Plantorama.dk - online planteskole og havecenter
Søg

Alt i kattetilbehør og katteudstyr

Køb udstyr og foder til din kat eller se vores store udvalg indenfor tilbehør til din kat.

Hos Plantorama har vi alt hvad du skal bruge for, at din kat kan trives. Vi har alt fra miljøer og kradsebræt, til legetøj og loppemidler. Desuden har vi et stort udvalg af foder, som er tilpasset til din kats race, alder og andre specielle behov.

Masser af tilbehør til katte online

Plantorama formidler ikke kattekillinger eller katte til salg, men tilbyder gode råd og alt i foder og kattetilbehør. Vi stræber efter at have et stort udvalg, og have alt let tilgængeligt for dig. 

Om katten

Katten er det 2. mest populære kæledyr i Danmark. Den har været beviseligt tilknyttet mennesker i 9.500 år og er beslægtet med de store kattedyr. Den bliver typisk beskrevet som meget selvstændig. De er meget glade for at gå på jagt og tager mange både smågnavere og fugle. De er ydermere meget renlige og vil ikke bryde sig om at deres efterladenskaber ligger frit fremme. Kattebakken med noget løst underlag hvor man hurtigt kan begrave det, er derfor en rigtig god løsning for både kat og ejer.

Pels

Katte er renlige dyr og det gælder også deres pels. Det er, afhængigt af race, en god idé at rede katten igennem så ofte som en gang om ugen, for at forebygge at katten hoster hårbolde op eller endnu værre, at der sætter sig hårbolde fast i deres tarme, som så skal opereres ud. Især de langhårede katteracer kan desuden få store problemer med filtret pels og efterfølgende eksem og irriteret hud. En børste og/eller en karte er essentiel til at få styr på pelsen. Katten bør vænnes til det fra killingestadiet eller langsomt så det bliver en god og hyggelig oplevelse at blive børstet. Vores udvalg i katteudstyr inden for pelspleje er stort.

Kost

Katten er et rovdyr der næsten udelukkende lever af kød, og har svært ved at fordøje grønt. De spiser hele deres bytte, og optager mineraler ved at indtage knoglerne. Godt tørfoder har alle de ingredienser som katten har brug for, men man skal være opmærksom på at det indeholder meget mindre vand end vådfoder og hjemmelavet foder. Man bør derfor som oftest supplere med vådfoder og ellers sikre sig at katten får nok at drikke. Eventuelt med en drikkefontæne som mange katte godt kan lide.

Leg

Katte er legesyge, og deres instinkter er stærke. Deres leg afspejler jagt, og det skal deres legetøj også. Typisk fungerer det rigtig godt med katteudstyr der har fjer eller haler, og som kan efterligne byttedyrs bevægelsesmønstre. Det kan være en god måde at hygge med sin kat, men det er vigtigt at lære den at menneskers hænder og fødder ikke skal leges med eller angribes, og overføre dens leg til legetøjet.

Når du køber kat

Det er ikke lovpligtigt at registrere sin kat endnu, men det anbefales. Det juridiske ansvar for katten og dermed ejerskabet defineres af hvem der fodrer. Her kan der opstå stridigheder hvis flere familier fodrer samme kat, som jo ofte er tilfældet, men man skal også lade være med at fodre katte selvom det kan virke hyggeligt, hvis ikke man vil drages til ansvar for den.

Hvis katten er chippet, vil man desuden kunne få besked hvis éns kat bliver kørt over eller fundet. Det anbefales også på det kraftigste at man, medmindre man agter at avle på katten, får den neutraliseret omgående. Hunkatte er desuden i løbetid mange gange i løbet af et år, og ægløsningen sker i forbindelse med parringen, så chancen for graviditet er meget høj. Der er store problemer i områder af Danmark med efterladte, vilde og syge katte.

Husk at det er lovpligtigt at holde dit dyr på din egen grund, og at det er ulovligt at fjerne killinger fra deres mor, før de er fyldt 12 uger. 


Plantorama bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores persondatapolitik klik her

×