Efterårets svampejagt i naturen

Spiselige og giftige skovsvampe

Hvert efterår stiger luftfugtigheden og svampene begynder så småt at dukke frem i græsplænen, i skovbunden og på træer. Nogle svampe er giftige, men gør sig godt i dekorationer og kranse. Andre svampe er helt uskadelige og ligefrem velsmagende.

Fælles for alle svampe er, at de er fascinerende, og jagten på dem vækker begejstring hos både voksne og børn. Her får en gennemgang af de giftige, dekorative og spiselige svampe, du typisk vil støde på i den danske natur.

 

Giftige svampe

Når vi betegner svampe som ”giftige”, skal det tages alvorligt. Nogle svampe er nemlig så giftige, at indtagelse af dem kan have fatale konsekvenser. Det er derfor vigtigt at kunne kende forskel på giftige og ikke-giftige svampe. Er du det mindste i tvivl om, hvorvidt en svamp er giftig eller ej, anbefaler vi, at du lader den være.

Snehvid fluesvamp, grøn fluesvamp og rød fluesvamp hører til blandt de mest giftige svampe, du kan møde i den danske natur. De tre fluesvampe har, som navnet antyder, henholdsvis hvid, grøn og rød hat, men de har alle det tilfælles, at de har hvide lameller, hvid stok med en tydelig ring og skæl på hatten.

Selvom de nævnte svampe er giftige, er det vigtigt, at du ikke ødelægger dem. Nok er de ikke til megen gavn for os mennesker, men de indtager en vigtig rolle i naturens økosystem. De er nemlig, ligesom andre svampe, medvirkende til at nedbryde døde træer, blade og grene og omdanne disse til næringsstoffer, som den levende vegetation kan få glæde af.

Pyntesvampe

Mellem de giftige svampe og de spiselige svampe har vi en gruppe af svampe, som hverken er kendetegnet ved at være giftige eller spiselige, men ved at være særligt dekorative og velegnede til brug i dekorationer og kranse. Til de flotteste og mest udbredte pyntesvampe i den danske natur hører blandt andet: violet ametysthat, almindelig orangebæger, stor løgbruskhat og også rød fluesvamp.

Violet ametysthat har, som navnet antyder, en smuk violet farve. Såvel stok som lameller og hat er violette, og svampen skiller sig på den måde helt ud fra andre svampe. På trods af sit eksotiske udseende er violet ametysthat almindeligt udbredt i Danmark, og den findes både i løv- og nåleskov. Udover at egne sig godt til dekorationer og kranse kan violet ametysthat faktisk også godt bruges som pynt i salater. Svampen er nemlig ikke giftig, men har til gengæld heller ikke nogen særlig smag ved sig. Den er derfor bedst egnet som pynt i madlavningen.

Almindelig orangebæger bliver, ligesom violet ametysthat, betegnet som en pyntesvamp på grund af dens farve. Almindelig orangebæger har nemlig en smuk, orange til orangerød farve. Udover den smukke farve har svampen også en flot uregelmæssig bægerform.Svampen er almindeligt udbredt i Danmark, og findes typisk på åbne steder i skovene. Ligesom violet ametysthat kan almindelig orangebæger bruges til pynt i madlavning.

Stor løgbruskhat bliver ikke betegnet som en pyntesvamp på grund af sine smukke farver. Den er nemlig bare ”almindeligt svampefarvet”, nemlig gråbrun. Stor løgbruskhat er imidlertid en god pyntesvamp, fordi den har en meget elegant fremtoning. Svampen har nemlig en helt enkelt, sort stok, som er meget høj og slank, og en næsten trekantet hat for enden. Stor løgbruskhat har en smag af hvidløg, og den kan godt bruges i madlavningen i stedet for hvidløg.

Endelig er rød fluesvamp med sin røde hat med gråhvide skæl en meget populær pyntesvamp. De røde og hvide farver gør rød fluesvamp særlig populær i juledekorationer.

 

Tørring af svampe

Når pyntesvampe skal bruges til dekorationer og kranse, skal de fryses og tørres. Frysningen skal ske hurtigt og effektivt for at dræbe eventuelle bakterier og småinsekter, som har boet i svampene. Du putter ganske enkelt svampene i en stor pose, så de ikke bliver mast, og lægger posen i fryseren i en times tid.

Tørring af svampe foregår ved, at du fordeler svampene på et stykke stanniolpapir, som du derefter placerer et lunt sted, for eksempel ved en radiator eller en brændeovn. For at svampene ikke skal mugne under tørringen, er det vigtigt, at rummet, hvori de tørrer, er godt ventileret. I løbet af et par dage vil svampene være tørret helt ind, og de er da klar til at blive brugt i dekorationer og kranse.

Spiselige svampe

Vi gør et stort nummer ud af at understrege, at nogle svampe er giftige, men det skal ikke afskrække dig fra at gå på svampejagt. Der findes nemlig lige så mange svampe i naturen, som er ugiftige og utroligt lækre. De spiselige svampe, som er særligt lette at genkende og svære at forveksle med giftige svampe, omfatter blandt andet: almindelig kantarel, Karl Johan og markchampignon.

Almindelig kantarel er en meget fin spisesvamp med en god holdbarhed. Svampen har en gullig farve, bliver 3 - 10 cm høj, og hatten får en diameter på op til 10 cm. Almindelig kantarel har den store fordel, at den ikke ligner nogen af de giftige svampe, og den er derfor sikker at gå efter. Almindelig kantarel kan findes i sur skovbund ved både løv- og nåleskov, og den er udbredt over det meste af landet. Almindelig kantarel har i sin rå form en skarp smag, og den bør derfor tilberedes, inden den spises.

Karl Johan kan findes både i løv- og nåleskov, men den findes typisk under bøgetræer. Karl Johan kaldes også for ”spiselig rørhat”. Karl Johan er en stor svamp, hvis hat kan blive helt op til 25 cm i diameter. Svampens hat er gråbrun, og stokken er hvid til lysebrun. Karl Johan har en mild og nøddeagtig smag og hører til blandt de mest eftertragtede spisesvampe i Europa. Den kan spises både rå, ristet og kogt, og egner sig desuden godt til både frysning og tørring.

Markchampignon er, som navnet antyder, almindeligt udbredt på græsmarker, samt i haver og parker. Markchampignons hat er halvrund og kan blive op til 10 cm i diameter. Både stok og hat er hvid, mens lamellerne er sortbrune på de modne svampe. Markchampignon har en dejlig, mild duft og smag, og den kan spises både rå og ristet.

Indsamling af svampe

Svampene er talrigest om efteråret og trives bedst efter en lun og regnfuld sensommer. Det lune, fugtige klima giver nemlig svampene optimale betingelser. Derfor er efteråret, fra august til oktober, den bedste periode at gå på svampejagt på.

Nogle planter er truede i den danske natur, og de er derfor fredet. Det gælder imidlertid ikke svampene. Du må samle alle de svampearter, du vil, og som udgangspunkt må du samle både i de private og statslige skove. Vi vil gerne understrege, at det er vigtigt at overholde den pågældende skovs regler om færdsel i skoven. Læg derfor mærke til og ret dig efter skiltningen i skoven.

Det er desuden vigtigt at huske, at du kun må samle til privatbrug, og at du aldrig bør tage mere med fra skoven, end hvad der svarer til en bæreposes indhold. Du skal nemlig tage hensyn til, at der også er andre, der gerne vil kunne samle ind af naturens glæder.

Til en svampejagt bør du medbringe en skarp kniv, som du let og hurtigt kan skære svampene op fra jorden med, og en kurv, som du kan opbevare svampene i. Svampene holder sig nemlig længere, hvis de har god luftcirkulation omkring dem, og hvis de ikke bliver mast sammen. Derfor er en kurv bedre end en plasticpose.