Plantorama.dk - online planteskole og havecenter
Søg

Fugleudstyr & fugletilbehør

Fugle er smukke og underholdende - og enkelte racer kan endda blive ganske kælne.

Med deres pippen og sang er fugle både hyggelige og underholdende kæledyr. Hos Plantorama har vi et stort udvalg af fugle og alt i udstyr til fugle. På webshoppen forhandler vi udstyr, mens du skal en tur i din nærmeste Plantorama og udvælge fuglene. Her kan du få vejledning af vores dygtige fagfolk omkring valget af fugl og udstyr.

Ligesom det er populært at have fugle som kæledyr, er det også blevet populært at holde høns. Overvejer du ar holde høns, bør du se vores store udvalg af hønsefoder og tilbehør.

Tamfugle, høns og vildfugle

Hos Plantorama forhandler vi både tamfugle og udstyr til tamfugle, hønsefoder og tilbehør samt foder og foderautomater til havens vildfugle. Hos os finder du altså alt, du har brug for, indenfor kategorien fugle.

Plantoramas udvalg indenfor tamfugle

Plantorama forhandler fugle fra to fuglefamilier, papegøjefamilien og spurvefamilien. I papegøjefamilien findes bl.a. sangparakitter, nymfeparakitter, undulat, zebrafinke, springparakitter og barraband parakitter. I spurvefamilien finder vi rosellaer og kanariefugle. Spurvefuglene er smukke, men selv i tam tilstand, bliver de aldrig rigtigt tamme. De vil gerne være sociale, men kun med hinanden - ikke med mennesker. Papegøjefamilien derimod er kendt for at være meget sociale, intelligente og mange af dem, som f.eks. undulater, er også decideret kælne. Mange af dem kan lære at efterligne menneskestemmer og nogle arter er endda så intelligente, at de både kan lære ord og at sætte ord i rigtig rækkefølge. Disse fugle kræver rigtig meget opmærksomhed, træning og kærlighed, men kan til gengæld blive meget trofaste og kærlige fugle. Uanset hvilken fugl du vælger, bør du sætte dig grundigt ind i, hvordan du sikrer dens trivsel bedst muligt. 

Lidt generelt om levevilkår for tamfugle

Både rosellaen, kanariefuglene og alle fuglene af papegøjefamilien er tropiske og sub-tropiske fugle. De er følsomme overfor træk og de tåler ikke den danske vinter. De skal således stå et behageligt sted, men heller ikke udsættes for direkte sol hele dagen, da det overopheder dem. De har brug for enten flyvebure eller daglige flyveture i hjemmet. I burene skal der desuden være grene, helst naturpinde i stedet for siddepinde og meget gerne stadig med grene og knopper på. Spejle er ikke nødvendigvis en god idé, da mange fugle er meget beskyttende overfor deres territorium og vil blive aggressive ved synet af ”den anden fugl”, der ikke vil gå væk. Fugle er desuden sociale dyr og lever normalt i flok. Det frarådes derfor på det kraftigste at holde fugle alene.

Tamfugles kost

Den vigtigste del af kosten består af frø, nødder, frugt. Vores foderblandinger er nøje sammensat  for at sikre, at din fugl får, hvad den har brug for, men frugt og grønt, såsom æbler, gulerødder, salatblade, mælkebøtter og agurker, er også et hit. Det er vigtigt, at der er mad nok til din fugle, da de er små dyr med et højt stofskifte, der hurtigt bliver sultne. Til gengæld kan nogle fugle, f.eks. undulater, også have tendens til overvægt. Ved disse fugle er det vigtigt at være særligt opmærksom på doseringen af foder og finde en god balance. Husk at din fugl - uanset race - altid skal have adgang til rent vand.

Vejledning omkring fugleudstyr

Vil du gerne have råd og vejledning omkring valg af fugl og tilbehør til fugl, bør du tage en tur i den nærmeste Plantorama og få en snak med vores dygtige fagfolk. De kan vejlede dig om alt fra de forskellige tamfugles karakteristika og behov, valg af fuglebur, bundfyld og foder til tamfugle, valg af hønsefoder samt valg af vildfuglefoder og foderautomater.

Yderligere inspiration

Tamfugle er yndede kæledyr, fordi de dels er meget smukke at se på og fordi de faktisk også er ganske underholdende. Vil du gerne læse mere om de forskellige fugle, bør du se vores side om fugle.

Plantorama bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores persondatapolitik klik her

×