Frytle i haven

Frytle er en græslignende urt, som danner de fineste, åbne blomsterstande. Frytle er en gruppe af græslignende urter, som egentlig tilhører sivfamilien, men typisk betegnes som en prydgræs i plantecentrene. Med sine friskgrønne, tætte tuer og slanke strå med fine, luftige blomsteraks er frytle da også en smuk ”prydgræs”.

Frytle er en med sine åbne, luftige blomsteraks og de friskgrønne, flade blade en af de yndigste prydgræsser, vi har – og så er det faktisk slet ikke en græsart. Planten med det pudsige navn, ”frytle”, tilhører nemlig sivfamilien. Hos Plantorama har vi et stort udvalg af frytle, blandt andet de populære arter: skovfrytle og hvid frytle.

Se udvalget af stauder her.

Beskrivelse af frytle

Frytle, Luzula, er en slægt i sivfamilien med omkring 80 arter. Botanisk set er den altså ikke en del af græsfamilien, som de øvrige prydgræsser er, men i plantecentre betegnes den – på grund af sit udseende og egenskaber – ofte som en prydgræs.

I mange plantebøger vil man ofte se den betegnet som en ”græslignende staude”. Frytle er udbredt i store dele af Asien og Europa, hvor den hovedsageligt vokser i fugtige områder. Syv arter er naturligt udbredt i Danmark, hvor de ofte ses i skovområder.

Frytle danner tætte tuer af flade, helt friskgrønne blade med en friskgrøn farve. Bladene er stedsegrønne. Fra tuen vokser hver sommer omkring juni måned et strå med luftige, åbne blomsteraks forenden.

Blomsteraksene kan have forskellige farver afhængig af art og sort, men generelt gælder det, at aksene har en afdæmpet farve – ”naturlig farve” om man så må sige. Med aks kan planten blive fra 30 til 90 cm høj.

Pasning af frytle

Frytle kan godt plantes i en krukke, men den gør sig bedst på friland, hvor den kan få lov til at brede sig. Den gør sig særligt godt mellem storblomstrende stauder, som et mere enkelt modstykke. Afhængig af sort kan frytle klare sig både i sol, halvskygge og skygge. Generelt kan man derfor sige, at man ikke går helt af vejen med en placering i halvskygge.

Frytle er en meget nøjsom plante og den vil som regel få den næring og væske, den har brug for, fra naturens side, hvis den plantes i en almindeligt næringsrig havejord.

Skovfrytle og hvid frytle

Når man taler om frytler til havebrug, taler man som regel om skovfrytle, Luzula sylvatica, og snefrytle, Luzula nivea. Skovfrytle kaldes undertiden også ”stor frytle”, hvilket egentlig er lidt underligt, da snefrytle bliver højere end skovfrytle.

Snefrytle bliver op til 60 cm høj, hvorimod at skovfrytle kun bliver op til 40 cm høj. Omvendt bliver snefrytle også kaldt ”hvid frytle”, hvilket straks giver mere mening. Som begge navne antyder, får denne græs nemlig fine, hvide blomsteraks. Skovfrytle, derimod, får brunlige blomsteraks.