Plantorama.dk - online planteskole og havecenter
Søg

Gnavere

Hos Plantorama finder du et bredt udvalg af udstyr og tilbehør til dine gnavere. Udvalget af dyr afhænger af den enkelte butik, som kan have både kanin, hamster, dværghamster, marsvin, mus, rotte og chinchilla.

Vi sælger alt inden for udstyr på vores webshop. Du finder dit dyr i en af vores butikker, hvor du har mulighed for at finde ét hvis temperament passer til dit, og få en snak med en af vores fagfolk.

Gnavere

Gnavere er en fællesbetegnelse for en familie af dyr. Fælles for dem er at deres fortænder vokser hele livet, hvorfor deres behov for at gnave, og dermed slide tænderne ned, er meget højt. Familien inkluderer blandt andre mus, egern, rotter, lemminger, pindsvin, bævere og harer. Gnaverfamilien udgør omkring 40 % af alle pattedyr, og er byttedyr. De tidligste beviser for dem er 65 millioner år gamle. De avler hurtigt.

Gnavere som kæledyr

Gnavere er skrøbelige dyr, der ikke kan tåle at blive tabt eller taget for hårdt. De skal bruge meget kontakt for at blive tamme, men f.eks. kaninen kan blive meget tam. De er byttedyr, og derfor forsigtige af natur, hvorfor høje lyde etc. kan skræmme dem. De skal holdes i bure, men flere af dem har godt af at komme ud og løbe under opsyn. Især kaniner, som stadig oftest bor i bure hvis størrelse stammer fra en tid hvor kaninen blev holdt som slagtedyr, har gavn af det. De kan også trænes til at være renlige og holde sig til deres ”kaninbakke”.

Gnavere har et stort behov for aktivering, legetøj og mulighed for at lave huler og gange. Man bør prøve at efterligne deres naturlige habitat så meget som muligt.

Byttedyr tager mangfoldiggørelse alvorligt

Gnavere bliver kønsmodne meget tidligt og avler ekstremt hurtigt. Kaniner kan f.eks. parre sig allerede på dagen for fødslen, og da ægløsningen sker ved parring, er der stort set altid sikker gevinst. Man bør altid få sin gnaver neutraliseret, hvis den bor sammen med andre, da det kan være meget svært at skelne kønnene. Man kan i modsat fald risikere unger, og kan man ikke sælge dem, kan alternativet blive levende eller dødt foder til slanger, og det er jo sjældent formålet med hjemmeavl.

Valg af gnaver

De forskellige arter gnavere har meget forskellige behov og vaner. Nogle er nataktive (f. eks. hamstere, rotter og chinchillaer), og andre er dagsaktive (som f.eks. marsvinet). Nogle er flokdyr (marsvin, chinchillaer, kaniner, mus), hvor andre kommer op at slås hvis de føres sammen, også med det modsatte køn (hamstere og dværghamstere). Det vil være en god idé at læse så meget som muligt om det dyr man overvejer, eller tage en snak med en af vores fagfolk.

Læs mere om f.eks. kaniner, marsvin, mus eller hamstere, og find det helt rigtige dyr til din familie.

Plantorama bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores persondatapolitik klik her

×