{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Årets gang i haven

Velkommen til din guide til årets gang i haven. Hver måned byder på unikke opgaver og aktiviteter, der hjælper dig med at pleje og forbedre din udendørs oase. Fra de første spirer om foråret til efterårets farverige høst, har hver måned sine egne glæder og udfordringer. Nedenfor finder du guides for hver måned, så du ved, hvad du skal tage dig til i haven


Haven om vinteren

Vinteren byder oftest på kulde og sne, og mange haver er gået i vinterhi.

Dette er en periode, hvor mange planter går i dvale, men det er også en ideel tid til at reflektere over haven og planlægge for fremtiden.

Du kan begynde at samle inspiration fra havedesignbøger og online ressourcer, så du har en klar idé om, hvilke ændringer og forbedringer du ønsker at lave i det kommende år.

Læs også: Inspiration til havens bede

Når temperaturen falder, er det vigtigt at beskytte de mere sårbare planter. Dæk sarte stauder med et lag af barkflis eller halm for at isolere dem mod frosten.

Hvis du har en havedam, skal du huske at fjerne visne blade og eventuelt installere en boblersten, så vandet holdes iltet og ikke fryser helt til.

Læs også: Sådan gør du havedammen klar til vinter

Glem ikke at tjekke dine haveredskaber og sørge for, at de er i god stand til sæsonen, der kommer. Rengør og olier værktøjet for at forlænge dets levetid. Læs mere om haven i december, januar og februar.

Læs mere om haven i december, januar og februar.

Haven om foråret

Når foråret endelig ankommer, kan du mærke energien stige, og der kommer flere solskinstimer. Det er tid til at vække haven fra dens vinterdvale!

Begynd forårsklargøringen ved at rense bedene for ukrudt og døde planterester, så jorden kan ånde og forberede sig til nye planter.

Du kan også starte med at forspire drivhusfrø indendørs for at give dem en god start, så de er klar til at blive plantet ud, når vejret bliver varmere.
Se udvalget af frø til haven.

Havens buske og træer skal beskæres for at fremme en sund vækst.

Det er også et godt tidspunkt at plante nye forårsblomstrende planter og grøntsager, som vil blomstre og bære frugt i løbet af sommeren. Husk at vande regelmæssigt, især hvis det har været tørt.

Forår er også tid til at planlægge placeringen af nye planter – tænk over sollys og skygge, og hvordan de vil se ud sammen. 

Læs mere om haven i marts, april og maj.

Haven om sommeren

Sommeren er en fest for sanserne, hvor haven blomstrer i fuld flor.

Med solskin og højere temperaturer er det nu, du kan nyde din have til fulde. Tag dig tid til at slappe af blandt blomsterne, og indret en hyggelig loungeplads, hvor du kan nyde det gode vejr.

Det er nu, du skal klippe hækken og holde græsset trimmet, så haven fremstår pæn og indbydende.

Læs også: Sådan beskærer du træer og buske

Samtidig er det tidspunktet at høste de frugter og grøntsager, du har dyrket, og eksperimentere med nye opskrifter.

Sørg for at gøde dine planter for at sikre, at de får de næringsstoffer, de har brug for til at blomstre og vokse.
Se udvalget af gødning.

Vær også opmærksom på skadedyr – en sund have kræver regelmæssig inspektion. 

Læs mere om haven i juni, juli og august.

Haven om efteråret

Når efteråret nærmer sig, ændrer haven sig til en smuk palette af varme farver.

Sensommerens vejr er perfekt til udplantning – jorden er lun fra solen og samtidig fugtig fra regnen. Det er altså den bedste plantetid, og det er en ideel tid til at plante nye stauder, buske og træer, der vil etablere sig inden vinteren.
Se udvalget af stauder.

Begynd også at forberede havedammen til den kommende kulde ved at fjerne visne blade og planterester, der kan rådne og forurene vandet.

Rengør drivhuset grundigt, så du kan skabe et sundt miljø for de planter, der vil overvintrer der.

Det er også en god tid til at samle frø fra dine planter, så du kan forspire dem til næste år.

Overvej at planlægge nye haveprojekter for næste sæson, såsom at anlægge nye bed eller ændre landskabet for at skabe mere variation.

Læs mere om haven i september, oktober og november.