Grønne stueplanter
Sådan skaber du en personlig vindueskarm

Forskellige udtryk i vindueskarmen
Din personlige smag og stil afspejler sig også i dine valg af planter, som pryder vindueskarmen. En kreativ person kan måske lide de mere alternative og sjove stueplanter, som du kan finde rigtig mange af indenfor kaktusfamilien.
Er du derimod mere til det romantiske udtryk, falder valget måske på mere nostalgiske planter, som eksempelvis begonia, hortensia eller rose. Måske du er mest til det moderne og minimalistiske, hvor orkidéer er en sikker vinder i indretningen. Her giver planternes skulpturelle fremtoning kant og personlighed til vindueskarmen.
Læs også: Luftrensende planter i hjemmet
Vindueskarme mod nord, syd, øst og vest
Stueplanter trives ved forskellige lysindfald og temperaturer. Vinduet mod nord er mørkt, men den mængde lys, der finder vej, er tilstrækkelig til at give nogle planter et sundt og grønt udseende.
Sydvendte vinduer er ideelle for planter, som lever af lys. Du skal blot være opmærksom på, at temperaturerne kan blive tropeagtige om sommeren, så planterne skal kunne tåle meget varme, hvis ikke du vælger at sætte dem i skygge.
Mange planter befinder sig godt i vindueskarme, der vender mod øst og vest, fordi de her får direkte sol på et eller andet tidspunkt i løbet af dagen.