Plantorama.dk - online planteskole og havecenter
Søg

Book en havearkitekt i Plantorama

Eller en anlægsgartner som kan hjælpe dig fra havedrøm til drømmehave!

Book en havearkitekt i Plantorama

De fleste af os, som har eller er på vej til at erhverve sig en have, betragter en smuk have som et privilegium og ønsker derfor også, at haven fremstår præsentabel, funktionel og i harmoni med omgivelserne. Et sted man har lyst til at opholde sig, spise, lege, invitere gæster - og som i øvrigt opfylder familiens behov. Plantorama samarbejder med flere havearkitekter og anlægsgartnere som du kan kontakte for rådgivning f.eks. i forbindelse med et tilbud på en haveplan hvoraf det fremgår hvad du skal plante, hvor du skal plante og hvorfor du skal plante.

Få et tilbud fra en professionel havearkitekt eller anlægsgartner

  1. Landarc v. Birgitte Strunge, Viborg
  2. Aalborg Anlægsgartneri
  3. Grønne Glimt v. Lone Skjødt, Randers, Viborg, København
  4. Fuglsang Haver v. Janne Fuglsang, Faaborg
  5. Havearkitektgruppen v. Lily Ravn, Jelling
  6. Havevisioner v. Mie Due, Hillerød
  7. Anlægsgartner Torben Jensen, Randers
  8. Bredballe Have- og anlægsservice v. Tommy Andersen

1. Landarc landskabsarkitekt 

Birgitte Strunge er uddannet landskabsarkitekt (cand.hort.arch), og har base i Viborg.

Professionelle haveplaner

Få landskabsarkitektens øjne på dine muligheder og en professionel haveplan, derLandskabsarkitekt Birgitte Strunge

  • giver overblik over havens fremtidige indretning
  • udnytter dine m2 bedst muligt
  • gør haven til et dejligt sted, hvor planter og mennesker trives
  • passer til huset og omgivelserne
  • giver oplevelser året rundt

En have er dynamisk og foranderlig. Den forandres med dagens skiftende lys, med årstiderne og udvikler sig som planter og træer vokser til. Med haveplanen kan din have udvikle sig til en smuk helhed.

Haveplanen er en håndtegnet og farvelagt plan i mål 1:100/2:200 med tilhørende planteliste.

Haveplanen bliver til i et samarbejde med dig. Vi aftaler et møde hos dig, hvor jeg ser stedet, du fortæller om dine forventninger til den nye have, og vi drøfter mulighederne.

Herefter tager jeg hjem og tegner selve haveplanen. Du får den farvelagte haveplan, tilhørende planteliste og beskrivelse af idéen med haven. Planen kan typisk realiseres i etaper og ikke nødvendigvis på én gang.

Haveplaner tegnes for parcelhushaver, landbohaver, sommerhushaver eller for dele af haven som terrasser, indkørsler, gårdhaver eller forhaver.

Du er altid velkommen til at kontakte mig for et tilbud. 

Landarc v. Birgitte Strunge

2. Aalborg anlægsgartneri

Påtænker du at få omlagt haven og indkørslen til dit hus? Kræver børnehaven eller virksomheden et nyt grønt areal? Aalborg Anlægsgartner har stor erfaring med alle former for anlægsgartneropgaver – store som små.

​Fokus på kvalitet

​Gennem tiden har vi udført en bred vifte af projekter for mange forskellige kunder, som har ønsket en professionel samarbejdspartner til at levere et flot helhedsresultat. Vi har fokus på kvalitet hele vejen igennem og i alle aspekter af ordet. Det gælder lige fra den personlige kontakt til vores kunder til rådgivning og udførelse af opgaven med fokus på funktionaliteten og den pæne finish.

Kreativ tankegang

I ​kraft af vores mangeårige erfaring er vi vant til at tænke kreativt og kan derfor altid bistå med inspiration og gode ideer. Har I specifikke præferencer, tager vi naturligvis udgangspunkt i dem. En aftale med Aalborg Anlægsgartner sikrer jer en løsning, som du kan glæde dig over i mange år frem. ​

Vi giver altid gerne et uforpligtende tilbud. Kontakt os for at høre mere

Aalborg Anlægsgartneri 

3. Havearkitekt Lone Skjødt - Grønne Glimt

Din lette vej til en nemmere have!

Du drømmer sikkert ikke om at blive haveekspert, men du har en drøm om at få en dejlig have, der passer til dig og det sted, du er i livet.

Måske en nemmere have, der samtidig er let at gøre smuk? Med små kroge til en stille kop kaffe efter en travl arbejdsdag, hvor du kan høre græsset gro og se æblerne blive modne? Eller en fed terrasse i læ med plads til hele familien, hvor du samtidig kan holde øje med ungerne? Drømmer du om din egen grøftekant?

Undgå at famle i blinde om havens indretning og dyre fejlkøb af planter.

Lad mig være din genvej til en nemmere have.

Jeg har løsningerne på dine grønne udfordringer og med en personlig haveplan kan jeg give dig viden og overblik over, hvordan du når din havedrøm.

Jeg indretter haver til det unge par med drøm om en fed unik have, naturelskeren, børnefamilien, landmanden, den stilsikre minimalist, havenørden og til pensionisten, hvis have er blevet tilgroet.

Jeg laver også haver for virksomheder og boligforeninger.

Grønne Glimt ved Lone Skjødt Randers/Viborg/København

4. Fuglsang haver

Janne FuglsangHar du brug for hjælp til indretningen af din have? Ofte er det svært at se objektivt på sin egen have og få helt nye idéer til indretningen. Man er fastgroet i gamle vaner og det er svært at kaste alle bolde op i luften på ny. Det kan også være svært at overskue hvilke planter man skal plante. Hvor vil de trives? Hvor store bliver de?

Haven skal passe til huset og den omkringliggende arkitektur, ligesom den skal passe til dens ejere og deres personlighed. Min fornemste opgave er at udarbejde INDIVIDUELLE projekter som passer til netop jer.

Måske skal I have placeret en carport, et drivhus eller have udført en tilbygning til jeres hus. Her kan jeg hjælpe med at se på de store linier og få udnyttet grunden optimalt, så der opstår nye muligheder for ophold i haven.

Haven skal være til glæde og fornøjelse. Dette gælder uanset om du er inkarneret haveelsker og tilbringer mange timer i haven eller bare kan lide at have et grønt udendørs rum som er nemt at vedligeholde og samtidig er funktionelt og ser indbydende ud.

Haven skal have prydværdi året rundt. Det er nemt at sikre blomstring hen over foråret og sommeren, men måske lidt sværere at sikre prydværdien hen over vinteren.

Fuglsang Haver v. Janne Fuglsang

5. Havearkitektgruppen v. Lily Ravn

Lily RavnForestiller du dig en stemningsfuld have med masser af oplevelser, læfyldte kroge, dufte, hemmelige stier og plads til sjove lege… En have der er nem at holde?
Går drømmen i retning af en raffineret have med harmoniske linjer, afstemte farver, længere blomstring, en intim gårdhave, egne krydderurter….? Eller ønsker du et enkelt havedesign med stramme linjer, stilrene belægninger og et enkelt plantevalg?

Tag din havearkitekt med på råd

En haveplan fra din havearkitekt inspirerer, giver overblik og hjælper dig videre. Også når du er i tvivl om, hvad der kan lade sig gøre og har svært ved at få øje på havens potentiale.

Havearkitektgruppen v. Lily Ravn

6. Havevisioner v. Mie Due

Det hele startede med en idé. En idé om at gøre haven som vi alle elsker til det fristed vi alle ønsker den skal være. En fryd for øjet og samtidig et sted man elsker at opholde sig.

Havevisioner v. Mie Due

Mit navn er Mie Due, og ovennævnte idé var min. Jeg sætter sammen med mit team en ære i at hjælpe andre med planlægge og realisere den spirende og blomstrende have de altid har ønsket sig.

Jeg er uddannet gartneritekniker og har været bestyrer af adskillige planteskoler gennem årene. Jeg holder mig altid ajour og følger med der hvor græsset gror, hvorfor jeg for nyligt har suppleret min livslange erfaring med en efteruddannelse på Landbohøjskolen i 2008. Jeg har været i faget i 25 år, hvoraf jeg i de 20 år har tegnet planer og rådgivet folk i forhold til deres haver.

Kontakt mig endelig såfremt du mangler inspiration, råd eller vejledning til din have. Jeg lytter gerne til dine idéer og supplerer dem med min viden og erfaring og resultatet vil blive en unik haveplan som du kan nyde året rundt, sæson efter sæson.

Med venlig hilsen og velkommen hos Mie Due og resten af holdet bag havevisioner.dk.

Havevisioner v. Mie Due

7. Anlægsgartner Torben Jensen, Randers

Vores kunder findes både blandt kommunens institutioner, det private erhvervsliv og ikke mindst husejerne i Randers området. Vi har også gennem årene bevæget os længere væk fra "byskiltet" og dækker nu hele Østjylland.

​Vi har et godt og tæt forhold til de lokale, og det værner vi om. Vores grundlæggende filosofi er: "at det gælder jo om at kunne se kunderne i øjnene..!" Dette både når vi gennemgår arbejdet med kunden, men også når vi tilfældigt møder dem i bybilledet uden for arbejdstiden.

​I firmaet har vi sans for finessen og forståelse for helheden. Derfor kommer vi gerne med anderledes idéer til, hvordan slutresultatet skal se ud for, at det både skal være funktionelt og originalt uden at blive prangende.

​Vi tilbyder totalløsninger, hvor der på forhånd er taget højde for planternes placering, grusbelægningen og lamperne på én gang... der er tænkt på det hele – også at kontakte elektrikeren. Med andre ord står alt klart når vi forlader stedet.

Anlægsgartner Torben Jensen

8. Bredballe Have- og anlægsservice v. Tommy Andersen

Bredballe Have- og Anlægsservice er et lille, men solidt anlægsgartnerfirma, der arbejder for at skabe grønne værdier og levende rum i Vejle, Kolding, Fredericia samt resten af Trekantsområdet.

Bredballe Have- og AnlægsserviceFirmaet blev etableret i 1998 af anlægsgartner Tommy L. Andersen, og i dag er vi en stab af 8-10 dygtige og engagerede medarbejdere. 

Fagligt repræsenterer vi en stor bredde. Vores dygtige medarbejderstab består af anlægsgartnere, brolæggere og skovarbejdere, ligesom vi også beskæftiger en kloakmester og en landskabsarkitekt. Desuden samarbejder vi, ved større anlægsprojekter, med en erfaren entreprenørvirksomhed, der har stor flair for have-og parkanlæg. 

For os er arbejdet med det grønne mere end blot et arbejde. Det giver nemlig god mening for os at skabe velfungerende grønne rum, fordi vi kan se, at omgivelserne har betydning for menneskers livskvalitet. 

Vi er medlem af Danske Anlægsgartnere, og det betyder, at du har garanti for, at arbejdet udføres professionelt og bliver færdiggjort til din tilfredshed.

Bredballe Have- og anlægsservice v. Tommy Andersen


Plantorama bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores persondatapolitik klik her

×