Pasning af marsvin

Fakta om marsvin som kæledyr

Marsvinet stammer fra Andesbjergene og lever i dag vildt i Colombia, Peru og Bolivia. Det har været holdt som husdyr i områderne omkring Andes i flere tusinde år og blev indført som kæledyr i Europa i 1500-tallet, hvor dronning Elizabeth 1. af England havde et.

Marsvinet er et utroligt populært kæledyr, da det ved tilvænning kan blive meget tamt. Hvis du, ligesom mange andre, ønsker at bringe et marsvin ind i familien, er det vigtigt med kendskab til marsvinets natur, levevis og adfærd.

Derfor har vi samlet fakta om marsvinet som kæledyr til dig her i guiden, så du kan blive klædt godt på.

 

Marsvinets fysik

Marsvin bliver typisk fire-fem år, men kan blive op til otte år. Kæledyrets ryg er meget skrøbelig, og marsvinet risikerer at brække ryggen ved fald fra selv lave højder - så vær forsigtig med at bære rund på det.

Marsvin løftes ved at tage under forbenene, mens der støttes under bagpartiet. Hold nænsomt fast, så marsvinet ikke pludseligt hopper ned. Marsvinets slægtninge i naturen er typisk skumringsaktive, men i fangenskab kan de være aktive på alle tidspunkter af døgnet.

De gemmer sig helst i huler og andre mørke steder, når de ikke er ude at søge føde, og de undgår generelt stærkt lys. Deres syn er ikke så godt som menneskers, selvom de kan se i en videre vinkel. De har både veludviklet hørelse og lugtesans, og så snakker de meget.

Køb foder og ting til marsvin her

4 marsvinetyper; hårløs, korthåret, ruhåret og langhåret

Marsvin findes i mange forskellige racer, som varierer i pels og farve. Overordnet opdeles de i tre typer; kort- og glathårede marsvin, ruhårede marsvin og langhårede marsvin.

 

Hårløse marsvin

Som navnet afslører, er denne type af marsvin næsten hårløse, på nær behåring på hovedet, fødderne, knæene og albuerne. Hårløse marsvin kaldes også ’Skinny’. På grund af deres manglende pels er de særligt udsatte for kulde- og varmepåvirkning, så de bliver lettere solskoldede og kolde.

 

Kort- og glathåret marsvin

De kort- og glathårede marsvin er de mest almindelige af slagsen. De findes i mange forskellige arter, som har hver deres farvekombination. Deres korte og glatte pels kan redes igennem med en gummistrigle. Af racer kan nævnes ’English Crested’ og ’American Crested’.

 

Ruhåret marsvin

Ruhårede marsvin er kendetegnede ved deres pels, som sætter sig i krøller, hvirvler eller rosetter. Du kan med fordel rede pelsen igennem med en kam eller børste. Af racer kan nævnes ’Abyssinian’ og ’Rex’.

 

Langhåret marsvin

Langhårede marsvin kræver daglig pelspleje, så pelsen ikke filtrer sammen. Hertil kan du anvende en kam med lange tænder. Af racer kan nævnes ’Peruvianer’, ’Alpaca’, ’Sheltie’ og ’Texel’.

 

Hvor gamle bliver marsvin?

Marsvin bliver typisk 4-5 år gamle. De kan blive helt op til 8 år gamle med den rette pleje, men det ses i sjældnere tilfælde.

 

Fodring af marsvin

Marsvin spiser kun planteføde, primært i form af bladgrønt, og skal gerne fodres to gange dagligt. Foder til marsvin skal bestå af frisk hø og en varieret blanding af forskelligt grønt.

Denne grønne foderblanding kan fx bestå af mælkebøtter, kløver og skvalderkål samt frugt og grøntsager, men du skal være opmærksom på, at meget er giftigt for marsvinet. Derfor er det en god idé at undersøge det på forhånd. Husk på at frugt og grønt kan være overfladebehandlet, og det tåler marsvinet ikke.

Marsvin kan ikke danne C-vitamin, og da især unger samt drægtige og diegivende hunner, har brug for masser af C-vitamin, skal det tilføres via foderet. Du finder C-vitamin i bl.a. hvidkål og peberfrugt.

Du skal dog også sørge for at fodre med et marsvinfoder, som er beriget med C-vitamin. Som godbidder kan du med fordel anvende gulerødder, agurk og salat, der gives som supplement til foderet.

Da marsvin har tendens til overvægt, skal du endvidere være opmærksom på ikke at overfodre dem.

Som ved alle andre kæledyr skal frisk vand altid være tilgængeligt. Du kan med fordel have vand i en drikkeflaske.

 

Mad marsvinet ikke kan tåle

Marsvin tåler ikke diverse frøblandinger, havre eller anden form for menneskemad.

Marsvins sociale behov

I naturen lever marsvin i grupper, typisk én han, flere hunner og deres unger. Derfor er marsvinet et meget socialt dyr, der også i fangenskab skal holdes i par eller grupper.

Individer knytter sociale bånd, plejer hinandens pels, kommunikerer med og udviser naturlig adfærd over for hinanden, som alt sammen er en vigtig del af marsvinets trivsel. Individer, der holdes alene, vil ofte blive stressede og trives dårligt.

Sammensætning af individer er typisk lettest, når dyrene er unge. Hvis de begynder at slås, er det normalt fordi, de behøver mere plads eller flere skjul. Det anbefales dog ikke at holde kønsmodne hanner sammen.

Marsvin bør kun holdes med egne artsfæller, da andre gnavere (fx hamstere, ørkenrotter), kaniner og visse fugle kan risikere at forårsage forskellige sygdomme og være aggressive mod marsvinene.

 

Marsvinets lyde

Marsvin kommunikerer med hinanden, især ved lyd og lugt. Der er mange forskellige marsvinelyde, og er du helt ny marsvineejer, kan de være svære at forstå.

• Fløjtelignende lyd: høres ofte i forbindelse med ophidselse eller begejstring

• Kvidren/pludren: høres hos veltilfredse marsvin, fx når de bliver kælet med eller snakker sammen med et andet marsvin

• Gnæggende/brummende lyd: høres i forbindelse med dominans samt når marsvinet er bange eller aggressivt, fx som reaktion på fremmede lyde eller uventede bevægelser

• Skrig/hvin: høres hos bange og utilpassede marsvin, fx hvis de er sultne eller blevet væk fra hinanden

 

Bur og tilbehør til marsvin

Marsvin har brug for masser af plads at bevæge sig rundt på. Et større anlæg (ca. 9 m2 eller større), hvor de kan holdes i grupper og har masser af gemmesteder, er det mest optimale.

Hvis marsvin holdes i bur, skal buret som minimum være 1,5 x 0,8 x 0,4 m. (l x b x h), og de skal dagligt have mulighed for at bevæge sig på et større område (min. 9 m2), fx i en løbegård, altid med adgang til gemmesteder.

Marsvin har behov for daglig motion for at undgå overvægt. Bunden i buret skal være fast og skridsikker og ikke et trådnet, medmindre buret er i direkte kontakt med græs, da marsvinets fødder kan blive beskadiget herved.

Bundlaget skal bestå af et tykt lag ikke-støvende strøelse, fx spåner (ikke savsmuld), eller jord/græs i større anlæg. Som tilbehør i buret kan du anvende rødder, sten, barkstykker, visne blade og andet, der med fordel kan bruges som gemmesteder.

Det skal altid være så mange gemmesteder, at alle marsvin kan skjule sig samtidigt, og helst flere. En sovehule med masser af hø og halm skal altid være tilgængelig.

 

Marsvinets særlige pasningsbehov

Marsvin er ikke tolerante over for høj varme, frostgrader, vådt og stormfuldt vejr. De kan dog sagtens holdes udendørs året rundt, hvis der altid er adgang til et temperaturisoleret anlæg (med adgang f.eks. gennem et mindre rør), hvor temperaturen altid er over 10 °C.

I anlægget skal være masser af hø og halm, de kan varme sig i, samt adgang til frisk drikkevand og marsvinfoder. Temperaturen må ikke overstige 27-28 °C, derfor er det vigtigt, at der også i udendørs anlæg altid er masser af skyggemuligheder.

Marsvins fortænder vokser hele livet, derfor skal der altid være gnavemateriale tilgængeligt, fx fra friske grene og kviste fra usprøjtede frugttræer, som de kan slide tænderne på. Langhårede marsvin kræver daglig pelspleje. Nogle varianter kan desuden have specielle pasningsbehov, som du bør sætte dig grundigt ind i.

 

Marsvin unger

Marsvin er drægtige i ca. 2 måneder og føder normalt 3-4 unger. Hver unge vejer typisk omkring 100 g. ved fødslen.

I modsætning til andre gnavere fødes masvineunger med pels, kløer, tænder og et delvist syn. De begynder også at bevæge sig rundt og indtage fast føde ud over modermælken relativt hurtigt efter fødslen.

Marsvineunger må tages fra moderen fra 4-ugers alderen, men det anbefales, at du venter til de er 6 uger gamle.