Plantorama.dk - online planteskole og havecenter
Søg

Vand i haven

Vand i haven skaber en særlig ro og stemning i haven.

Vand i haven er en bred varekategori, som blandt andet omfatter produkter som havedamsbassin, folie, bunddækken, belysning, pumpe, filter, plejemidler, havedamsfisk og fiskefoder. Hos Plantorama har vi et stort udvalg af udstyr og tilbehør, som du skal bruge til at skabe og opretholde et smukt vandmiljø hjemme i haven.

Vil du gerne skabe stemning i haven, bør du også se vores store udvalg af havekrukker og granit.

Lad vand skabe ro og stemning i haven

Der er noget nærmest meditativt og afstressende over at se på vand eller lytte til rindende vand. Med vand kan du derfor skabe en helt særlig, rolig stemning i haven. Hos Plantorama har vi et stort udvalg af artikler og udstyr, du skal bruge for at skabe og opretholde et smukt vandmiljø hjemme i haven. Til at skabe et smukt vandmiljø har vi alt fra havedamsbassin- og forme i forskellige størrelser, havedamsfolie, særligt bunddækken til åkander og andre vandplanter samt artikler til belysning og dekoration. For at opretholde et klart og sund vandmiljø har vi et stort udvalg indenfor damsugere, fiskenet, pumper, filtre og plejemidler.

Skab rigt dyreliv i haven med vand

Udover at skabe ro og stemning vil et sundt vandmiljø også tiltrække et rigt dyreliv: guldsmede, fugle, frøer, skrubtudser, salamandere, krebsdyr og andre små vanddyr hører til blandt de dyr, som vil blive draget af vandet. Der er dog visse forhold, man skal have in mente, hvis man gerne vil tiltrække dyreliv til sit vandsted. Generelt gælder det, at en havedam med bløde kanter, lavvandede områder og masser af planter, både langs bredden og i vandet, bedst tiltrækker dyreliv. Stejle kanter skal altid undgås, da de kan være en dødsfælde både for dyr, men også for små børn, der ved et uheld falder i havedammen. Derfor skal dens kanter altid skråne langsomt udad og dammen skal have et lavvandet område omkring bredden. Desuden er det vigtigt ikke at holde for mange fisk i et dyrevenlige vandsted, da de udgør en fare for haletudser og småinsekter. 

Overvejelser inden anlægning af vand i haven

Der er altså mange fordele at opnå ved at anlægge en havedam. Man skal dog også være opmærksom på, at der er en del arbejde forbundet med at have vand i haven. Selve anlægningen af et vandsted kræver et hårdt stykke arbejde, men særligt det løbende vedligeholdelsesarbejde kræver en indsats af haveejeren. Derfor skal man overveje nøje, hvor meget tid man har til rådighed til vedligeholdelse. Jo større sø og jo større fiskebestand, jo mere vedligeholdelse og fodring er nødvendigt.

Stil og størrelse

Nogle vandsteder ser ud som et naturligt vandhul med bløde, organiske former og et rigt planteliv. Disse havedamme klæder især ældre ejendomme. Andre er anlagt efter strikse, rektangulære principper og passer til moderne hjem. For at sikre harmoni mellem hus og vandstedet er det vigtigt, at denne har en stil, der passer til husets arkitektur. For at skabe et harmonisk billede er det desuden vigtigt, at dennes størrelse passer proportionalt til størrelsen på huset og haven. 

Placering i haven

Placeringen af søen afhænger af, hvad du gerne vil opnå med den. Vil du gerne skabe et roligt område, som du kan nyde, skal denne placeres der, hvor du ofte opholder dig, for eksempel tæt på terrassen. Vil du derimod gerne bruge den til at tiltrække dyreliv, er det vigtigt, at dammen placeres et roligt sted, hvor dyrene føler, at de kan færdes i fred og ro. Uanset hvor du placerer den i forhold til huset, er det vigtigt, at den placeres et sted med delvis skygge. vandstedets planter skal gerne bruge omkring fem timers sol om dagen for at trives, men mere sol end det vil være skadeligt for dammens vandkvalitet. For meget sol vil nemlig skabe varmt, iltfattigt vand. Desuden er det vigtigt, at dammen ikke placeres under store, løvfældende træer, da det nedfaldne løv vil forringe vandkvaliteten.

Tekniske installationer og kemi

I dag findes der en lang række tekniske installationer og kemiske hjælpemidler, som letter arbejdet med at passe havedammen: pumper og filtre hjælper til at ilte vandet og skabe vandcirkulation samt at holde vandet pænt og rent; damsugere er effektive til at fjerne skidt og snavs fra vandet og kemiske hjælpemidler hjælper til at holde vandkvaliteten oppe og forebygger alger. Hos Plantorama forhandler vi naturligvis kun kemiske hjælpemidler, der er skånsomme mod miljøet og dyrelivet. Vores produkter indenfor pumper, filtre og damsugere leveres af verdens førende producenter og er altså kendetegnet ved en høj kvalitet, effektivitet og levetid.

Anlægning af dammen

Der er tre hovedopgaver i forbindelse med anlægningen af vandsteder. udgravning til havedam, etablering af bund og etablering af kanter. Omfanget af gravearbejdet afhænger naturligvis af størrelsen, du ønsker, din havedam skal have. Hvis der skal graves meget, kan det anbefales at leje en minigravemaskine. Etablering af bund kan enten ske ved brug af folie eller et formstøbt bassin. En bund af folie kræver en del mere arbejde end et formstøbt bassin, men giver til gengæld også bedre mulighed for at være kreativ. Dammens kanter kan enten være hårde, eksempelvis lavet af sten og fliser, eller bløde, eksempelvis lavet af grus og tørvblokke. Som tidligere nævnt anbefaler vi bløde kanter til den dyrevenlige havedam.

Få flere gode råd i butikken

For flere gode råd og kyndig vejledning om anlægning og vedligeholdelse af havedam anbefaler vi, at du besøger din nærmeste Plantorama og snakker med vores dygtige fagfolk. De kan hjælpe dig med alt fra planlægning af havedam til vejledning omkring pasning og fodring.

Mere inspiration til haven

Vil du gerne forkæle din have og skabe en helt særlig stemning, bør du også se vores store udvalg af havekrukker, granit og havemøbler.

Plantorama bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores persondatapolitik klik her

×