{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Grønne stueplanter

Grønne stueplanter giver liv i indretningen

I guiden får du tips & tricks til grønne stueplanter.

Grønne planter er nemme stueplanter

Grønne stueplanter har altid været meget populære i de danske hjem, og det er helt forståeligt.

For det første er de grønne planter nøjsomme og nemme at holde, og for det andet er de dekorative og skaber liv.

De fås i et utal af forskellige størrelser fra helt små kaktusser til store palmer. Selvom de går under betegnelse grønne planter, fremtræder flere lilla, røde, hvide eller blågrønne.

Få et bedre indeklima med grønne planter

Grønne planter omdanner CO2 til ilt, hæver luftfugtigheden og fjerner skadelige partikler.

De virker endda stressnedsættende og forebyggende på hovedpine, influenza og forkølelse. Planterne er altså gode for både indeklimaet og vores mentale helbred.

Sådan passer du grønne stueplanter

Alle slags planter har brug for lys, vand og gødning, og her er de grønne stueplanter ingen undtagelse. De svinger meget, hvor meget den enkelte plante trives med.

Fælles for de fleste grønne planter er, at de er nøjsomme og ikke stiller store krav til pasningen.

Det er dog altid en fornuftig idé at sætte sig ind i den enkelte plantes behov og krav.

Grønne planter tåler dårligt at samle støv, så det kan være en fordel at supplere med forstøvning.

Gode råd til grønne stueplanter

Vi har i Plantorama en stor viden og erfaring med grønne stueplanter, og vi deler her i guiden vores bedste tips og tricks med dig. Du finder blandt andet gode råd til luftrensende grønne planter.