Plantorama.dk - online planteskole og havecenter
Søg

Hundeudstyr & hundetilbehør

Køb hundeudstyr til din hund eller se vores store udvalg af foder og hundetilbehør

Hos Plantorama har vi alt i hundeudstyr og hundetilbehør, som menneskets bedste ven kan behøve. F.eks. har vi et stort udvalg af senge, tøj, seler og legetøj. Desuden har vi et stort udvalg af hundefoder, som er tilpasset din hunds specielle behov.

Du og din hund er mere end velkomne i Plantorama, selvom vi gerne vil have at du har din hund i snor. Vi står parat til at besvare alle eventuelle spørgsmål, og glæder os til at hjælpe dig med at finde det helt rigtige hundeudstyr. 

Billigt hundeudstyr

Plantorama sætte ren ære i at sørge for billigt hundetilbehør og hundeudstyr af høj kvalitet, og frem for alt, god rådgivning, så du kan træffe de rigtige valg når du vælger. 

Masser af hundeudstyr online

Køb af hundeudstyr og hundetilbehør skal være let tilgængeligt og overskueligt. Vi har samlet en masse hundeudstyr på vores hjemmeside, og har endnu mere i butikkerne. Læs mere om hunden her på Plantorama, så du kan finde det helt rigtige hundeudstyr til netop din race. 

Om hunden generelt

Hunden er menneskets bedste ven, og har været beviseligt tilknyttet mennesker som husdyr i omtrent 15.000 år. Den er det mest populære kæledyr i Danmark, og er typisk meget social og knyttet til sin familie. Den nedstammer fra gråulven, og alle hunderacerne har i dag stadig stærke instinkter der stammer fra deres forfædre. I de 14.000 år der er gået, har hundene jaget sammen med menneskene, trukket for dem, ydet sikkerhed og beskyttelse, hyrdet fåreflokke og selvfølgelig været godt selskab.

Racehunde

Den første avl gik efter at forstærke instinkter der gavnede menneskenes arbejde, og sådan er det heldigvis stadig i mange kenneler. Valget af racehund kan gøre det let at finde en hund hvis temperament og behov passer godt til éns eget. Moderne avlsarbejde er dog i høj grad også rettet mod udseende og at bibeholde racerne rene. Dette har desværre også medført omfattende indavl og mange arvelige sygdomme. Vi fraråder at købe og avle hunde der ser ”rigtige” ud, hvis hundene ikke er sunde. Det er både synd for hunden der kommer til at få et liv fyldt med ting den ikke kan og ting der gør ondt, men også for dig, fordi hunden er et medlem af familien og det er hårdt at se dem lide. Det fælder i øvrigt selvfølgelig både for gadekryds og racehunde. 

Pels

Både hunde og ulve har en pels der opdeles i dækhår og uldhår. Dækhårene er glatte, og gør det svært for regn at trænge ind til uldhårene, som isolerer hunden. Mange hunderacers pels har en meget ringe underuld, så det kan være nødvendigt at supplere med forede dækkener, da den vil have meget svært ved at holde sig varm. Andre racer med store pelse kan ligge ude i sneen i timevis. Nogle hunde har til gengæld så meget pels at det er nødvendigt at børste og karte deres pels jævnligt. Dette kan også afhjælpe det værste i foråret og efteråret hvor hundene fælder mest.  Væn din hund til det fra hvalpestadiet, så den kan undgå filtret pels der kan give irriteret hud og eksem. Så kan det blive til en hyggelig stund for dig og din hund. Plantorama har massere af hundeudstyr, målrettet til formålet. Vi er eksperter i køb & salg af hundetilbehør, så spørg endelig hvis du er i tvivl om hvad du skal vælge.

Kost til hunden

Hunde er rovdyr og primært kødædere, der dog er glade for grøntsager, bær og græs. Godt tørfoder har de ingredienser som hunden har brug for, og fås i mange varianter der understøtter både race, alder og specielle behov som f.eks. diabetes, overvægt eller sterilisation. Selvom tørfoder hjælper med at rense tænderne og dermed undgå tandsten og karies, er oftest nødvendigt at supplere med tandpleje i form af enten tyggeben og/eller tandbørstning. Tyggeben stimulerer derudover hundens natur og fysik. Dens tandsæt er nemlig bygget til at rive, gnave og flå.

Leg som social aktivitet, læring og afstresning

Hunde har stærke instinkter, vi har selv bidraget til det ved avlen, og den kan blive frustreret og stresset hvis den ikke bliver stimuleret. Lange gåture, legetøj og aktiveringslegetøj gør både din hund glad og sund, og kan modvirke adfærdsproblemer. Hos hundehvalpe er det desuden vigtigt i læringen og i at bygge et forhold til hvalpen. Det gode hundeudstyr understøtter deres instinkter og natur, selvom det er forskelligt fra hund til hund hvad de synes er sjovt legetøj. Hundens primære sanser er lugtesansen og høresansen. En hund hører omtrent fire gange så godt som mennesker. Deres lugtesans kan være op til 100 millioner gange så god som menneskers, afhængigt af racen. Det vil typisk være sjovt for dem at få disse sanser stimuleret. Hundetilbehør og hundeudstyr som legetøj er en god måde at stimulere sanserne på og bygge et godt og tillidsfuldt forhold til din hund. 

Når du køber hund

Det er en god ide at sætte sig ind i racens behov og karakteristika, og vælge hundehvalp med øje for din bolig, familie, temperament, aktivitetsniveau etc., for at finde en hund der passer perfekt til dig. Det giver som oftest også et godt fingerpeg om hvilket hundeudstyr du skal kigge efter. Herudover er det en god idé at se på forældredyrenes sygdomshistorie når du skal købe eller avle, og i øvrigt sikre dig, at du køber hund et ordentligt sted, hvor avlerne gør hvad de kan, for at avle sunde hunde og socialisere dem godt. Du skal kunne se moderen. Undgå hvalpefabrikker, selvom deres hundehvalpe til salg er billige. Hunde til salg skal gerne være socialiserede, opdragede, fodret fornuftigt og have vacciner i orden. Det kan være fristende at redde disse hunde ved at købe dem, men man bidrager dermed til vedligeholde efterspørgslen. Der bliver ikke avlet efter at undgå defekter, så du risikerer mange dyre dyrlægebesøg og en hund der aldrig får det helt godt. Hvis du synes det er grelt, så meld dem i stedet til politiet eller Dyrenes Beskyttelse. 

Lidt huskeregler

Husk at det er ulovligt at fjerne hvalpe fra deres mor, før de er 8 uger. Før de 8 uger har de stadig brug for deres mor til at oplære dem, samt deres søskende at lege med. Husk også, at selvom det er lovpligtigt at have navneskilt i et halsbånd, frarådes det nu at sætte snoren i halsbåndet. Køb en sele, og undgå de mange ryg-, nakke, hals- og hovedskader der desværre er meget almindelige i forbindelse med et halsbånd. Dette gælder selv hvis du har haft hund tidligere, brugt halsbånd, og aldrig haft problemer. Hos Plantorama kan vi hjælpe med alt i hundeudstyr og hundetilbehør. Hunde udskiller smertedæmpende stoffer når noget gør ondt, og derfor er der ofte ikke noget at mærke på dem.

Plantorama bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores persondatapolitik klik her

×