Drikkevarer, kaffe, te og marmelader

Drikkevarer, kaffe og te fuldender det gode måltid. Herunder kan du se et begrænset udvalg af Madværkstedets drikkevarer, kaffe og te. Forhør dit nærmeste havecenter, om den aktuelle vare sælges netop nu.

Inspiration til madlavning med krydderurter

Få tilbudsavisen elektronisk direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 140.000 andre

Følg os på Instagram #Plantorama

Find inspiration til din bolig

Ofte stillede spørgsmål

Vi hjælper dig med alt til haven

Kinesisk blåregn, Wisteria sinensis 'Prolific', er den mest brugte i danske haver. Den er robust, hårdfør og meget blomstervillig. Blomstrer med 25 cm lange duftende og blåviolette blomsterklaser. 

Japansk blåregn, Wisteria brachybotrys 'Iko Yama Fuj', har kompakte blomsterklaser på 15-20 cm, hvor de enkelte blomster bliver meget store. Har store mørkeblå og lilla blomsterknopper.

Efteråret er klart det bedste tidspunkt at udplante æbletræer på, men vintermånederne er dog ikke noget problem. Udplanter du i dec-feb, når trærødderne stadig at etablere sig, og træet får en bedre start det følgende forår.

Efter udplantning er det vigtigt, at træet ikke tørster eller mangler næring. Vand i tørre perioder og gød med kompost i et 2-3 cm lag omkring stammen i april. Hold jorden omkring stammen fri for ukrudt og græs de første år.

Læs mere om frugttræer her.

Regnbuelatyrus – Polygala myrtifolia er en plante der stammer fra Sydafrika og som er tilpasset det klima som de har her. Planten er stedsegrøn under disse forhold og er også flerårig hvis planten opbevares under optimale forhold. Med optimale forhold skal det her forstås at lys, luftfugtighed og varme er i balance med hinanden. Det skal også bemærkes her at planten har det vanskeligt med at bryde på træagtigt ved og skal derfor ikke beskæres for kraftigt. At de overvintrede blade bliver gule, skyldes som regel ubalance i vækstfaktorerne i forbindelse med plantens overvintring og skal betragtes som et forsvar mod udtørring fra plantens side. Det er uden betydning for plantens videre overlevelse.

Umiddelbart ser dine planter fornuftige ud, men de skal placeres lyst og på en varm plads i haven. Jeg kan ikke se om plantens rødder har lidet overlast i vinter, men hvis dette er tilfældet kan det også påvirke plantens evne til at bryde med nye blade.

Med plantens store prydværdi i forhold til prisen synes jeg det er ærgerligt at fravælge dem, på trods af det kan svigte med overvintringen. Der er ikke mange udplantnings planter der kvitterer med en så lang blomstringstid.

Brug en ren, frisk kompost iblandet 1/3 jord. Få planter trives i ren kompostjord. Vi anbefaler Champost Jordforbedring, som iblandes efter samme princip som komposten. Du kan også lægge et lag med 5-10 cm jordforbedring og blande det i jorden.

Champost har også plantesække, som kan bruges i kapillærkasser eller direkte i havens bede. Husk at supplere med gødning i løbet af vækstsæsonen. Kompost giver jorden god struktur og forbedrer mikroorganismernes vilkår til gavn for plantens rødder og tilvækst.

Du kan sagtens få succes med at dyrke blåbær i krukker. Det er vigtigt, at krukken er stor dvs. mindst 20 liter, og der skal være hul i bunden, så overskydende vand kan løbe fra.

Uanset om storfrugtet blåbær plantes i et surbundsbed eller i krukker, er det normalt bedst at plante minimum to forskellige sorter, for at være sikker på god bestøvning og frugtsætning. Dernæst skal du være opmærksom på, at planter i potter hurtigere tørrer ud, så de skal vandes jævnligt, så jorden holdes fugtig.

Brug surbundsjord(rhododendronjord) som dyrkningsjord. Naturligt vokser blåbær i tørvejord, som både er mere sur og har et højere iltindhold end den almindelige havejord. Jorden i krukkerne kan du holde sur ved at gøde med surbundsgødning. 

Tak for din henvendelse. Myrtillocactus geometrizans er en meget robust og sund kaktus der dog ikke må udsættes for frost. Temperaturer over 10 grader anbefales. Vand jævnligt om sommeren men sørg for at potteklumpen er tørret helt op mellem vandingerne. Vintertid skal planterne stort set ikke vandes, dog må planterne ikke blive så tørre at plante begynder at skrumpe ind. Sørg for at potten er rigelig stor eftersom planten normalt vokser kraftigt. Det anbefales at omplante hvert andet år i en veldrænet kaktusjord. Den lyse farve på de nye skud kan skyldes at ny tilvæksten har foregået ved høj temperatur og mangel på lys. Dette retter sig som regel frmadrettet.  Planterne gødes med kaktusgødning. Bemærk, at i øvrigt er Myrtillocactus almindeligt brugt som grundstamme hvis man ønsker at pode og formere en  anden kaktusart/sort.

Stueazalea, Rhododendron simsii, kan godt dyrkes i haven i sommertiden, men den tåler ikke frost. Derfor skal planten tages ind til drivning i efteråret eller overvintres køligt. Herefter kan planten sættes ud til det kommende forår igen.

Vinter: blomstring - vand rigeligt og gød én gang ugentligt, lad stå ved 15°C. Maj: omplant til en lidt større potte. Maj-sep: vækstperiode - vand rigeligt og sørg for næring. Placer lyst uden direkte sol - gerne udendørs. Sep-dec: hvileperiode og knopdannelse - vand moderat og gød ikke, lad stå ved 10°C. Dec-marts: drivning.

Kameliaer ikke glade for at overvintre i en ubeskyttet krukke, når frosten sætter ind. Det hjælper kun mod kortvarig frost, at pakke krukken ind i isoleringsmåtter eller lignende. Rødderne er mere udsat, når planten står i krukke, fordi der kommer frost ind fra siderne.

Hvis du graver krukken ned under terræn i dit drivhus, får rødderne glæde af den varme, der siver op fra jordens indre. Du kan isolere jorden yderligere ved at lægge et lag tør kompost eller tørvestrøelse på jorden over rødderne.  Pas dog på, at planten ikke står i fuld sol i frostvejr Det kan frysetørre bladene, men det klares nemt ved at skygge dem f.eks. med et skyggenet eller fiberdug, som hænges op i drivhuset. Allerbedst er det at overvintre kameliaer i krukker ved 5-10 grader i en udestue. 

Rhododendron  hører til en af de planteslægter som relativt nemt kan flyttes som store planter. Vent til august/september og sørg for at vande planten hyppigt i perioden før flytningen. Ved opgravningen skal der sørges for at jordklumpen er så stor som muligt.  Dette for at få så stor del af rodnettet med som muligt. Ved omplantningen skal der bruges rigeligt med Rhododendronsphagnum  og rigelig vanding efter plantning.

Madværkstedet

Te, kaffe, marmelade og æblemost

Er du til en varm kop te eller kaffe eller et koldt glas æblemost? Hos Plantorama finder du et stort udvalg af te, kaffe, marmelade og æblemost.

Smagfuld te fra Østerlandsk Thehus

Hos Østerlandsk Thehus kan du vælge mellem mange forskellige typer af te og finde den smagsvariant, der passer dig bedst. Østerlandsk Thehus har det største udvalg af te med over 200 forskellige sorter.

Sortimentet omfatter te af de fineste kvaliteter af rene sorte, grønne og hvide teer og rød te med Rooibos samt urtete, frugtte og Chai-te. De forskellige tetyper er kendt for at have forskellige helbredsmæssige fordele.

Sort te er eksempelvis berygtet for at udrense kroppen og mindske risikoen for åreforkalkning, hvor hvid te nedsætter kropstemperaturen og modvirker væskeophobning i kroppen.

Også den grønne te er vellidt for dens positive effekter på kroppen – den indeholder nemlig et højt indhold af vitaminer og antioxidanter, som udrenser og opbygger.

Sødt kaffesirup og aromatisk kaffe fra Nicolas Vahé

Kaffe fra Nicolas Vahé kommer fra verdens bedste kaffebønner, som er ristet til perfektion. Nyd en enkelt intens kop kaffe eller bryg en lækker og uimodståelig kande, som du kan dele med dine gæster.

Urban kaffe er en blanding af malede kaffebønner fra Colombia, Indien og Brasilien. Bønnerne er ristet for at opnå den rige og intense smag, inden de er blevet malet. Vi anbefaler at bruge 7-8 g Urban kaffe til en kop kaffe.

Vil du forsøde kaffen, kan du tilsætte kaffesirup fra Nicolas Vahé. Sirupperne er også velegnene til pandekager, yoghurt og kakao. Du finder dem i tre varianter: karamel, honningkage og vanilje.

Kaffesirup med karamel har en fyldig smag og sødme, der kommer fra karamellen. Den passer særlig godt til smoothies, milkshakes, is, vafler og alt muligt andet, som trænger til at få tilsat sødme.

Kaffesirup med smagen af honningkage sender tankerne hen mod varme og hygge. Siruppen er perfekt til at give kaffen et lækkert og anderledes twist, men du kan også bruge den i smoothies, milkshakes og til frugtsalat.

Kaffesirup med vanilje er det perfekte tilbehør til at give kaffen et lækkert twist. Nyd den i en kold iskaffe eller prøv siruppen i milkshakes, smoothies, på desserter og som tilbehør til pandekager.

Søde marmelader fra Annas Gourmet

Marmeladerne fra Annas Gourmet er fremstillet af de fineste råvarer og er kendetegnet ved en intens smag og god kvalitet. Marmeladerne er tilberedt efter danske traditioner og giver en helt unik smag til ganen.

Alle marmelader er særdeles velegnet til ost, brød, morgenbordet eller til brunch. Lige nu finder du 8 lækre marmelader i sortimentet. 

Stikkelsbær med vanilje: en sommerlig marmelade med stikkelsbær og et strejf af vanilje, der forenes i en meget fin afbalanceret sød og syrlig skønhed.

Hyben med havtorn: en sommerlig og fyldig marmelade med vilde hyben og havtorn, der forenes i en smuk frugtsymfoni.

Engelsk orange: en fyldig og kompleks orange marmelade tilberedt efter engelske traditioner. Marmeladen simrer meget længe, hvorfor den opnår en unik og nuanceret eftersmag.

Rabarber: en frisk og syrlig marmelade med rabarber og en raffineret smag af vanilje og orange.

Solbær og rom: en god og syrlig marmelade med danske solbær. Solbærrets kraftige smag er rundet af med mørk rom og Bourbon vanilje.

Appelsin med chili: en klassisk marmelade med appelsin, men med et tvist af chili og vanilje. Chilien er med til at give marmeladen en pikant smag, mens vaniljen gør marmeladen mere aromatisk.

Jordbær med ribs: en frisk og sød marmelade med jordbær tilsat hele, danske ribs. Marmeladen er tilberedt af de klassiske, små Senga Sengana jordbær, der besidder en naturlig sødme og dybde.Marmeladen er nænsomt fremstillet, så mange af bærrene forbliver hele. 

Kirsebær: en rund og fyldig marmelade med kirsebær. Marmeladen er tilberedt af Sødkirsebær Noir de Basle og Surkirsebær Stevnsbær, hvilket giver en meget nuanceret smag, der ikke er for sød eller for sur.

Forfriskende æblemost fra Nybro Frugtplantage

Al frugten, som bruges til fremstillingen af æblemosterne, avles hjemme på Nybro Frugtplantages 25 hektar. Her dyrker de 21 æblesorter og 5 pæresorter.

Nybro Most er 100% ren æblemost, der er håndplukket og udelukkende presset af første klasses æbler fra plantagen. Mosten presses af årstidens æbler og skifter derfor karakter hen over sæsonen.

Æblemosten koldpresses på gammeldags manér – uden nogen form for tilsætning. Mosten pasteuriseres (opvarmes til 80 grader) for at opnå længere holdbarhed.

Lige nu finder du følgende moste i sortimentet: Nybro Most, Æblemost med Kirsebær, Æblemost med Jordbær, Æblemost med Hyldeblomst, Æblemost med Ingefær, Æblemost med Rødbede, Æblemost med Granatæble og Æblemost med Rabarber.