×
Som et led i bekæmpelsen af COVID-19 holder vi vores legeområder lukkede, så længe det er nødvendigt.

Grønne stueplanter

Pasning af bjergsukkulent

Pasning af bjergsukkulent - Få tips af Plantoramas gartner

Bjergsukkulent: den afrikanske og solelskende sukkulent

Bjergsukkulenten, der på latin hedder Curio ficoides, er en kompakt sukkulent med flotte, blågrå blade. Bjergsukkulentens sortsnavn 'Mount Everest' leder tankerne hen på Asien, men planten stammer faktisk oprindeligt fra bjerglandskaberne i det sydlige Afrika.

Den har en opret vækst og skiller sig ud fra mange andre sukkulenter på grund af sin farve og ”støvede” udseende. Og så er den ovenikøbet nem at passe.

Selvom bjergsukkulenten er nem at passe, er det vigtigt ikke at vande og gøde den for meget. Vores gartner guider dig her i artiklen til, hvordan du får den flotteste og sundeste bjergsukkulent.

 

Placering af bjergsukkulenter

Sukkulenter er generelt glade for sol på grund af deres oprindelse, og bjergsukkulenten er ingen undtagelse. En solrig og lun placering er derfor helt ideel til bjergsukkulenten, fx i en sydvendt vindueskarm eller et sted med direkte sol hvor temperaturen bliver høj og lyset er mere intenst.

Pasning af bjergsukkulent - Få tips af Plantoramas gartner

Plantning af bjergsukkulent

Udfordringen med bjergsukkulenter kan være, at jorden bliver for våd, og det bryder den sig ikke om. Derfor kommer du langt ved at bruge en porøs jord, som har et godt dræn.

Bjergsukkulenter har bedst af at blive plantet i en jord beregnet til sukkulenter eller kaktusser, hvor der er iblandet sand som drænmateriale. Næringsindholdet i disse typer jordblandinger er desuden særligt sammensat sukkulenters og kaktussers behov.

Det kan være en udfordring at plante i almindelig pottemuld, da mængden af gødning heri vil være for stærkt til bjergsukkulenten.

Når du skal plante din bjergsukkulent, er det en fordel at vælge en potte med hul i bunden, så overskydende vand kan rende fra rødderne. På den måde står planten ikke og sopper i vand.

Det er simpelt at plante en bjergsukkulent. Du kan følge nedenstående tips fra gartneren:

  • Tag forsigtigt fat om sukkulenten, og vrik den forsigtigt ud af plastpotten (pas på de lettere skrøbelige bladene, da de kan falde af ved for hård håndtering).
  • Læg et lag lecakugler i bunden af din potte, og sæt bjergsukkulenten i samme dybde, som den stod i plastpotten.
  • Fyld potten op med jord, og tryk den let ned omkring bjergsukkulenten, så den står fast.
  • Vand afslutningsvist, så jorden er gennemfugtet.

bjergsukkulent-4

Vanding af bjergsukkulent

Selvom sukkulenter oprindeligt stammer fra meget tørre områder, skal de stadig vandes i ny og næ for at trives optimalt. Det er ikke altid nemt at vurdere, hvornår planten har brug for vand, for den visner ikke som andre planter. Derfor er det en god idé løbende at mærke efter, hvor tør eller fugtig jorden er.

Bjergsukkulenten må ikke overvandes og stå i en våd jord over længere tid, da den så kan begynde at rådne. Det er faktisk bedst at lade jorden tørre helt ud mellem hver vanding. Grundet det høje indhold af væske i bladene, er det ikke noget, planten tager skade af.

Hvor ofte du behøver at vande afhænger blandt andet af rumtemperatur og størrelsen på potten, men som tommelfingerregel anbefaler vi, at du vander en gang hver anden uge om vinteren og en gang om ugen i sommerhalvåret.

 

Gødning af bjergsukkulent

I vækstperioden bør du tilføre flydende gødning til vandingsvandet cirka hver anden uge, så planten kontinuerligt får tilstrækkeligt næring og energi til at vokse. Vi anbefaler, at du anvender en gødning udviklet til sukkulenter eller kaktusser.

 

Ompot bjergsukkulent hvert andet år

Det er væsentligt for bjergsukkulentens trivsel, at den står i en porøs jord, hvor rødderne har rigeligt med plads, og hvor overskydende vand let render fra. Derfor anbefaler vi, at du ompotter din bjergsukkulent hvert andet år.

Populære produkter netop nu

Populære tips og tricks

Indkøbskurv

Levering Gavekort ({{ usedGiftCardId }}) Rabat udgør Total
{{ cart.DeliveryPrice | localeString }} -{{ cart.VoucherAmount | localeString }} {{ cart.Discount | localeString }} {{ cart.VoucherAmount? cart.PaymentNeededTotalAmount : cart.TotalAmountWithTax | localeString }} Moms udgør {{ cart.TaxAmount | localeString }}

Indløst gavekort

Ugyldigt gavekort

{{usedGiftCardId}}

Levering direkte fra leverandør

{{ cartRow.Title }}

{{ cartRow.PricePrUnit | localeString }} Før {{cartRow.Beforeprice | localeString}}
{{cartRow.DeliveryText}}

Forudbestilling

Hjemmelevering Klik & Hent - Plantorama {{selectedStoreData.Name}}

{{ cartRow.Title }}

{{ cartRow.PricePrUnit | localeString }} Før {{cartRow.Beforeprice | localeString}} {{ cartRow.PricePrUnit | localeString }}

Forudbestilling

Kurven er tom

{{ usp.SubTitle }}

Luk

Vælg center

{{store.Name}}

{{store.Address}}
{{store.Zip}}, {{store.City}}
Vis åbningstider og info Skjul åbningstider og info
{{OpeningHour.Label}}
{{OpeningHour.Value}}
Telefontid i hele åbningstiden