Plantorama.dk - online planteskole og havecenter
Søg

Foder til krybdyr

Det rette foder er helt afgørende for dit krybdyrs trivsel og sundhed.

Alle krybdyr har alle forskellige næringsbehov og derfor er det altafgørende, at krybdyr får et foder, som er nøje sammensat til deres art. Hos Plantorama har vi et stort udvalg af foder til krybdyr, så du altid kan finde netop det foderprodukt, som du har brug for.

Er du kommende krybdyrejer, bør du også se vores store udvalg af terrarier og transportbokse.

Krybdyrs behov og præferencer

Langt de fleste krybdyr er kødædere. Nogle krybdyr er imidlertid både kød- og planteædere, mens nogle få udelukkende er planteædere. Det betyder, at der er stor forskel på krybdyrs næringsbehov og præferencer. Nogle krybdyr har problemer med at fordøje plantefibre, mens andre har problemer med at fordøje kødprotein. For at sikre dit krybdyrs trivsel og sundhed er det altså vigtigt, at dyret får et foder, som er nøje sammensat til netop dens race.

Fuldfoder til krybdyr

Hos Plantorama har vi et stort udvalg af fuldfoder til krybdyr. Fuldfoderet består typisk af pelleterede foderpiller, hvor ingredienserne er knust og derefter sat sammen i små foderpiller. Med pelleteret foder sikrer man, at krybdyrene får alle de næringsstoffer, de har brug, og er ikke kun dem, de selektive dyr selv vælger at spise. Foderblandingerne er særligt sammensat for at imødekomme det enkelte dyrs næringsbehov - eksempelvis forhandler vi særlige foderblandinger til sumpskildpadde og agamer. Vand hjælper krybdyr med at synke og fordøje fuldfoderet. Husk derfor at krybdyr altid skal have adgang til frisk vand.

Levende foder til krybdyr

Selvom foderblandinger kan imødekomme krybdyrs grundlæggende næringsbehov, er det en god idé at supplere de kødædendes krybdyrs kost med levende foder, såsom bananfluer, melorme, græshopper og kakkelakker. Udover at være en sund og proteinrig snack, er det også godt for dyret at få aktiveret sit jagtinstinkt. Hos Plantorama får vi leveret levende foderdyr flere gange om ugen og på den måde kan du være sikker på, at dyrene altid er friske og livlige. Ligesom det gælder alle andre levende dyr, kan de levende foderdyr ikke købes på hjemmesiden. Find i stedet den nærmeste Plantorama og køb dem der.

Frisk frugt og grønt til krybdyr

Ligesom at nogle krybdyr har godt af et supplement af levende dyr, har nogle krybdyr også godt af at få suppleret kosten med frisk frugt og grønt engang imellem. Gekko'en elsker for eksempel fersken og mango, mens kamæleonen typisk elsker spinat og broccoli. Vær opmærksom på kun at give dyret den mængde frugt og grønt, den kan spise, da resterne ellers bare vil ligge og fordærve.

Dosering af foder

Krybdyr i fangenskab bruger langt mindre energi end krybdyr i naturen. Derfor skal krybdyr i fangenskab også indtage færre kalorier end krybdyr i naturen. Derfor er det meget vigtigt ikke at overdosere foderet. Følg altid doseringsanvisningerne på foderposen nøje.

Vejledning om fodring af krybdyr

Har du brug for råd og vejledning omkring fodring af krybdyr, bør du tage en tur i den nærmeste Plantorama og tage en snak med vores dygtige fagfolk. De kender alt til de forskellige krybdyr og deres næringsbehov og præference - og de kan derfor nemt guide dig til hvilket foder og suppleringsmuligheder, du skal benytte dig af.

Yderligere inspiration omkring krybdyr

Er du kommende krybdyrejer, bør du se vores store udvalg af terrariervarmekilderbundfyld og dekoration.

Plantorama bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores persondatapolitik klik her

×