Gnavere og kaniner
Foder til de små kæledyr
Næringsrigt foder til gnavere og kaniner
Små kæledyr har store behov – og det rigtige foder gør en mærkbar forskel for både trivsel, energi og fordøjelse. Gnaverfoder dækker mange forskellige arter, og derfor er foderet typisk sammensat, så det passer til netop den gnaver (eller kanin), du har derhjemme.
Et godt grundfoder bør altid suppleres med frisk frugt og grønt i passende mængder – og selvfølgelig adgang til frisk vand hver dag. Hos Plantorama finder du et stort udvalg af foder, så du nemt kan vælge en løsning, der passer til dit dyr og dets behov.
Foder til gnavere - vælg efter art
De fleste gnavere er primært planteædere og spiser gerne frø, kerner, blade, urter, frugt og nødder – men deres næringsbehov er langt fra ens. Nogle har brug for ekstra fibre, andre har behov for tilskud af bestemte vitaminer, og nogle tåler fx kun meget lidt sukker.
Derfor er det en god tommelfingerregel at vælge foder, der er udviklet specifikt til din art, så du giver den rigtige balance af næringsstoffer og energi.
Tip: Opbevar foderet tørt og mørkt, så det holder sig frisk og velsmagende længst muligt.
Komplet foderblanding
Uanset om du har hamster, marsvin, kanin eller rotte, er et solidt grundfoder en vigtig base i hverdagen.
De fleste foderprodukter indeholder pilleret foder, det vil sige foderpiller, hvor de forskellige ingredienser er knust og presset sammen.
På den måde sikres det, at dyret får alle de næringsstoffer, den har brug - og at den ikke kun spiser de ting, den bedst kan lide. Uanset hvilken gnaver eller kanin, du har, er det vigtigt, at foderet altid suppleres med adgang til frisk vand.
Se også udvalget af vandskåle og drikkeflasker.
Foderskift hos gnavere
Mange smådyr har en sart mave og sensitiv fordøjelse. Skal du skifte foder, er det derfor bedst at gøre det stille og roligt:
- Bland en lille mængde af det nye foder i det gamle i en periode
- Øg mængden af det nye foder gradvist over 7–10 dage
- Hold øje med mave og appetit undervejs
På den måde undgår du, at skiftet bliver for hårdt for maven.
Kaninfoder
Kaniner har brug for en afbalanceret kost bestående af halm, hø, tørfoder og grøntfoder. Kaniner har brug for et foder, der er rigt på vitaminer og mineraler til at opretholde en sund og skinnende pels.
Læs også: Pasning af kanin
Dværgkaniner har ofte tendens til overvægt. Derfor findes der særlige foderblandinger til dværgkaniner, som har et lavt kalorieindhold. Kaniner bør kun fodres med grundfoder én gang dagligt og ellers fodres med grønt og frugt.
Det er en klassiker, at kaniner elsker mælkebøtter, men faktisk kan kaninen fodres med næsten alt ukrudt /i passende mængder). Husk altid frisk vand.
Se udvalget af kaninfoder.
Marsvinefoder
Marsvin spiser udelukkende vegetabilsk foder, og de skal have frisk foder hver dag. Marsvin kan have en stor appetit, og de skal derfor have en fiberrig kost, som holder dem godt mætte længere.
Desuden er det vigtigt at huske, at marsvin ikke selv kan danne C-vitamin, og at de derfor skal have dette tilført gennem kosten. Udover grundfoderet har marsvin rigtigt godt af at få grøntfoder, som græs og skvalderkål.
Læs også: Pasning af marsvin
For at imødekomme marsvinets behov for C-vitamin er det en god idé at give det persille, som netop har et højt indhold af C-vitamin - og som marsvin desuden også typisk er helt vilde med. Marsvinet skal desuden altid have adgang til frisk hø - og frisk vand, naturligvis.
Se udvalget af marsvinefoder.
Hamsterfoder
Hamstre har brug for en kost bestående af grøntfoder, frugt, hø og en smule animalsk protein af og til. Hamstre er små dyr og spiser derfor kun små mængder foder af gangen.
Til gengæld spiser hamstre mange gange i løbet af et døgn, og det er derfor vigtigt, at dyret hele tiden har adgang til frisk foder - og selvfølgelig frisk vand.
Hamstre er desuden kendt for at holde forråd, og det er derfor vigtigt at tjekke dens forrådskammer af og til for fordærvet mad.
Se også udvalget af gnaversnacks.
Udover et godt grundfoder vil hamstre meget gerne have grønt, som eksempelvis mælkebøtter. Derudover er hamsteren en af de gnavere, som gerne spiser et insekt eller andre små dyr i ny og næ.
Derfor kan det være en god idé at give hamsteren et lille stykke kød, for eksempel hakket oksekød, en gang om ugen. Husk på at kød hurtigt fordærver, og at hamsteren derfor kun skal have et meget lille stykke kød af gangen.
Se udvalget af hamsterfoder.
Chinchillafoder
Chinchillaer kræver en særlig diæt, der er rig på fibre og lav i fedt og sukker for at holde deres følsomme fordøjelsessystem i balance. Deres grundfoder består primært af kvalitets hø og specielle chinchillapiller, som er tilpasset deres behov. Frisk hø er essentielt for chinchillaer, da det bidrager til en sund tandslid og hjælper fordøjelsen.
Chinchillaer bør undgå søde frugter og nødder, men kan af og til få små mængder tørrede urter som en godbid.
Se udvalget af chinchillafoder.
Degufoder
Deguer har brug for en diæt med lavt sukkerindhold, da de er særligt udsatte for diabetes. Et godt degufoder bør derfor være rig på fibre og med lavt indhold af stivelse og sukker. Grundfoderet kan bestå af piller, der sikrer en næringsrig kost uden risiko for selektiv spisning.
Deguer elsker hø og fiberrige urter, hvilket hjælper med at holde deres tænder sunde. Deres kost kan suppleres med ikke-søde grøntsager, som f.eks. persille og spinat. Frisk vand og hø bør altid være tilgængeligt.
Se udvalget af degufoder.
Rottefoder
Rotter er altædende og har brug for en varieret kost med både planter og lidt animalsk protein. Deres grundfoder kan bestå af pellets, som indeholder korn, frø og et lavt indhold af fedt. Rotter sætter pris på variation i kosten og kan også spise frugt, grøntsager og små mængder animalsk protein.
Læs også: Pasning af tamrotte
En god blanding vil sikre, at rotten får både kulhydrater, proteiner og vitaminer. Sørg for, at rotten altid har adgang til frisk vand.
Se udvalget af rottefoder.
Mus- og ørkenrottefoder
Mus og ørkenrotter er også altædende, men deres foderbehov varierer lidt fra rotters. De har brug for et godt grundfoder, som indeholder piller med korn, frø og andre fiberrige ingredienser. Mus og ørkenrotter kan også have godt af små mængder frugt og grønt samt af og til små animalske proteinkilder som tørrede insekter.
Læs også: Pasning af mus
Sørg for at undgå fedtrige snacks, da disse små gnavere hurtigt kan blive overvægtige. Frisk vand bør altid være tilgængeligt.
Se udvalget af foder til mus og ørkenrotter.