{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Salgs- og leveringsbetingelser

Salgs- og leveringsbetingelser

Købsbetingelserne gælder for forbrugeres køb af varer på www.plantorama.dk. samt i Plantorama butik. Siden ejes og drives af:

Plantorama A/S
CVR-nr. 14982442
Lyshøjen 12, st.
8520 Lystrup
Tlf.: 88 53 88 53
Mail: kundeservice@plantorama.dk

 

Betaling

Betaling kan ske ved brug af følgende betalingsmidler: Visa/Dankort, MasterCard, Visa Electron, MasterCard Debit, Meastro, JCB, Plantorama gavekort eller kundekonto. På www.plantorama.dk kan du også betale med MobilePay.

Ved betaling med MasterCard/Mastercard Debit vil betalingen blive reserveret på din konto i overensstemmelse med vilkårene for dit kort, indtil vi trækker eller afviser betalingen. Beløbet trækkes, når varen afsendes.

Med ViaBill kan du dele din betaling op. Du betaler første afdrag når varen leveres, og det resterende beløb over de efterfølgende 9 måneder. ViaBill tilbyder dig en konto, som kan bruges på tværs af alle webshops der tilbyder ViaBill som betalingsmetode. Læs vilkår for ViaBill her: https://viabill.com/dk/legal/viabill/

 

Levering

Vi tilbyder at levere varer til adresser i Danmark – vi leverer dog kun til brofaste øer og ikke til Grønland og Færøerne. Varerne leveres 1 - 5 hverdage efter din bestilling. Læs mere under de enkelte leveringsformer.

Vi tilbyder følgende muligheder:

  • Klik & Få leveret: Ordrer leveres for DKK 99 kr. til angivet adresse indenfor Danmarks grænser, dog kun brofaste øer og ej Grønland og Færøerne. Leveringstiden er 1 - 5 hverdage, og vi leverer med egne chauffører til kantsten. Du får besked om levering via e-mail senest dagen før levering. Har vi ikke adgang til din bolig eller ingen mulighed for at stille varerne forsvarligt, tager vi dem med retur til centeret. Herefter kontakter vi dig med henblik på at lave ordren om til en Klik & Hent-ordre, senere levering eller annullering. Du har mulighed for at notere i bemærkningsfeltet ved betaling, hvor vi må stille varerne, hvis du ikke er hjemme ved levering. Plantorama bærer ansvaret for varerne indtil, vi har afleveret dem på din adresse. Vurderer vi, at vejrforholdene er til hinder for en forsvarlig levering, kontakter vi dig i stedet med henblik på at lave ordren om til en senere levering eller annullering.
  • Klik & Hent: er gratis. Hvis vi har din bestilling i hænde inden kl. 14.00, kan du afhente allerede samme dag. Du modtager besked på sms, når din ordre er klar til afhentning. Hvis din bestilling ikke bliver afhentet inden for 48 timer efter, du har modtaget besked, slettes din ordre og det reserverede beløb på din bankkonto frigives. Plantorama bærer ansvaret for varerne indtil, vi har udleveret dem.
  • Direkte fra leverandør: For ordrer under 2000 kr. er leveringsomkostning op til DKK 400 kr. og i overensstemmelse med det oplyste beløb ved ordreafgivelsen til angivet adresse i Danmark, dog kun brofaste øer og ikke Grønland og Færøerne. For ordrer over 2000 kr. er leveringen gratis. Leveringstiden er op til 7 hverdage. Varerne leveres til kantsten. Du vil modtage en e-mail om leveringstidspunkt senest dagen før levering samt en sms 30 minutter før levering. Bemærk, at leverancen foregår med ekstern fragtmand, og at der ikke leveres lørdage, søndage og helligdage. Nematoder leveres til din postkasse.
  • Gavekort, pdf: leveres fragtfrit som et link i din ordrebekræftelse. Modtages på e-mail direkte efter bestilling på Plantorama.dk

Når du handler på Plantorama.dk handler du med dit lokale center og købsmulighederne er begrænset til den lokale lagerstatus. Vi leverer ikke varer mellem centrene.

 

Vilkår for køb af bestillingsvarer direkte fra leverandør

Ordrer, indeholdende bestillingsvarer direkte fra en leverandør, vil som udgangspunkt have en længere leveringstid. Det fremgår af informationerne på Plantorama.dk, om varen er en bestillingsvare med levering direkte fra leverandør.

Aftaler om køb af bestillingsvarer på Plantorama.dk er først bindende, når du har modtaget en endelig ordrebekræftelse fra Plantorama. Det betyder, at når du vælger at lægge en bestillingsvare i indkøbskurven og herefter betaler, så er købsaftalen først indgået, når du har modtaget en e-mail fra Plantorama med en ordrebekræftelse. Der trækkes ikke penge på dit betalingsmiddel, før du har modtaget en bekræftelse, og varen er afsendt.

 

Vilkår for køb af alkohol i webshoppen

Der gælder særlige regler for salg af alkohol i vores webshop. For at købe alkohol skal du være fyldt 18 år. Hvis du accepterer vores handelsbetingelser i forbindelse med køb af alkohol, bekræfter du samtidig, at du er fyldt 18 år. Vær opmærksom på, at vi i forbindelse med udlevering kan forlange at se personligt ID.

 

Levering af temperaturfølsomme planter

Det er vigtigt for os, at planter som kan være følsomme overfor kulde og træk, leveres forsvarligt til dig. Derfor ser vi gerne, at du er hjemme på leveringstidspunktet, da vi ikke finder det forsvarligt at placere disse planter udendørs, når det er særligt koldt eller blæsende.

 

Levering til kolonihaver og lignende

Vi gør opmærksom på, at hvis du ønsker levering til kolonihavehus eller lignende, så vil leveringen ske ved nærmeste parkeringsplads eller almindelige færdselsvej.

 

Fortrydelsesret

Du kan fortryde dit køb uden begrundelse inden for 90 dage. Har du købt flere varer i en ordre, kan du vælge at fortryde købet af nogle eller alle varer. Læs mere om tilbagebetaling af leveringsomkostninger ved delvis fortrydelse under afsnittet ”tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse”.

Fortrydelsesfristen udløber 90 dage efter den dag, hvor du eller en anden person, som du har valgt (dog ikke transportøren), får varen i fysisk besiddelse.

Hvis du har bestilt flere varer i en ordre, og vi ikke kan levere varerne samtidig, løber fortrydelsesfristen fra, du får den sidste vare i fysisk besiddelse. Hvis du har bestilt flere partier eller dele, løber fortrydelsesfristen fra, du får det sidste parti eller den sidste del i fysisk besiddelse. Hvis fristen udløber på en helligdag, lørdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

 

Undtagelser til fortrydelsesretten

Der er ikke fortrydelsesret ved køb af varer, som bliver forringet eller forældet hurtigt, som fx afskårne blomster.

 

Sådan fortryder du

Du fortryder ved at give os klar besked om, at du fortryder. Du kan fx sende et brev eller en e-mail, hvor du oplyser, at du fortryder, til Plantorama A/S, Lyshøjen 12, st., 8520 Lystrup, tlf. 88 53 88 53, kundeservice@plantorama.dk eller ved direkte henvendelse i et Plantorama center.

Du kan ikke fortryde ved at nægte at modtage varen eller ved at undlade at hente den uden samtidig at give besked om, at du fortryder.

Du kan benytte lovens standardfortrydelsesformular, som er gengivet sidst i disse salgs- og leveringsbetingelser, men det er ikke obligatorisk. Du kan også printe og udfylde en fortrydelsesformular på vores hjemmeside her. Hvis du gør det og indsender denne pr. mail til kundeservice@plantorama.dk, kvitterer vi straks pr. mail for modtagelse af din fortrydelse.

Fortrydelsesfristen er overholdt, hvis du sender din meddelelse om, at du fortryder købet, inden fortrydelsesfristen er udløbet.

 

Returnering af varen og returomkostninger

Hvis du har fortrudt købet af en vare, skal du sende eller aflevere varen til et Plantorama center uden unødig forsinkelse og senest 90 dage efter, at du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Fristen er overholdt, hvis du returnerer varerne inden udløbet af de 90 dage. Varer kan ikke sendes pr. efterkrav eller uden omdeling.

Du skal selv betale for returnering af varen. Benytter du Plantoramas eget tilbud om afhentning i forbindelse med retur/fortrydelse, er prisen herfor DKK 99 kr., som fratrækkes i krediteringen af det tilbageleverede.

Du kan gøre brug af din fortrydelsesret ved at udfylde en returseddel, vedlægge den varen og kontakte kundeservice om returafhentning.

  • Udfyld en returseddel, som kan printes her.
  • Placér den udfyldte returseddel ved den vare, du ønsker at returnere og placér varen et sted, hvor vores chauffør kan komme til at afhente den.
  • Kontakt kundeservice her og oplys, at du ønsker at returnere. Du vil herefter snarest modtage besked om dato for afhentning.

Varer så som planter, jord, havemøbler, dyr, bassiner og lign. kan ikke returneres med almindelig post.

 

Tilbagebetaling af pengene ved fortrydelse

Når du fortryder, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder eventuelle leveringsomkostninger. Det gælder dog ikke ekstra omkostninger, når du har valgt en leveringsform, der er dyrere end Plantoramas eget tilbud om afhentning.

Hvis du har købt flere varer i en ordre og kun fortryder en del af dit køb, tilbagebetaler vi ikke leveringsomkostningerne.

Vi tilbagebetaler beløbet uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget din meddelelse om fortrydelse. Vi kan dog tilbageholde beløbet, indtil vi har modtaget varerne retur, eller til du har fremsendt dokumentation for, at varerne er returneret.

Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion. Under alle omstændigheder pålægges du ingen former for gebyrer som følge af tilbagebetalingen.

 

Varens stand ved returnering og emballage 

Du hæfter kun for en evt. forringelse af en vares værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varernes art, egenskaber og den måde, som den fungerer på. 

Du skal tilbagelevere varen i originalemballagen. Emballagen må åbnes, men ikke ødelægges. Hvis emballagen mangler eller er ødelagt, kan det udgøre en værdiforringelse, som du hæfter for.

Du bør endvidere sørge for, at varen er forsvarligt indpakket, når du returnerer den. Du bærer selv risikoen for pakken/varerne, indtil vi modtager dem. Gem derfor postkvittering samt evt. track and trace nummer.

 

Reklamation – hvis der er noget galt med varen

Ved køb af varer finder købelovens regler anvendelse. Se regler for reklamation her.

 

Klagemuligheder

Kan vi ikke blive enige om, hvad du har krav på, har du følgende klagemuligheder:

En klage over en vare eller tjenesteydelse kan indgives til Nævnenes Hus, Mæglingsteamet for Forbrugerklager, Toldboden 2, 8800 Viborg via Klageportalen for Nævnenes Hus - https://kpo.naevneneshus.dk/ 

Det er som udgangspunkt en forudsætning for at klage, at varen eller ydelsen, som du vil klage over, har kostet mindst 1.110 kr. og højst 100.000 kr. Beløbsgrænserne kan blive ændret. Du skal betale et gebyr for at få klagen behandlet.

EU-Kommissionen online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant for forbrugere med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: kundeservice@plantorama.dk.

 

Erhvervskøb

Betalingsbetingelser for erhvervskøb
Private virksomheder: 14 dage fra fakturadato
Offentlige virksomheder: 30 dage fra fakturadato

Øvrige handelsbetingelser som ovenfor.
Læs mere om erhvervskøb i Plantorama her

 

Andre vilkår

Gavekort

Gavekort til Plantorama.dk er gyldige i 3 år. En eventuel restværdi kan indløses i indtil et år efter gavekortets udløb.

Alle Plantorama gavekort er elektroniske, og kan indløses til kontanter i alle Plantorama butikker mod et gebyr på 25 kr. 

Har du flere gavekort, så opkræves der et gebyr på 25 kr. pr. gavekort ved udbetaling eller sammenlægning af flere gavekort. 

 

Planter i krukker

Vi gør opmærksom på, at alle planter leveres ekskl. skjuler/havekrukke, medmindre andet er angivet på den enkelte vare.

 

Standardfortrydelsesformular

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

- Til Plantorama A/S, Lyshøjen 12, st., 8520 Lystrup, kundeservice@plantorama.dk:

- Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)

- Bestilt den (*)/modtaget den (*)

- Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)

- Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)

- Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

- Dato

(*) Det ikke relevante udstreges