Plantorama.dk - online planteskole og havecenter
Søg

Den smukke Hibiscus eller hawaiiblomst

Den smukke hibiscus spreder tropestemning i din sommerhave eller stue

Hawaiiblomst - Hibiscus - Plantorama

Ude om sommeren – inde om vinteren

Den smukke hibiscus

De hibiscus, du kan købe under navnet HibisQs Gardiflora, er testet til at kunne tåle det danske vejr fra Grundlovsdag –altså 5. Juni- frem til lige før frosten når jorden. Men også de andre grupper af HibisQs kan holde til livet i terrassens krukker eller plantet ud i haven for sommeren. Det eneste de ikke kan holde til, er frost.

"I haven har Hibiscus det bedst i krukker, hvor jordtemperaturen er høj, men de kan også sættes i bedet. Vil man have glæde af dem næste år, skal man bare grave dem op og sætte dem indenfor et køligt sted vinteren over." Det fortæller gartner Poul Graff, som står bag navnet HibisQs, og siden 1985 har dyrket og forædlet hibiscus på det familieejede gartneri udenfor Aarhus.


Overvintring af hibiscus

Uanset om din hibiscus, eller Hawaiiblomst som den også kaldes, står i havens krukker eller bede, skal du ifølge Poul Graff, 

  • Tage den ind i oktober før nattefrosten sætter ind
  • Når den ikke længere blomstrer, kan du overvintre den
  • Pot den om i en større potte og sæt den et sted med 7-9 grader vinteren over
  • Endelig ikke mørkt; den skal stadig se lys og så skal den stadig have lidt vand, men aldrig så meget at rødderne står i vand
  • Vil du fortsat have den tæt, kan du klippe den tilbage før forårsjævndøgn (omkring 21. marts), når du har haft den en et par år – og så husk at den først skal ud på terrassen igen i juni måned

Lyset er vigtigstDen smukke hibiscus

Andre foretrækker at holde Hibiscus som stueplante.

"Hibiscus er en taknemmelig plante både ude og inde. Lys og sol er det vigtigste for en hibiscus. Den skal selvfølgelig også have lidt vand, men det er ikke sværere end at hvis bladene hænger, skal den vandes," fortæller Poul Graff.

Hvis din hibiscus smider knopperne – og måske endda bladene - er den blevet stresset, typisk af for lidt lys. Sæt den lyst i vinduet, så kommer den igen, ifølge gartneren, som også anbefaler at gøde med jævne mellemrum.

Vanding og plejeDen smukke hibiscus

Med den rette pleje kan du få et langt liv sammen med din Hawaiiblomst. 

  • Den skal have masser af lys, 
  • holdes jævnt fugtig (hverken overvandes eller udtørre) 
  • og gødes med gødning i normal styrke i perioden april-oktober

Hawaiiblomsten skal overvintre indendørs, lyst ved 12-15 grader, og vandingen indskrænkes. På de opstammede skal kronen reduceres i starten af maj, hvis den kompakte vækst skal bevares. Først fjernes alle svage grene ved basis, dernæst klippes resten ind til halv længde.

Plantorama bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores persondatapolitik klik her

×