{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Hortensia

Fløjlshortensia

Fløjlshortensiaens smukke randblomster og dunede grene og blade pryder i haven.

 

Fløjlshortensia til haven

Fløjlshortensiaens, Hydrangea aspeara, smukke randblomster og dunede grene og blade pryder i haven. Busken er en særlig hortensiatype, der har dunede grene og blade. Dunene har givet anledning til buskens danske populærnavn.

Fløjlshortensia blomstrer med fertile blomster i midten omgivet af sterile randblomster. Hos Plantorama har vi et stort udvalg af fløjlshortensiaer i mange smukke farver.

Se udvalget af buske til haven her.

 

Beskrivelse af fløjlshortensia

Fløjlshortensia er en løvfældende prydbusk, der blomstrer med flade blomsterskærme med fertile blomster i midten omgivet af sterile randblomster. De fertile blomster kan være rosa eller blå, mens de sterile blomster er hvide til rosa.

Blomstringen varer fra juli til august. Busken har en opretvoksende og åben vækstform og bliver typisk omkring 2 m høj og lige så bred.

 

Den dunede hortensia

Fløjlshortensia har fået sit danske populærnavn på grund af det tykke lag af dun, der dækker dens grene. Bladene har ligeledes små fløjlsagtige dun på undersiden. De bløde dun giver grenene en fløjlslignende overflade.

Det latinske navn, aspeara, betyder noget i retning af "med grov struktur" og henviser ligeledes til grenenes og bladenes dunede udseende. Du bør også overveje den populære, almindelige hortensia.

 

Sorter af fløjlshortensia

Macrophylla er det latinske navn for en almindelig hortensia, men det er også en sort af fløjlshortensia. Macrophylla-sorten har modtaget en pris af Storbritanniens førende haveselskab, The Royal Horticultural Society, for sin fantastiske blomstring, sunde vækst og modstandskraft mod sygdomme.

 

Placering og pasning af fløjlshortensia

Fordi fløjlshortensia er meget frostfølsom, kan det være fordelagtigt at have den i en krukke, som nemt kan flyttes indenfor, når frosten melder sin ankomst. Fløjlshortensia kan dog også sagtens plantes ud i havens bede, men man skal da være opmærksom på at dække den godt ned om vinteren.

Busken vil trives bedst i halvskygge i en luftig, let sur jord. Hold planten jævnt fugtig og vær særligt opmærksom på at vande i tørre perioder. Få flere tips til pasning af hortensia.

 

Fløjlshortensia bryder sig ikke om nattefrost

Fløjlshortensia springer tidligt ud og er derfor følsom overfor sen nattefrost. Det er derfor nødvendigt at være meget opmærksom på temperaturen og at sikre busken effektivt mod frostskader.

Busken kan eksempelvis beskyttes mod frostskader ved at lægge nedfalden løv omkring roden og bagefter dække med granris. På den måde kan jorden bedre holde på varmen. Er der meget hård frost, kan det være nødvendigt at tage sin fløjlshortensia indenfor, hvor der er frostfrit.

Fløjlshortensia