Plantorama.dk - online planteskole og havecenter
Søg

Akvariefisk og havedamsfisk

Fisk er smukke at se på, og bidrager positivt hvad enten det er i din havedam eller dit akvarium.

Hos Plantorama kan du altid finde et hav af forskellige koldtvands- og  tropefisk, samt naturligvis akvarier og akvareudstyr. Fiskene varierer fra butik til butik. Du kan altid få den rette vejledning i dyrecenteret, og kan selvfølgelig købe alt udstyr online, som f.eks. akvarier, foder og dekorationer, og få det leveret lige til døren. Find din nærmeste Plantorama her

Akvariefisk er det lette kæledyr

Mennesker trives godt med naturen tæt på. Traditionen for at holde fisk i akvarier stammer fra Kina og Japan, og blev populært i den vestlige verden i det 19. århundrede, der også tilføjede glasbeholderen. Hvis du har lyst til et kæledyr, men ikke kan overskue at få flere daglige gåture ind i kalenderen, eller at skulle lægge kræfter i at opdrage en kat, er en fisk. Den er i øvrigt et oplagt kæledyr for allergikeren, såvel som det travle menneske. Uanset om det er store eller små akvariefisk skal der ikke kæles med, de skal ikke luftes eller trænes. Herudover er de smukke at se på, glimt af alle regnbuens farver der svømmer graciøst rundt i vandet. 

Valg af akvarium og ekstraudstyr

Deres behov er ret minimale: rent vand og mad. Til gengæld skal man overveje at der følger en del pleje og vedligeholdelse med. Det anbefales at man renser ruderne for alger en gang om ugen, og at man skifter 10-35 % af vandet en gang hver anden uge.

Et akvarium skal derfor være udstyret med filter, og afhængigt af racen på din akvariefisk, også et varmelegeme. Det er vigtigt at sikre at der er ilt nok i vandet også, hvor man supplerer enten med en luftpumpe eller planter. Planterne har desuden den fordel at de hjælper med at rense vandet for alger, og tjener til både skjule- og ynglested for fiskene. Afhængigt af fisketype, kan netop planter dog være et dårligt valg, da nogle fisk æder planter. Lys er også en del af det mest nødvendige, ikke kun fordi den skaber lys ved de smukke fisk, så man kan nyde dem mere, men det er også livsvigtigt for især planterne. Nogle fisketyper har også brug for mere ilt end andre, fordi deres oprindelige habitat er i strømmende vand. I det hele taget er en omfattende viden om den, eller de, fisk du vil holde, vital. Hvor surt må vandet være, hvor høje niveauer af nitrat kan de tåle, er det kød-, plante eller altædende- fisk, hvilken mad er den mest optimale, hvor meget lys skal de have? Hvor stor en tank?

De to fisketyper vi forhandler, koldtvandsfisk og tropefisk, har meget forskellige behov, som primært hænger sammen med hvilke temperaturer i de kan tåle. Kom forbi butikken og snak med vores fagfolk. Vi tilbyder også hele startsæt.

Havedamsfisk

Man kan sagtens have havedamsfisk, også om vinteren. Mange fisk kan nemlig sagtens tåle kulden hvis der er et nogenlunde lunt sted de kan være, som f.eks. chichlider, men man skal til gengæld være meget opmærksom på at der er ilt nok i vandet, og sørger for at bunden er renset for slam og gammelt løv, der suger ilt når det skal nedbrydes. Man kan også montere en varmepumpe. Vær opmærksom på de forskellige fiskearters behov, og på hvordan din dam er indrettet. Husk at give din dam og dens planter nogle uger til at etablere sig, før du sætter fiskene ud. 

Plantorama bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores persondatapolitik klik her

×