{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Krybdyr

Pasning af leopardskildpadde

19. november 2023
Få gode råd til leopardskildpadde hos Plantorama

Om leopardskildpadden

Leopardskildpadden, Geochelone pardalis, stammer oprindeligt fra Afrika og er en af de største arter af landlevende skildpadder. Den opnår en imponerende størrelse på 50 cm og en vægt på mere end 40 kg, så det er værd at tænke dig om, før du anskaffer dig en.

Leopardskildpadden bliver meget gamle - i nogle tilfælde ældre end os mennesker. Ligesom andre skildpadder lægger de æg, og hunnerne skal derfor have mulighed for at grave deres æg ned i terrariet.

 

Fodring af leopardskildpadde

Leopardskildpadden har brug for fiberrigt foder i form af hø, græs og ukrudt. De må ikke få frugt og kun en smule grøntsager, der er fiberrigt. Der er i dag udviklet gode foderpiller. Skildpadderne skal have vitamin og kalk drysset på deres foder 3-4 gange ugentligt.

De skal desuden have adgang til sepiaskaller, som de kan gnave af. Drikkevandet skiftes dagligt, og skålen rengøres efter behov. Voksne dyr skal fodres 4-5 gange om ugen, mens ungdyr fodres hver dag. Holder du flere dyr sammen, kan du med fordel fodre flere steder i terrariet eller anlægget, så du sikrer, at alle får mad.

Læs også: Pasning af græsk landskildpadde

Få gode råd til leopardskildpadde hos Plantorama

Indretning af terrarium til leopardskildpadde

Leopardskildpadder bliver så store, at du skal være forberedt på at anskaffe større terrarier eller anlæg i takt med, at de vokser. Fuldvoksne skildpadder holdes i anlæg på mindst 3 m2 med en højde på 60 cm. Grundtemperaturen skal være omkring 25°C med en varmeplads på omkring 40°C. Holder du flere skildpadder sammen, skal der være en varmeplads til dem alle.

Det er også nødvendigt med UV-lys, så de optager alle livsnødvendige vitaminer. På varme sommerdage kan du i dagtimerne holde leopardskildpadder udendørs, så de får ufiltreret sollys. Husk dog at de ikke må udsættes for træk. Som andre skildpadder ynder de at grave, så anlægget skal bygges i robuste materialer, da de ellers kan grave bunden i stykker.

Bundlaget kan bestå af groft sand eller grus som skiftes jævnligt. Der skal være skjulesteder i både den kølige og varme ende af anlægge, som kan fores med blade eller hø, så skildpadden føler sig tryg, når den gemmer sig. Foderrester og afføring skal fjernes dagligt.

 

Håndtering af leopardskildpadde

Leopardskildpadden løftes med et greb mellem for- og bagben. Især de voksne dyr har utroligt mange kræfter i benene, så hold godt fast når du løfter dem. Store dyr har et særdeles kraftigt bid, men bider sjældent.

Læs også: Pasning af snapskildpadde

 

Ikke ubetinget egnet til børn

Under opsyn af voksne.