Se vort store
udvalg af roser,
havemøbler,
vandsten, frø
og maskiner.
Twiggy
Verdens bedste luftrenser!
Twiggy er navnet, og den slår mindst tre fluer med ét smæk: Den er dekorativ, uendelig let at passe, og sørger for et godt indeklima!
Den ligner lidt en palme og lidt en bambus, men er ingen af delene. Og da Homalocladium platycladum er plantens rigtige navn, blev den forståeligt nok døbt 'Twiggy' (som på engelsk betyder grenet eller tynd)!
Den kommer fra Salomonøerne, er af syrefamilien og splinterny på det danske marked, men kendt og gennemtestet i flere andre europæiske lande. Det 'Twiggy' ved den er de flade leddelte, friske grønne stængler og de smalle, elegante blade, som der er en sand velsignelse af. Og der kommer det luftrensende element ind: Den store bladmængde giver en enorm absorberende bladflade, hvilket gør Twiggy til noget af en verdensmester i rensning og fornyelse af "dårlig" luft. Den "æder" simpelthen uddunstninger fra f.eks. kunststoffer, byggemateriale (formaldehyd), maling, elektronik (tændte computere) og mange andre uhyrligheder. Selv er 'Twiggy' sund holdbar, hurtigvoksende og uendelig men at passe.
Planten tåler fra 0 til 35 grader, holder sig frisk og grøn i lys som i dyb skygge(!) og kan også klare at tørre ud - men den foretrækker at blive vandet ofte. Dertil kommer, at 'Twiggy' er relativt billig, fås i mange størrelser og tilmed er velegnet til afskæring. Stænglerne gør sig elegant i buketter, og planten skyder villigt igen. 'Twiggy' bliver kun kønnere med årene og kan om sommeren stå ude og pynte på terrassen.
Med andre ord: Alle tiders plante!







.jpg)





