
Grønne stueplanter
Hoya nævnes ofte som en af de mest nemme stueplanter, hvad angår pasning. Du kan se et begrænset udvalg af Plantoramas grønne stueplanter online. Forhør dit nærmeste havecenter, om den aktuelle vare sælges netop nu.
Hoya, også kaldet voksblomst, er skattede planter med stor dekorativ værdi. De er udstyret med så gode egenskaber, at de regnes til de nemmeste potteplanter, hvad pasning angår. Voksblomst, Hoya carnosa, må siges at være en klassiker blandt potteplanterne.
Løvet er smukt og læder agtigt og de voks agtige, velduftende blomster er det rene kunstværk. Efter afblomstring skal man ikke fjerne de små dværggrene, hvorfra der næste gang vil udvikles nye blomster.
Disse sorter gør sig særligt bemærkede med et usædvanligt smukt, broget løv. Hos ’Variegata’ er bladene kantede med en hvid rand. Blade med rødlig rand forekommer også hos denne variant. ’Tricolor’ har, som navnet antyder, blade i tre forskellige farver; grøn, gul og rød.
Hos begge sorter fremmes blomstringen (forår og sommer) ved at lade planterne tørste i en periode på omkring to uger. Når planterne føler sig ”truet på livet”, skynder de sig at gå over i den generative (blomstrende) fase og danner blomsterknopper.
Det samme gælder for en tredje voksblomst, ’Compacta’, hvor de krøllede blade giver planten en både særpræget og smuk form. Løvet på Hoya er i sig selv så dekorativt, at de oftest forhandles uden blomster.
Alle voksblomster skal have gode lysforhold og kan endda tåle temmelig megen sol. Planterne bør kun vandes sparsomt, idet de vil trives bedst, hvis de holdes til den tørre side. Gødning gives kun i mindre doser og kun i vækstperioden, dvs. fra februar til oktober.
Indløst gavekort
Ugyldigt gavekort