×
Vores Espresso House i Aalborg, Egå og Hillerød er åbne igen og klar til at tage imod dig. Hold afstand - undtagen til din favoritdrik.

Grønne stueplanter

Pasning af pilea

Pasning af pilea - Plantorama

Pilea: Retroplanten der er genopstået

Pileaplanten, der på latin hedder Pilea peperomioides, er en flot stueplante, som har gennemgået en sand renæssance i de seneste par år. Den er dog heller ikke helt ny. Vi skal faktisk tilbage til 1940’erne, hvor en norsk missionær bragte planten til Skandinavien.

Særligt derfor kaldes pilea også missionærplante. Og kaldenavne har planten faktisk en del af, blandt andet tallerkenplante, kinesisk pengetræ, pengeplante og elefantøre.

Pilea er en mindre, grøn plante med smukke runde blade, der egner sig godt til nordvendte vinduer. Selvom pilea er en af de mindre stueplanter, vokser og formerer den sig hurtigt – nogle mener endda med samme hast som ukrudt. Så med en pilea får du en stor, flot plante med flere stiklinger, før du ved af det.

Her får du gartnerens komplette guide til, hvordan du planter, passer og formerer din pilea.

 

Sådan planter du pilea

Når du planter pilea, skal du bruge almindelig pottejord med sphagnum, som er beregnet til stueplanter. Vi anbefaler, at du følger disse tips:

  • Læg et lag lecakugler i bunden af potten. Det gør, at overskydende vand lettere render fra, så rødderne ikke sopper i vand og til sidst dræber planten.
  • Fyld lidt jord ovenpå lecakuglerne, og placér din pilea i midten af potten.
  • Sørg for, at planten står lige, imens du fylder jord omkring den. Pres jorden let ned langs siderne, så der ikke er store lufthuller.
  • Vand din pilea rigeligt efter plantning, så den får en god start.
Pasning af pilea - Plantorama

Placering af pilea

Pilea er glad for masser af lys, men ikke direkte sollys. Den foretrækker derfor en placering lidt inde i rummet, hvor der stadig kommer klart og filtreret lys til. En solrig vindueskarm skal helst undgås, hvis din pilea skal trives optimalt.

Planten reagerer lynhurtigt på forandringer i omgivelserne og vender sig mod varme- og lyskilder. Derfor vil du kunne se på planten, om den trives med sin placering. Det er en fordel, at du af og til drejer din pilea, så den får lige meget lys fra alle sider. Ellers kan den blive skæv, fordi den helt naturligt læner sig mod lyskilden.

 

Vanding og gødning

Pileaplantens tropiske oprindelse gør, at den kræver lidt ekstra opmærksomhed, når det kommer til vandingen. Som tommelfingerregel skal din pilea vandes, når de øverste 3-4 cm jord er tørre. Den har altså bedst af ikke at tørre helt ud mellem vandingerne.

Det er desuden en god idé at vælge en potte med underskål og hul i bunden eller lægge et lag lecakugler i bunden af potten, så overskydende vand render væk, og planten ikke bliver overvandet.

Pilea vokser allerede hurtigt, men vil du gerne give den et ekstra skud energi, kan du gøde den ca. hver 14. dag i vækstperioden. Du kan med fordel vælge en flydende gødning, som blandes i vandingsvandet. I vinterhalvåret, hvor planten ikke vækster nær så meget, er det ikke nødvendigt at tilføre gødning.

Pasning af pilea - Plantorama

Sådan planter du pilea-stiklinger

En pilea vokser, som nævnt, hurtigt og skyder ofte med stiklinger eller pilea-babyer, som de også kaldes. Mange ynder at omplante stiklingerne, så der kommer nye pileaplanter ud af dem.
Der er overordnet 2 typer af pilea-stiklinger, som kan omplantes:

  • Stiklinger direkte fra stammen
  • Stiklinger under jorden

 

Stiklinger fra stammen

Disse stiklinger er kendetegnet ved, at de vokser direkte ud fra moderplantens stamme.

Du omplanter en stikling fra stammen ved at skære den af helt inde ved stammen. Herefter planter du den over i sin egen potte og vander godt.

 

Stiklinger fra rodskud

Disse stiklinger er kendetegnet ved, at de vokser under jorden som rodskud og ”popper op” andre steder i potten.

Du omplanter en stikling fra rodskud ved at rykke den forsigtigt op med rod eller skære den af der, hvor den vokser op af jorden. Herefter planter du den over i sin egen potte og vander godt.

Du kan opleve, at bladene på din stikling klasker sammen og ser triste ud efter en omplantning, men det er helt normalt, og de vil typisk rejse sig igen efter nogle dage, hvis du husker at vande.

Læs flere tips & tricks

Indkøbskurv

Levering Gavekort ({{ usedGiftCardId }}) Rabat udgør Total
{{ cart.DeliveryPrice | localeString }} -{{ cart.VoucherAmount | localeString }} {{ cart.Discount | localeString }} {{ cart.VoucherAmount? cart.PaymentNeededTotalAmount : cart.TotalAmountWithTax | localeString }} Moms udgør {{ cart.TaxAmount | localeString }}

Indløst gavekort

Ugyldigt gavekort

{{usedGiftCardId}}

Levering direkte fra leverandør

{{ cartRow.Title }}

{{ cartRow.PricePrUnit | localeString }} Før {{cartRow.Beforeprice | localeString}}
{{cartRow.DeliveryText}}

Hjemmelevering Klik & Hent - Plantorama {{selectedStoreData.Name}}Skift center

{{ cartRow.Title }}

{{ cartRow.PricePrUnit | localeString }} Før {{cartRow.Beforeprice | localeString}} {{ cartRow.PricePrUnit | localeString }}

Kurven er tom

{{ usp.SubTitle }}

Luk

Vælg center

{{store.Name}}

{{store.Address}}
{{store.Zip}}, {{store.City}}
Vis åbningstider og info Skjul åbningstider og info
{{OpeningHour.Label}}
{{OpeningHour.Value}}
Telefontid i hele åbningstiden