Plantorama.dk - online planteskole og havecenter
Søg

Dyrkning af kartofler

Kartoflen, Solanum tuberosum, hører hjemme i Andesbjergene i Sydamerika. Den menes at være indført til Danmark i 1719, men der gik mange år, før man begyndte at dyrke den for alvor.

 I dag er kartoflen vores vigtigste grønsag, og der findes næppe en køkkenhave uden kartofler. Dyrkningen af kartofler har ikke altid har været helt uden problemer, men gennem forædling er der blevet skabt sorter, som er mere eller mindre resistente mod en del af de mange sygdomme, som kan angribe kartofler, hvis man ikke sørger for sunde læggekartofler og et godt sædskifte.

Se brochuren Kartoffeldyrkning her.


Læggekartofler og sædskifte

For at du kan forebygge sygdomme og skadedyr er det nødvendigt at have et sædskifte – det gælder ikke mindst for kartofler, kål og ærter. Sædskifte betyder, at man veksler med afgrøderne på de forskellige bede eller jordstykker, og hver familie må indrette sit sædskifte, så det passer til forbruget af grønsager. 


Jord og gødning

Kartofler kan dyrkes på al slags jord, især hvis du tilfører jorden rigelige mængder af kompost, som gør lerjorden mere smuldrende og øger sandjordens evne til at holde på vandet. Kartofler er en tærende grønsag, så der skal være både rigeligt med kvælstof og kalium til rådighed, dvs. at der skal gødes godt inden der lægges kartofler, enten med kompost eller husdyrgødning, eller med diverse tørrede posegødninger. Du bør ikke tilføre jorden kalk, da det fremmer skurvangreb. Visse kartoffelsorter er mere modtagelige for skurv end andre.


Dyrkning af kartofler

Selve dyrkningen er der absolut ingen ben i, og her får man både udbytte og kvalitet for en lille indsats. Der er himmelvid forskel på hjemmedyrkede, nye og friskopgravede kartofler og købte. For at få nye tidlige kartofler til Grundlovsdag, er det nødvendigt at dække med plast.


Tidlige kartofler sættes med 30 cm afstand i rækken og med 40 cm mellem rækkerne – på et 1,20 cm bredt bed kan man sætte 3 rækker. Sene kartofler sættes med 35 cm afstand og med 50–60 cm mellem rækkerne – på et 1,20 cm bredt bed sættes 2 rækker. Hvis man sætter 3 rækker sene kartofler på et 1,20 cm bed, får man mange små kartofler, mens 2 rækker giver noget større kartofler. Vægtmæssigt er udbyttet ca. det samme. Indtil kartoflerne dækker jorden, holdes ukrudt nede ved 2–3 gange at hyppe jord op i en vold omkring kartoffelplanterne. Hypningen forebygger samtidig, at kartoflerne får lys og bliver grønne. 

En anden metode, evt. kombineret med 1–2 hypninger, er et tykt lag jorddække med halvt omsat kompost, hø eller halm. Fra jorddækket er lagt på, til kartoflerne skal tages op, er der intet arbejde – frøukrudt kan simpelthen ikke spire. Men evt. rodukrudt må man hakke eller hive op hele sommeren.

Med jorddække vil det normalt ikke være nødvendigt at vande. Men hvis jorden ikke er godt fugtig på det tidspunkt, hvor kartoflerne er på størrelse med hasselnødder, så kan det betale sig at give kartoflerne 20–30 mm vand – det kan betyde mange ekstra kilo kartofler.


Skimmelangreb

Bedste middel mod skimmel er at sætte gode forspirede kartofler, så snart jorden er bekvem og varm nok. De kan så nå at udvikle sig maksimalt inden et evt. skimmelangreb sætter ind efter midten af juli. Hypning med minimum 8 cm jord over knoldene kan forhindre, at regnen vasker evt. skimmelsporer ned til knoldene. Hvis der kommer angreb af skimmel, er der kun ét at gøre: Fjern toppen, så sporerne ikke når ned og angriber knoldene. Sæt en fod på hver side af toppen og træk toppen op – herved fjernes også stænglerne. Kartoflerne skal blive i jorden til august og modne af.


Forspiring af kartofler

De tidlige kartofler lægges til spiring sidst i februar, resten midt i marts. De spirer i løbet af 3–4 uger i rum med 14–18° varme og godt med lys. Det er bedst at lægge dem i et lag. Hvis luftfugtigheden ikke er høj nok, mister de let spændstighed, men de kan godt bruges alligevel. Det kan forebygges ved at spraye med vand. Lyset sikrer, at de får korte farvede spirer, så de er lettere at lægge, uden at spirerne knækker.


Kartoffelsorter

Når man skal vælge kartoffelsorter, er der mange forhold at tage hensyn til.

  1. Hvis du vil have tidlige kartofler i haven, skal du vælge en af de meget tidlige kartoffelsorter. Ønsker du kartofler fra august og frem, vælges de middeltidlige sorter.
  2. Ellers gælder det først og fremmest om at vælge kartofler efter smag. Man kan selvfølelig også tage hensyn ti kartoflens farve og form.
  3. Endelig kan sorten vælges ud fra, hvor højt et udbytte, den giver. Udbyttet afhænger dog også af en række andre forhold, bland andet modtagelighed for en række kartoffelsygdomme. Så det er en god ide også at overveje sorternes modtagelighed for sygdommene nematoder, kartoffelskimmel, rust og brok. 

Meget tidlige kartoffelsorter

Sort

Hud

Kød

Form

Udbytte

Hamlet

gul

lysgul

oval-rundoval

højt

Berber

gul

lysgul

langoval

højt

Frieslander

Jutlandia

gul

gul

lysgul

gul

oval

rundoval-oval

middelhøjt

middelhøjt

Middeltidlige kartoffelsorter

Sort

Hud

Kød

Form

Udbytte

Solist

gul

hvidt

Rund-rundoval

højt

Asparges

gul

gul

lang

lavt

Bintje

gul

hvidgul

lang-oval

middelhøjt

Nikola

gul

gul

Lang-oval

middelhøjt

Exquisa

gul

gul

lang-oval

middel

Folva

gul

gul

rundoval-rund

meget højt

Sava

gul

gul

oval-langoval

middelhøjt

Jutlandia

gul

gul

rundoval-oval

middelhøjt

 

Plantorama bruger cookies. Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores persondatapolitik klik her

×