tidlige forårsplanter har også duft. Jo køligere du fx placerer Primula, desto mere dufter blomsterne. Mens jasminens intense blomsterduft går lige under huden, kan løgvækster som fx hyacinther og tazetter også sprede en dejlig duft i stuen for så at blive plantet ud i bedet, når det ikke længere fryser.
Så du behøver ikke at sukke alt for dybt efter foråret, for i grunden skal der ikke så meget til for at bringe forårsstemningen ind i boligen.