Udplantning og pasning af roser

Gode råd til udplantning og pasning af roser

• Giv roser en solrig, åben placering i en fugtighedsbevarende, næringsrig jord.

• Vand rigeligt under og efter udplantning af roser.

• Giv roser gødning to gange om året (marts og maj), hvis de er engangsblomstrende og fire gange om året (marts, april, maj og juni), hvis de er remonterende.

• Beskær roser i den sene vinter/det tidlige forår (marts).

• Dæk roser med nedfaldent løv og grangrene, når vinteren er på sit højeste.

Er du på udkig efter nye roser? Se udvalget af haveroser her

Dyrkning af roser, hvor der før har været roser

Roser trives dårligt, hvor der før er blevet dyrket planter fra rosenfamilien. Her vil jorden nemlig være plaget af såkaldt ”jordtræthed”, hvilket vil sige, at jorden har en forringet kvalitet, der gør den uegnet til dyrkning af roser.

Jordtræthed er et almindeligt fænomen i monokulturer, altså på områder, hvor der gennem længere tid kun dyrkes én planteart, og opstår også ved gentagen dyrkning af roser på det samme område. På dette område vil blandt andet en ophobning af skadelige orme, kaldet ”nematoder”, forårsage forringet jordkvalitet. Ormene skader nemlig de nyplantede rosers sarte rødder.

Placeres roser i en jord, hvor der før er blevet dyrket planter fra rosenfamilien, vil de derfor med stor sandsynlighed få en dårlig vækst. Derfor må du enten finde en anden placering til dine roser eller skifte jorden ud på det pågældende område. Som tommelfingerregel gælder det, at jorden skal udskiftes i mindst to spadestiks dybde, men gerne dybere.

Plantetid for roser

Udplantningstidspunkt for roser afhænger af, hvilken slags rose du har med at gøre. I planteskolerne skelnes mellem potteroser og barrodsroser.

Potteroser kan købes hele året rundt og kan også plantes ud hele året rundt – så længe at jorden ikke er frossen, naturligvis. Vi anbefaler, at du planter potteroser ud i foråret, gerne i april måned. Her er udvalget af potteroser nemlig størst.

Barrodsroser, derimod, kan kun købes i perioden fra oktober til maj. Det er bedst at købe og plante barrodsroserne ud, når de sættes til salg i oktober. Her er udvalget størst, kvaliteten er højest og efteråret giver planterne de bedste vækstbetingelser. Om efteråret er jorden nemlig endnu lun efter sommeren og efterårets regn sikrer, at jorden er godt fugtig.

Udplantning af roser

Det er vigtigt at plante roser ud hurtigt efter køb. Hvis de står længe, inden de plantes ud, er der nemlig risiko for, at de tørrer ud. Dette er særligt et problem ved barrodede roser, hvis bare rødder let kan udtørre. For at sikre mod udtørring anbefales det at sætte rødderne i vand et par timer før udplantning. På den måde sikrer du også, at rødderne er godt gennemfugtede inden udplantning.

Ved udplantning af roser skal du først grave et rigeligt stort plantehul. Der er ikke nogen faste regler for, hvor stort plantehullet skal være, men det skal være så stort, at rosens rødder ikke bøjer, når de placeres i hullet. Ved plantning af barrodede roser kan det være en god idé at beskære rødderne let og fjerne eventuelt beskadigede rødder. Beskæringen vil stimulere røddernes vækst.

Plantehullet skal desuden være så dybt, at podningsstedet kommer under jordens overflade. Udover at sikre at plantehullet har den rette størrelse skal du sørge for at løsne jorden i bunden og siderne af hullet. Når jorden er løs, kan rosen nemlig lettere få rodfæste.

Rosen placeres i plantehullet, sådan at podningsstedet er mindst 5 cm – og gerne dybere – under jordens overflade. Sørg for at rosen står lige i plantehullet. Fyld derefter plantehullet næsten helt op med jord og fyld vand i for resten. Når vandet er trukket ned, fyldes plantehullet helt op med jord. Afslutningsvis trykkes jorden godt fast med hænderne.

Om efteråret er jorden typisk godt fugtig, men forår og sommer er jorden tør. Derfor er det nødvendigt at vande roserne rigeligt et stykke tid efter udplantning, når roserne er plantet ud i foråret eller om sommeren.

Bortset fra parkroser, som er frøformerede, er roser typisk formeret ved podning, også kaldet ”okulation”. Podningsstedet er den lille knold, hvor rødder og grene mødes, og er det mest sarte sted på rosen. Blandt andet er podningsstedet sart overfor frost og skal derfor ”pakkes væk” under jorden.

Planteafstand for roser

Der er stor forskel på, hvor store roser bliver – både afhængig af art, men også afhængig af den enkelte sort. Derfor bør du altid undersøge, hvor stor den konkrete sort, du har købt, bliver. Generelt anbefales følgende planteafstande:

• Buketroser og storblomstrede roser: 40 - 50 cm

• Parkroser og buskroser: 80 - 120 cm

• Klatreroser: 100 - 150 cm

• Bunddækkende roser: 30 - 50 cm

Placering af roser

Der findes roser, som klarer sig fint i halvskygge – nogle få roser kan endda klare sig i fuld skygge. Langt de fleste roser trives imidlertid bedst på en solrig placering. Generelt siges det, at jo mere lys en rose får, jo flottere vil den udvikle sig. Lys giver nemlig rosen energi til vækst.

Roser har desuden brug for en placering, hvor de har luft omkring sig. Roser er følsomme overfor svampeangreb, hvis de står med våde blade efter regn. Det er derfor nødvendigt, at roserne står et sted, hvor solen og en let brise kan hjælpe rosenbladene med at tørre. 

Derfor må roser ikke stå indelukket under høje træer eller mellem buske. I stedet skal roser have en åben plads i haven. Omvendt er det dog også vigtigt, at roserne ikke udsættes for træk. Det tåler de nemlig heller ikke.

De fleste roser kan bruges både i krukker og på friland, men der er dog rosenarter, som på grund af deres vækstform ikke er egnet til brug i krukker. Det drejer sig for eksempel om klatreroserne og de bunddækkende roser. Disse sorter gør sig bedst på friland, hvor de kan få lov til at brede sig.

De fleste roser kan ikke tåle at blive plantet ved husmure. Her er jorden nemlig ofte meget tør og let. Du skal derfor holde en afstand på mindst 50 cm mellem husmuren og roserne. Meget belejligt er mange klatreroser dog blandt de mest nøjsomme og kan derfor godt plantes op ad en husmur.

Jordforberedelse til roser

Roser er tørstige og sultne planter. Med undtagelse af parkroser, som trives fint i en sandet jord, trives roser derfor bedst i en fugtig og næringsrig muldjord. 

Er jorden let og tør, er det derfor nødvendigt at blande ler i eller at skifte jorden ud med en lerholdig rosenjord. Ler holder nemlig på fugten og binder også næringen i jorden. I en lerjord kan roser derfor altid forsyne sig med væske og næring.

Det er dog vigtigt at påpege, at roser ikke trives i en meget tung og stiv lerjord. Sådan en jord vil fastholde meget vand og vil derfor på sigt give dårlige og iltfattige forhold, hvilket roserne ikke kan tåle. Den bedste rosenjord er altså leret og næringsrig, men samtidig gennemtrængelig og porøs.

Vanding af roser

Roser er tørstige planter. Jorden omkring dem skal derfor holdes konstant fugtig. Vandingsbehovet afhænger selvfølgelig af, hvordan jorden er. Er jorden lerholdig, binder den vandet godt. En sandet jord har derimod meget svært ved at holde på vandet og du må derfor vande oftere.

Vandingsbehovet afhænger ligeledes af, hvor meget vand der kommer fra oven. I tørre perioder er det derfor nødvendigt at vande oftere end i regnfulde perioder. Der findes altså ikke faste regler for, hvor tit roser skal vandes. Du skal ganske enkelt bare vande så ofte, at jorden holdes fugtig.

Når du vander roser, skal du huske at vande direkte på jorden og ikke ud over planten. Roser er meget følsomme overfor svampeangreb, hvis de står med våde blade og derfor skal du altid forsøge at undgå at gøre rosenbladene våde. Derfor skal roser altså altid vandes ved jorden og ikke overbruses med vand.

Det er bedst at vande sjældent, men meget, end ofte og lidt. Hvis der sjatvandes, vil vandet aldrig nå ned i dybden og rødderne vil derfor begynde at vokse op ad for at få fat i vandet.

Jo tættere rødderne kommer på jordoverfladen, jo mere sårbare vil de være overfor ydre påvirkninger, som eksempelvis frost. Derfor er det bedre at vande med rigelige mængder få gange end at vande ofte med små mængder. På den måde vil vandet nemlig trænge dybt ned i jorden, hvor rødderne har det bedst.

Gødning af roser

Roser er sultne planter, som har brug for at få tilført næring for at trives. Behovet for gødning afhænger imidlertid af jordens næringsindhold. Er jorden mager, er gødningsbehovet naturligvis højere, end hvis jorden er meget næringsrig. Desuden er der forskel på de enkelte rosenarters næringsbehov. Uanset rosenart og jordbund kræver roser imidlertid gødning.

Som tommelfingerregel siges det, at roser skal gødes to-fire gange årligt. De engangsblomstrede roser skal gødes i marts og maj, mens de remonterende roser skal gødes i marts, april, maj og juni. Roser kan gødes med både naturgødning og NPK-gødning. Den bedste gødning til roser er særligt rosengødning, som er nøje tilpasset rosens næringsbehov.

Læs også: Sådan gøder du roser

Beskæring af roser

Du skal beskære roser for at sikre, at de holder en pæn form, at der kommer lys og luft ned gennem planten og at planten får en optimal blomstring. Beskæring er derfor en nødvendig del af plejen af roser. Det er heldigvis ikke så besværligt, som mange tror.

Beskæring skal altid foretages, efter nattefrosten er væk og inden rosen springer ud. Som regel skal roserne beskæres i midten af marts og det skal være gjort inden starten af april. En gammel tommelfingerregel er, at roser skal beskæres i tiden omkring Dronningens fødselsdag den 16. april, men det er altså en skrøne. På dette tidspunkt står roserne nemlig allerede med nye spring.

Nedenfor har vi lavet en oversigt over de forskellige rosengruppers beskæringsbehov:

• Parkroser: Behøver kun let beskæring. Fjern visne og svage grene.

• Buskroser: Behøver kun let beskæring. Fjern visne og svage grene. Hvert 2. år forynges rosen ved at fjerne enkelte gamle grene.

• Klatreroser: Behøver kun let beskæring. Fjern visne og svage grene. Hvert 2. år forynges rosen ved at fjerne enkelte gamle grene.

• Bunddækkende roser: Behøver kun let beskæring. Fjern visne og svage grene. Hvert 4. år forynges busken ved at skære hele busken ned til halv højde.

• Buketroser: Behøver moderat til hård beskæring. Skæres tilbage til 10-25 cm højde hvert år.

• Storblomstrede roser: Behøver moderat til hård beskæring. Skæres tilbage til 15-25 cm højde hvert år.

Sørg desuden for løbende at fjerne visne blomsterhoveder. Derved sikres den smukkeste blomstring (dog ikke på parkroserne, som så ikke vil danne hyben). På den måde bruger rosen energi på at danne nye blomster frem for at holde liv i de gamle, visne blomster.  

Læs også: Sådan beskærer du roser

Vinterdækning af roser

Selvom de fleste roser er hårdføre, kan de godt få frostskader, hvis den danske vinter for alvor tager fat. I hårde vintre er det derfor nødvendigt at tage roser i krukker ind og lade dem overvintre køligt, men frostfrit.

Roser på friland beskyttes mod frosten ved at lægge et lag jord, halm, træflis, bladaffald eller lignende omkring stamme og rødder. Brug et lag grangrene til at holde på bunddækket.

Læs også: Sådan vinterbeskytter du roser

Flytning af roser

Roser kan uden problemer flyttes og plantes om i rosernes hvileperiode fra oktober til april. Udenfor denne periode anbefaler vi ikke, at du flytter sine roser.

Ved flytning eller omplantning af roser er det vigtigt at vande rigeligt. Vi anbefaler, at du flytter roser i november. Her er der nemlig ikke mange gøremål i haven, men jorden er endnu ikke frossen. Det er derfor et oplagt tidspunkt at flytte roser på.