{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Havekrukker

Skab en personlig havekrukke med mini-eventyrhaver

11. november 2023
Skab en personlig havekrukke med mini-eventyrhaver - Plantorama

Små eventyrhaver gør havekrukken personlig

Den lille eventyrhave kan let skabes i en krukke eller i et hjørne af haven, hvor den ikke forsvinder mellem store planter.

Eventyrhaverne er blevet meget populære for nylig. De lader dig slippe fantasien løs og arrangere havekrukken med små planter og dekorationer.

- En lille eventyrhave kan skabes i en rund krukke, på en træstub i haven eller i et hjørne, siger Heine Pontoppidan og fortsætter:

- Slip fantasien fri. Vælg et tema, eksempelvis romantisk, og find planter og dekorationer i ministørrelse, der passer som havemøbler, brolægning, fuglehus og blomster. Et tema kunne også omhandle en tegneseriefigur eller et landetema, eksempelvis østrig med græs, køer, bjælkehus og minitræer.

- Mini eventyr haven udfordrer både fantasien og fingerfærdigheden, og det er et hyggeligt projekt, du kan gå og udvikle på. Samtidig er det en personlig måde at arrangere havekrukken på.

- Mange planter og genstande kan findes i havecentret. I Plantorama finder du dekorationsting som små sten og træer, figurer og små huse. Planter kan klippes ned i størrelse, eksempelvis en krydderplante, som kan fungere som små træer. Resten skal du måske selv fremstille.

- Det er vigtigt, at eventyrhaven er indbydende. Planter og ting skal ikke stå for tæt. Og inddrag endelig børnene, der vil elske det.

Skab en personlig havekrukke med mini-eventyrhaver - Plantorama

Flere blomster fungerer godt i mini-eventyrhaven

Violer, klokkeblomster, stedmoderblomst, stedsegrønne planter og minivedbend passer glimrende til eventyrhaven i krukker.

- Mini-eventyrhaven er et projekt, som børnene får lyst til at være med i. Der er uendelige muligheder for at udvikle minihaven.

- Hvis dine børn vil have en palmestrand eller en kopi af børnehaven, så gå i gang. Frost-Lene eller Star Wars-figurer kan være en del af haven, hvis børnene synes, det er sjovt, siger Heine Pontoppidan.

Start med at slå nogle streger på et stykke papir for at finde frem til, hvordan pladsen skal indrettes, og hvilke dekorationer og planter der er brug for.