{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Akvarier

Akvariefisk

Små akvarier og store akvarium

Akvarier findes i et væld af størrelser og designs, der imødekommer fiskenes behov og din personlige smag. Herover kan du se et begrænset udvalg af Plantoramas akvarier. Forhør dit nærmeste havecenter, om den aktuelle vare sælges netop nu.

Stort udvalg af akvarier og akvarium

Ingen akvariefisk uden akvarie – det siger sig selv. Derfor er det vigtigt, at du vælger et akvarie, som imødekommer fiskenes behov og din personlige smag. Heldigvis finder du et stort udvalg af akvarier og akvarium hos Plantorama i flere forskellige størrelser, designs og farver, så du kan finde lige det akvarium, som passer ind hjemme hos dig.

Den sikreste løsning når man skal placere sit akvarie. er at anskaffe sig et akvariebord, der er specialdesignet til akvariet. Husk du altid kan spørge vores faguddannede personale til råds om alt vedrørende akvarier og akvariefisk. De kan give gode råd til størrelse på akvariet samt opstart af akvarium. Du finder også tips og tricks i vores guide-univers.

Valg af akvarium

Når du vælger et akvarium, er der mange hensyn at tage. Der er uendeligt mange muligheder indenfor både størrelse og dekorationer, så noget af det første, du skal tage stilling til, er, hvor mange akvariefisk du gerne vil have i dit akvarium, om det er fisk med specielle behov, og hvor meget pleje du har tid og lyst til at lægge i det.

Nogle akvariefisk stiller store krav til størrelsen på akvariet, hvorfor det er vigtigt at overveje den plads, du har til rådighed til et akvarium samt hvilke akvariefisk der vil trives med den plads. Det væsentlige er at få kombineret akvariefiskene med et passende størrelse akvarium.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler herudover, at man ikke bruger bowler til akvariefisk, da de har brug for både ordentlige skjulesteder, samt god plads at svømme rundt på. Herudover er det meget svært at etablere et stabilt biologisk miljø i et akvarium på så lidt plads, hvorfor bowler kun bør bruges til planter.

Som tommelfingerregel gælder det, at jo større akvariet er, desto lettere er det at holde. Et absolut minimum for størrelse af akvarium er 40 liter. Er du i tvivl, hjælper vi gerne med valg af akvarium, så du kommer godt fra start.

Nogle foretrækker de helt store akvarier, mens nogle bedst kan lide de helt små akvarier. Uanset hvad du er mest til, kan du i Plantorama få hjælp til valg af akvarium. Hos os finder du et stort udvalg i forskellige størrelser at vælge imellem. Vi har både noget til nybegynderen, fx akvarie startsæt, og den erfarne akvarist. Se vores udvalg af akvariefisk her eller i dit nærmeste center.

Sådan skaber du et sundt akvariemiljø

Et godt akvariemiljø er nøglen til sunde akvariefisk. Det er blandt andet betinget af et godt kredsløb og en veletableret bakteriekultur, der kan nedbryde den ammoniak, som fiskenes afføring indeholder, og som er så giftig for fiskene.

Levende planter hjælper ligeledes med at holde vandet rent og sundt. Et akvarie på 128 liter er nok til at sikre, at planterne kan vokse og et stabilt biologisk miljø kan etablere sig. Du kan se udvalget af planter til akvarier her.

Vi guider dig naturligvis til, hvordan du får skabt et stabilt og sundt akvariemiljø i lige netop dit akvarie. Vi har også forskellige testkits, som tester vandværdierne i dit akvarie og fortæller dig, om forholdene er optimale.

Opstart af nyt akvarie

Når du starter et nyt akvarie op, skal du undgå, at akvariet står udsat for direkte sollys. Akvariet skal desuden stå på et plant og stabilt underlag, som kan klare vægten. Det er en god idé at beskytte bunden med en tynd flamingoplade eller lignende.

Skyl dit valgte bundlag, eksempelvis akvariegrus, godt igennem i koldt vand og læg det, så det skråner lidt bagud. En god tommelfingerregel er cirka 3 cm tykt bundlag foran og 5 cm tykt bundlag i baggrunden. Herefter kan du placere eventuelle pyntesten og rødder i akvariet.

Selvom mange af dekorationerne ser ud som om, de netop er blot det – dekorationer – er de med til at skabe miljøer for fiskene. Fisk kan ligesom alle andre dyr, og især byttedyr, blive stressede, og dekorationer kan, ligesom planterne, skabe skjulesteder for fiskene, samtidig med at gøre akvariet smukt at se på.

En bagvæg er ligeledes en god idé, både fordi det skaber ro for fiskene, at en af væggene er blokeret, men også for at skjule de ledninger og den elektronik der er nødvendig for at drive akvarier.

Akvarieplanter er vigtige, når det kommer til at skabe en god balance i akvariet. Et starterakvarium på 54 liter skal gerne have fem til ti planter. Når bundlaget er klargjort, kan du placere dine valgte planter.

Planterne skal tages ud af potten, stenulden skal fjernes og rødderne skal klippes, så de er to til tre cm lange. Husk at gøde planterne, eventuelt med en depotpille under sig.

Når akvariet er klargjort med bundlag, dekorationer og planter, kan du fylde koldt vand i. Brug en flad genstand til at hælde vandet ned i, så du ikke roder for meget bundlag op. Husk at tilsætte salt uden jod, bakteriekultur og supersafe til vandet.

Du skal nu tilslutte pumpe, varmelegeme og akvariebelysning. Pumpen skal køres, så vandudgangen ligger lige under vandoverfladen, så denne holdes i spil og vandet ikke sprøjter ovenud. Varmelegemet indstilles til 23-24 grader. Akvariebelysningen bør tilsluttes et tænd-og-sluk-ur, som indstilles til cirka 8 timer dagligt.

Nu skal akvariet stå i minimum 2 uger, før det er klar til akvariefisk. Brug god tid med at sætte fiskene over i akvariet, så de bliver akklimatiseret gradvist og ikke lider skade.

Udstyr til akvariet og vedligeholdelse

Ud over vand, fisk og dekorationer er der nogle meget konkrete elementer, som kan hjælpe til et sundt miljø i akvariet. Et termometer hjælper dig med at tjekke vandtemperaturen. Det kan være en god idé, da fisk trives bedst i nogle bestemte grader.

Et filter hjælper dig med at holde vandet rent og iltet, og et testsæt er uundværligt, når pH-værdien, niveauet af ammoniak og nitrit skal testes. Husk at en tredjedel af vandet i akvariet skal skiftes hver uge i de første måneder og hver anden til fjerde uge, når akvariet er godt etableret. Find akvariepleje her.

Aquascaping i akvarier

Du kan sætte dit helt eget præg på beplantningen af akvariet med aquascaping. Det går nemlig ud på at arrangere et landskab med vand og planter og få dem til at udvikle sig. Du kan læse mere om forskellige stilarter indenfor aquascaping her og se et eksempel på hvordan aquascaping bliver til.

JUWEL-akvarier

Akvarier fra JUWEL har et tidsløst design og kommer med al den nødvendige teknik, du skal bruge, for at starte et akvarie op med det samme. JUWEL-akvarier er ideelle til dig, der er nybegynder og gerne vil have et komplet opstartssæt, eller dig der gerne vil hurtigt og nemt i gang.

JUWEL-akvarier har medfølgende armatur, indvendigt filter, pumpe og varmelegeme, så opstarten af akvariet er gjort så nem og overskuelig som muligt for dig. Vi står naturligvis klar med vores bedste tips og gode råd, hvis du skulle blive i tvivl eller have spørgsmål. 

Forskellige størrelser akvarier

Hos Plantorama inddeler vi vores akvarier i 4 kategorier; små akvarier med længdemål under 130 cm, mellem akvarier med længdemål mellem 130 og 160 cm, store akvarier med længdemål mellem 160 og 200 cm samt gigantakvarier med længdemål over 200 cm.

Det vi ofte siger til folk interesserede i akvarier er, at små akvarier kræver erfaring og store akvarier er velegnede til nybegyndere. Med det mener vi, at et større akvarie giver mere plads til fiskene og en større mængde vand, der ikke kommer lige så let i ubalance som mindre vandmængder.

Størrelsen på akvariet kan altså øge eller sænke sværhedsgraden, når det kommer til at holde akvariefisk. Dermed ikke sagt, at en nybegynder ikke kan vælge et lille akvarie, men her vil vi blot rådgive om at holde ekstra øje med vandværdierne og fiskenes trivsel.

Det vigtigste er, at akvariet har en passende størrelse til det, du gerne vil fylde i det. Arten på, mængden af og størrelsen på akvariefiskene bestemmer mere eller mindre, hvilket akvarie du skal gå efter. Husk på, at akvariefisk vokser sig væsentligt større end dem, du kan købe hos os.

Derfor skal du vælge akvarie efter fiskenes fuldvoksne størrelse. Der skal desuden også være plads til planter, dekorationer og sten, så du kan efterligne akvariefiskenes naturlige miljø bedst muligt i akvariet.

Små akvarier og nano akvarier

Flere og flere ønsker små akvarier, der også kaldes nano akvarier, i hjemmet. Små akvarier og nano akvarier er ikke ideelle til hold af akvariefisk, men kan fint bruges til rejer, krebsdyr og snegle. Derudover kan du også fylde de små akvarier med planter.

Hos Plantorama forhandler vi nano akvarier og små akvarier i forskellige størrelser.