Kurve

Kurve er ideelle som dekoration eller opbevaring i hjemmet. Herunder kan du se et begrænset udvalg af Plantoramas kasser og kurve. Forhør dit nærmeste havecenter, om den aktuelle vare sælges netop nu.

Inspiration til bolig og indeplanter

Få tilbudsavisen elektronisk direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 140.000 andre

Følg os på Instagram #Plantorama

Find inspiration til din bolig

Ofte stillede spørgsmål

Vi hjælper dig med alt til haven

Kinesisk blåregn, Wisteria sinensis 'Prolific', er den mest brugte i danske haver. Den er robust, hårdfør og meget blomstervillig. Blomstrer med 25 cm lange duftende og blåviolette blomsterklaser. 

Japansk blåregn, Wisteria brachybotrys 'Iko Yama Fuj', har kompakte blomsterklaser på 15-20 cm, hvor de enkelte blomster bliver meget store. Har store mørkeblå og lilla blomsterknopper.

Efteråret er klart det bedste tidspunkt at udplante æbletræer på, men vintermånederne er dog ikke noget problem. Udplanter du i dec-feb, når trærødderne stadig at etablere sig, og træet får en bedre start det følgende forår.

Efter udplantning er det vigtigt, at træet ikke tørster eller mangler næring. Vand i tørre perioder og gød med kompost i et 2-3 cm lag omkring stammen i april. Hold jorden omkring stammen fri for ukrudt og græs de første år.

Læs mere om frugttræer her.

Regnbuelatyrus – Polygala myrtifolia er en plante der stammer fra Sydafrika og som er tilpasset det klima som de har her. Planten er stedsegrøn under disse forhold og er også flerårig hvis planten opbevares under optimale forhold. Med optimale forhold skal det her forstås at lys, luftfugtighed og varme er i balance med hinanden. Det skal også bemærkes her at planten har det vanskeligt med at bryde på træagtigt ved og skal derfor ikke beskæres for kraftigt. At de overvintrede blade bliver gule, skyldes som regel ubalance i vækstfaktorerne i forbindelse med plantens overvintring og skal betragtes som et forsvar mod udtørring fra plantens side. Det er uden betydning for plantens videre overlevelse.

Umiddelbart ser dine planter fornuftige ud, men de skal placeres lyst og på en varm plads i haven. Jeg kan ikke se om plantens rødder har lidet overlast i vinter, men hvis dette er tilfældet kan det også påvirke plantens evne til at bryde med nye blade.

Med plantens store prydværdi i forhold til prisen synes jeg det er ærgerligt at fravælge dem, på trods af det kan svigte med overvintringen. Der er ikke mange udplantnings planter der kvitterer med en så lang blomstringstid.

Brug en ren, frisk kompost iblandet 1/3 jord. Få planter trives i ren kompostjord. Vi anbefaler Champost Jordforbedring, som iblandes efter samme princip som komposten. Du kan også lægge et lag med 5-10 cm jordforbedring og blande det i jorden.

Champost har også plantesække, som kan bruges i kapillærkasser eller direkte i havens bede. Husk at supplere med gødning i løbet af vækstsæsonen. Kompost giver jorden god struktur og forbedrer mikroorganismernes vilkår til gavn for plantens rødder og tilvækst.

Du kan sagtens få succes med at dyrke blåbær i krukker. Det er vigtigt, at krukken er stor dvs. mindst 20 liter, og der skal være hul i bunden, så overskydende vand kan løbe fra.

Uanset om storfrugtet blåbær plantes i et surbundsbed eller i krukker, er det normalt bedst at plante minimum to forskellige sorter, for at være sikker på god bestøvning og frugtsætning. Dernæst skal du være opmærksom på, at planter i potter hurtigere tørrer ud, så de skal vandes jævnligt, så jorden holdes fugtig.

Brug surbundsjord(rhododendronjord) som dyrkningsjord. Naturligt vokser blåbær i tørvejord, som både er mere sur og har et højere iltindhold end den almindelige havejord. Jorden i krukkerne kan du holde sur ved at gøde med surbundsgødning. 

Tak for din henvendelse. Myrtillocactus geometrizans er en meget robust og sund kaktus der dog ikke må udsættes for frost. Temperaturer over 10 grader anbefales. Vand jævnligt om sommeren men sørg for at potteklumpen er tørret helt op mellem vandingerne. Vintertid skal planterne stort set ikke vandes, dog må planterne ikke blive så tørre at plante begynder at skrumpe ind. Sørg for at potten er rigelig stor eftersom planten normalt vokser kraftigt. Det anbefales at omplante hvert andet år i en veldrænet kaktusjord. Den lyse farve på de nye skud kan skyldes at ny tilvæksten har foregået ved høj temperatur og mangel på lys. Dette retter sig som regel frmadrettet.  Planterne gødes med kaktusgødning. Bemærk, at i øvrigt er Myrtillocactus almindeligt brugt som grundstamme hvis man ønsker at pode og formere en  anden kaktusart/sort.

Stueazalea, Rhododendron simsii, kan godt dyrkes i haven i sommertiden, men den tåler ikke frost. Derfor skal planten tages ind til drivning i efteråret eller overvintres køligt. Herefter kan planten sættes ud til det kommende forår igen.

Vinter: blomstring - vand rigeligt og gød én gang ugentligt, lad stå ved 15°C. Maj: omplant til en lidt større potte. Maj-sep: vækstperiode - vand rigeligt og sørg for næring. Placer lyst uden direkte sol - gerne udendørs. Sep-dec: hvileperiode og knopdannelse - vand moderat og gød ikke, lad stå ved 10°C. Dec-marts: drivning.

Kameliaer ikke glade for at overvintre i en ubeskyttet krukke, når frosten sætter ind. Det hjælper kun mod kortvarig frost, at pakke krukken ind i isoleringsmåtter eller lignende. Rødderne er mere udsat, når planten står i krukke, fordi der kommer frost ind fra siderne.

Hvis du graver krukken ned under terræn i dit drivhus, får rødderne glæde af den varme, der siver op fra jordens indre. Du kan isolere jorden yderligere ved at lægge et lag tør kompost eller tørvestrøelse på jorden over rødderne.  Pas dog på, at planten ikke står i fuld sol i frostvejr Det kan frysetørre bladene, men det klares nemt ved at skygge dem f.eks. med et skyggenet eller fiberdug, som hænges op i drivhuset. Allerbedst er det at overvintre kameliaer i krukker ved 5-10 grader i en udestue. 

Rhododendron  hører til en af de planteslægter som relativt nemt kan flyttes som store planter. Vent til august/september og sørg for at vande planten hyppigt i perioden før flytningen. Ved opgravningen skal der sørges for at jordklumpen er så stor som muligt.  Dette for at få så stor del af rodnettet med som muligt. Ved omplantningen skal der bruges rigeligt med Rhododendronsphagnum  og rigelig vanding efter plantning.

Boliginteriør

Kasser og kurve til opbevaring

Kasser og kurve er praktiske, med også dekorative opbevaringsløsninger. Hos Plantorama finder du et stort udvalg af kurve og kasser.

Kasser og kurve

Hos Plantorama finder du et stort udvalg af kasser, kurve, krukker, fade, skåle og bakker. Vores udvalg omfatter blandt andet opbevaringskasser, zinkkasser, glasæsker med metalramme, pynteskåle, trækasser, pyntebakker, fade, trådkurve i metal, opbevaringsbokse, pyntefade, flettede kurve, bambuskurve, lysfade, dekorationsbakker, æsker til småting, keramikkrukker.

Kasser og opbevaringsbokse

Hos Plantorama har vi et stort udvalg af kasser og opbevaringsbokse. Kasserne kan bruges flere forskellige steder i boligen: til opbevaring af småting i stuen, til sortering af kontorartikler, til opbevaring af strømper, undertøj og andre tilbehørsdele i garderoben, til toiletartikler på badeværelset, til sortering af billeder og fotos.

Vores udvalg af kasser fås i mange forskellige former, materialer og størrelser: runde og firkantede, kvadratiske og aflange, små og store, trækasser, glaskasser og zinkkasser.

Kasserne fås desuden i en lang række forskellige farver, eksempelvis hvid, natur, grå, sort, rosa og grøn, sådan at du altid kan finde en kasse eller boks i netop den farve, der komplimenterer din øvrige boligindretning.

Kurve og trådkurve

Udover et stort udvalg af opbevaringskasser og bokse finder du også stort udvalg af kurve hos Plantorama. Kurvene fås i et væld af forskellige former, farver og størrelser og omfatter blandt andet også de ultramoderne trådkurve i metal. Hos Plantorama finder du med garanti en kurv, som passer netop til dit behov.

Vores brede udvalg af kurve kan bruges til alt fra opbevaring af frugt, over kontorartikler, til strikketøj. Hvor kasser og bokse er gode, når du har småting, som du gerne vil have styr på og gemme væk, er kurve perfekte, når du har småting, som du gerne vil holde styr på og samtidig stille til skue.

Krukker og æsker

Til de helt små ting, som du mangler opbevaring til, finder du hos Plantorama et stort udvalg af fine krukker og æsker, som er perfekte til sortering og opbevaring af alverdens små dimser og værdisager. Krukkerne kan eksempelvis bruges til smykker, mønter, synåle, knapper eller andre småting.

Vores udvalg af krukker og æsker findes i flere forskellige materialer, former og farver, som eksempelvis små fine keramikkrukker. Blandt vores udvalg af krukker og æsker finder du nemt en løsning, som passer til dit behov og din indretningsstil.

Opbevaringsløsninger

Hvor det før i tiden var moderne at pynte sit hjem i høj grad – i overdreven grad, vil nogen nok mene, er der i nutidens boligindretning langt større fokus på minimalisme og enkelthed.

Boligen skal have et rent udtryk, og alle forstyrrende elementer og rod skal pakkes væk. Til det formål er kasser, kurve og krukker perfekte. De udgør nemlig alle elementer, som bruges til effektiv, men samtidig dekorativ opbevaring og sortering af småting.

Indretning med farver og mønstre

De fleste danskere holder sig til neutrale toner, når der skal købes tapet, sofa, borde, spiseborde og de andre af hjemmets bærende elementer.

Vil du gerne bevare det neutrale farvegrundlag i boligen, men stadig tilføre lidt farve, er det oplagt at gøre dette i boligtilbehøret, for eksempel ved at indrette med farverige kasser, mønstrede krukker, smukke fade eller bakker og geometriske kurve.

Hos Plantorama finder du et stort udvalg af opbevaringstilbehør i forskellige farver, mønstre og former. Blandt vores store udvalg af opbevaringstilbehør kan du således nemt vælge tilbehør, som vil bidrage til at skabe kant og farve i din bolig.