Akvarier

Akvarier findes i et væld af størrelser og designs, der imødekommer fiskenes behov og din personlige smag. Herunder kan du se et begrænset udvalg af Plantoramas akvarier. Forhør dit nærmeste havecenter, om den aktuelle vare sælges netop nu.

Gode råd til akvariefisk

Få tilbudsavisen elektronisk direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 115.000 andre

Følg os på Instagram #Plantorama

Find inspiration til din bolig

Ofte stillede spørgsmål

Vi hjælper dig med alt til haven

Kinesisk blåregn, Wisteria sinensis 'Prolific', er den mest brugte i danske haver. Den er robust, hårdfør og meget blomstervillig. Blomstrer med 25 cm lange duftende og blåviolette blomsterklaser. 

Japansk blåregn, Wisteria brachybotrys 'Iko Yama Fuj', har kompakte blomsterklaser på 15-20 cm, hvor de enkelte blomster bliver meget store. Har store mørkeblå og lilla blomsterknopper.

Efteråret er klart det bedste tidspunkt at udplante æbletræer på, men vintermånederne er dog ikke noget problem. Udplanter du i dec-feb, når trærødderne stadig at etablere sig, og træet får en bedre start det følgende forår.

Efter udplantning er det vigtigt, at træet ikke tørster eller mangler næring. Vand i tørre perioder og gød med kompost i et 2-3 cm lag omkring stammen i april. Hold jorden omkring stammen fri for ukrudt og græs de første år.

Læs mere om frugttræer her.

Regnbuelatyrus – Polygala myrtifolia er en plante der stammer fra Sydafrika og som er tilpasset det klima som de har her. Planten er stedsegrøn under disse forhold og er også flerårig hvis planten opbevares under optimale forhold. Med optimale forhold skal det her forstås at lys, luftfugtighed og varme er i balance med hinanden. Det skal også bemærkes her at planten har det vanskeligt med at bryde på træagtigt ved og skal derfor ikke beskæres for kraftigt. At de overvintrede blade bliver gule, skyldes som regel ubalance i vækstfaktorerne i forbindelse med plantens overvintring og skal betragtes som et forsvar mod udtørring fra plantens side. Det er uden betydning for plantens videre overlevelse.

Umiddelbart ser dine planter fornuftige ud, men de skal placeres lyst og på en varm plads i haven. Jeg kan ikke se om plantens rødder har lidet overlast i vinter, men hvis dette er tilfældet kan det også påvirke plantens evne til at bryde med nye blade.

Med plantens store prydværdi i forhold til prisen synes jeg det er ærgerligt at fravælge dem, på trods af det kan svigte med overvintringen. Der er ikke mange udplantnings planter der kvitterer med en så lang blomstringstid.

Brug en ren, frisk kompost iblandet 1/3 jord. Få planter trives i ren kompostjord. Vi anbefaler Champost Jordforbedring, som iblandes efter samme princip som komposten. Du kan også lægge et lag med 5-10 cm jordforbedring og blande det i jorden.

Champost har også plantesække, som kan bruges i kapillærkasser eller direkte i havens bede. Husk at supplere med gødning i løbet af vækstsæsonen. Kompost giver jorden god struktur og forbedrer mikroorganismernes vilkår til gavn for plantens rødder og tilvækst.

Du kan sagtens få succes med at dyrke blåbær i krukker. Det er vigtigt, at krukken er stor dvs. mindst 20 liter, og der skal være hul i bunden, så overskydende vand kan løbe fra.

Uanset om storfrugtet blåbær plantes i et surbundsbed eller i krukker, er det normalt bedst at plante minimum to forskellige sorter, for at være sikker på god bestøvning og frugtsætning. Dernæst skal du være opmærksom på, at planter i potter hurtigere tørrer ud, så de skal vandes jævnligt, så jorden holdes fugtig.

Brug surbundsjord(rhododendronjord) som dyrkningsjord. Naturligt vokser blåbær i tørvejord, som både er mere sur og har et højere iltindhold end den almindelige havejord. Jorden i krukkerne kan du holde sur ved at gøde med surbundsgødning. 

Tak for din henvendelse. Myrtillocactus geometrizans er en meget robust og sund kaktus der dog ikke må udsættes for frost. Temperaturer over 10 grader anbefales. Vand jævnligt om sommeren men sørg for at potteklumpen er tørret helt op mellem vandingerne. Vintertid skal planterne stort set ikke vandes, dog må planterne ikke blive så tørre at plante begynder at skrumpe ind. Sørg for at potten er rigelig stor eftersom planten normalt vokser kraftigt. Det anbefales at omplante hvert andet år i en veldrænet kaktusjord. Den lyse farve på de nye skud kan skyldes at ny tilvæksten har foregået ved høj temperatur og mangel på lys. Dette retter sig som regel frmadrettet.  Planterne gødes med kaktusgødning. Bemærk, at i øvrigt er Myrtillocactus almindeligt brugt som grundstamme hvis man ønsker at pode og formere en  anden kaktusart/sort.

Stueazalea, Rhododendron simsii, kan godt dyrkes i haven i sommertiden, men den tåler ikke frost. Derfor skal planten tages ind til drivning i efteråret eller overvintres køligt. Herefter kan planten sættes ud til det kommende forår igen.

Vinter: blomstring - vand rigeligt og gød én gang ugentligt, lad stå ved 15°C. Maj: omplant til en lidt større potte. Maj-sep: vækstperiode - vand rigeligt og sørg for næring. Placer lyst uden direkte sol - gerne udendørs. Sep-dec: hvileperiode og knopdannelse - vand moderat og gød ikke, lad stå ved 10°C. Dec-marts: drivning.

Kameliaer ikke glade for at overvintre i en ubeskyttet krukke, når frosten sætter ind. Det hjælper kun mod kortvarig frost, at pakke krukken ind i isoleringsmåtter eller lignende. Rødderne er mere udsat, når planten står i krukke, fordi der kommer frost ind fra siderne.

Hvis du graver krukken ned under terræn i dit drivhus, får rødderne glæde af den varme, der siver op fra jordens indre. Du kan isolere jorden yderligere ved at lægge et lag tør kompost eller tørvestrøelse på jorden over rødderne.  Pas dog på, at planten ikke står i fuld sol i frostvejr Det kan frysetørre bladene, men det klares nemt ved at skygge dem f.eks. med et skyggenet eller fiberdug, som hænges op i drivhuset. Allerbedst er det at overvintre kameliaer i krukker ved 5-10 grader i en udestue. 

Rhododendron  hører til en af de planteslægter som relativt nemt kan flyttes som store planter. Vent til august/september og sørg for at vande planten hyppigt i perioden før flytningen. Ved opgravningen skal der sørges for at jordklumpen er så stor som muligt.  Dette for at få så stor del af rodnettet med som muligt. Ved omplantningen skal der bruges rigeligt med Rhododendronsphagnum  og rigelig vanding efter plantning.

Akvariefisk

Akvarium og akvarieudstyr

Akvarier skal indrettes med det rette udstyr og kan pyntes med dekorationer og planter. Hos Plantorama finder du et stort udvalg af akvarier og akvarieudstyr.

Stort udvalg af akvarier

Akvarier fås i mange størrelser og designs for at imødekomme forskellige fisks behov og din personlige smag. Hos Plantorama har vi et stort udvalg af akvarier i alverdens forskellige designs og størrelser, så du altid kan finde lige præcis det akvarium, som passer til dit behov.

Valg af akvarium

Når du vælger akvarium, er der mange hensyn at tage. Der er uendeligt mange muligheder indenfor både størrelse og dekorationer, så noget af det første, du skal tage stilling til, er, hvor mange fisk du gerne vil have, om det er fisk med specielle behov, og hvor meget pleje du har tid og lyst til at lægge i.

Dyrenes Beskyttelse anbefaler herudover, at man ikke bruger bowler til fisk, da fisk har brug for både ordentlige skjulesteder, samt god plads at svømme rundt på. Herudover er det meget svært at etablere et stabilt biologisk miljø på så lidt plads, hvorfor bowler kun bør bruges til planter.

Som tommelfingerregel gælder det, at jo større akvariet er, desto lettere er det at holde. Et absolut minimum for størrelse af akvarium er 40 liter.

Et sundt akvariemiljø

Et godt akvariemiljø er nøglen til sunde fisk. Det er blandt andet betinget af et godt kredsløb og en veletableret bakteriekultur, der kan nedbryde den ammoniak, som fiskenes afføring indeholder, og som er så giftig for fiskene.

Levende planter hjælper ligeledes med at holde vandet rent og sundt. Et akvarie på 128 liter er nok til at sikre, at planterne kan vokse og et stabilt biologisk miljø kan etablere sig. Du kan se udvalget af planter til akvarier her.

Indretning af akvarie

Selvom mange af dekorationerne ser ud som om, de netop er blot det – dekorationer – er de med til at skabe miljøer for fiskene.

Fisk kan ligesom alle andre dyr, og især byttedyr, blive stressede, og dekorationer kan, ligesom planterne, skabe skjulesteder for fiskene, samtidig med at gøre akvariet smukt at se på.

En bagvæg er ligeledes en god idé, både fordi det skaber ro for fiskene, at en af væggene er blokeret, men også for at skjule de ledninger og den elektronik der er nødvendig for at drive akvarier.

Udstyr til akvariet og vedligeholdelse

Ud over vand, fisk og dekorationer er der nogle meget konkrete elementer, som kan hjælpe til et sundt miljø i akvariet. Et termometer hjælper dig med at tjekke vandtemperaturen. Det kan være en god idé, da fisk trives bedst i nogle bestemte grader.

Et filter hjælper dig med at holde vandet rent og iltet, og et testsæt er uundværligt, når pH-værdien, niveauet af ammoniak og nitrit skal testes. Husk at en tredjedel af vandet i akvariet skal skiftes hver uge i de første måneder og hver anden til fjerde uge, når akvariet er godt etableret.

Aquascaping i akvarier

Du kan sætte dit helt eget præg på beplantningen af akvariet med aquascaping. Det går nemlig ud på at arrangere et landskab med vand og planter og få dem til at udvikle sig.

Du kan læse mere om forskellige stilarter indenfor aquascaping her eller se et eksempel på hvordan aquascaping bliver til.

Dymax akvarier

Dymax akvarierne er en række moderne og stilrene nanoakvarier i et tidløst og minimalistisk design. Akvarierne er fremstillet i akryl og leveres alle klar til brug med LED-lampe, pumpe og filter.

Akvarierne fås i to størrelser - 5 liter eller 13 liter, og findes i farverne: sort, hvid, blå, grøn, lilla og rød. Dymax-akvarierne er såkaldte nanoakvarier, som er velegnede til rejer eller kampfisk. 

Fusion akvarier

Fusion er en serie af elegante designakvarier af bedste kvalitet. Akvarierne er fremstillet i hvide 19 mm melaminplader med rammer, profiler og detaljer i aluminium. Akvarierne fås i størrelserne; 144 liter, 250 liter, 325 liter, 576 liter og 720 liter.

Det tilhørende akvariemøbel har hylder og højdejusterbare ben. Med Fusion-serien får du et stilrent akvarium udført i lækre materialer og med gennemtænkte detaljer til en meget attraktiv pris.

Forskellige størrelser akvarier

Gigantakvarier har et længdemål over 200 cm, store akvarier har et længdemål mellem 160 cm og 200 cm, mellemakvarier har et længdemål mellem 130 cm og 160 cm og små akvarier har et længdemål under 130 cm.

Plantorama bruger cookies

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info, om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Vil du vide mere om vores persondatapolitik klik her