×
Husk at du skal bære mundbind i vores centre jf. retningslinjerne fra myndighederne.

Grønne stueplanter

Pasning af spøgelsestræ

Pasning af spøgelsestræ (corokia) - Plantorama

Spøgelsestræ: Minimalistisk og ”død” stueplante

Spøgelsestræ, der på latin hedder Corokia cotoneaster, er et lille træ, der næsten kan karakteriseres som farveløs. Bladene er grønne på overfladen og sølvgrå på undersiden, og særligt den grålige farve har givet den kaldenavnene spøgelsestræ og sølvtræ. Den kaldes også fra tid til anden bare Corokia.

”Det døde træ” er dog ikke farveløs hele året rundt. I foråret blomstrer det nemlig med små gule blomster. Du kan endda være heldig at opleve, at planten får gule bær, hvis den bliver mange år gammel.

Særligt blandt bonsaidyrkere er spøgelsestræet populært. Både på grund af dets finurlige udseende, men også for dets evne til at tåle beskæringen, som er typisk for bonsaiplanter.

Her i guiden har vi samlet vores bedste tips til pasningen af dit spøgelsestræ, så du får størst succes med den minimalistiske stueplante.

 

Er Corokia cotoneaster og Sophora prostrata den samme plante?

Selvom begge planter er buske, der stammer fra New Zealand, og de ligner hinanden til forveksling, er der tale om to helt forskellige plantearter.

Du kan kende forskel på de to planter ved, at Sophora prostratas blade er mere grønne, hvor Corokia cotoneasters blade er mere grålige.

Pasning af spøgelsestræ (corokia) - Plantorama
Pasning af spøgelsestræ (corokia) - Plantorama

Sådan planter du spøgelsestræet

Når du planter spøgelsestræet, kan du bruge almindelig pottejord med sphagnum, som er beregnet til stueplanter. Vi anbefaler, at du følger denne fremgangsmåde:

  • Læg et lag lecakugler i krukken eller potten. De gør, at overskydende vand lettere render fra, så rødderne ikke sopper i vand og til sidst dræber planten.
  • Fyld lidt jord ovenpå lecakuglerne, og placér planten i midten af krukken eller potten.
  • Sørg for, at planten står lige, imens du fylder jord omkring den. Pres jorden let ned langs siderne, så der ikke er store lufthuller.
  • Vand planten rigeligt efter plantning, så den får en god start.

 

Placering af spøgelsestræ

Spøgelsestræet er en nøjsom stueplante og kræver derfor ikke det store, når det kommer til pasning og pleje. Spøgelsestræet er en af de planter, som godt kan trives på en mørkere placering, fx i gangen eller et afsides hjørne, men det foretrækker klart en placering i naturligt lys.

 

Kan spøgelsestræet placeres udendørs?

Sølvtræer tåler let frost, men ved hård frost er der ingen garanti for, at det lille træ klarer kulden. Så på den tid af sæsonen, hvor vinteren endnu ikke har taget godt fat, kan sølvtræet godt pryde udendørs i en havekrukke eller lignende.

Pasning af spøgelsestræ (corokia) - Plantorama

Vanding af spøgelsestræ

Det vigtigste i forhold til vandingen af spøgelsestræ er, at det ikke får for meget vand. Jorden skal gerne holdes fugtig, men den må ikke føles våd. Spøgelsestræet tåler udtørring mellem vandingerne, men det trives ikke med det over længere tid. Vand derfor helst, så jorden er let fugtig hele tiden.

Du kan forebygge overvanding af planten ved at lægge et lag lecakugler i bunden af skjuleren og vælge en skjuler med underskål. På den måde render overskydende vand nemmere fra, så plantens rødder ikke sopper i vand.

 

Gødning af spøgelsestræ

Det kan være en fordel at tilføre lidt næring til dit spøgelsestræ i vækstsæsonen, hvor det har god gavn af et ekstra skud energi. Gød gerne ved hver tredje eller fjerde vanding med en flydende gødning, som iblandes vandingsvandet.

 

Beskæring af spøgelsestræ

Beskæring er ikke nødvendigt for, at dit spøgelsestræ trives. Så du skal egentlig kun beskære, hvis du ønsker et mere busket og knap så ranglet udseende på planten. Dette er især relevant, hvis du ønsker, at dit spøgelsestræ får et ”bonsai-look”.

Beskæring af spøgelsestræet er mest optimalt efter vækstsæsonen i efteråret.

Populære produkter netop nu

Populære tips og tricks

Indkøbskurv

Levering Gavekort ({{ usedGiftCardId }}) Rabat udgør Total
{{ cart.DeliveryPrice | localeString }} -{{ cart.VoucherAmount | localeString }} {{ cart.Discount | localeString }} {{ cart.VoucherAmount? cart.PaymentNeededTotalAmount : cart.TotalAmountWithTax | localeString }} Moms udgør {{ cart.TaxAmount | localeString }}

Indløst gavekort

Ugyldigt gavekort

{{usedGiftCardId}}

Levering direkte fra leverandør

{{ cartRow.Title }}

{{ cartRow.PricePrUnit | localeString }} Før {{cartRow.Beforeprice | localeString}}
{{cartRow.DeliveryText}}

Forudbestilling

Hjemmelevering Klik & Hent - Plantorama {{selectedStoreData.Name}}

{{ cartRow.Title }}

{{ cartRow.PricePrUnit | localeString }} Før {{cartRow.Beforeprice | localeString}} {{ cartRow.PricePrUnit | localeString }}

Forudbestilling

Kurven er tom

{{ usp.SubTitle }}

Luk

Vælg center

{{store.Name}}

{{store.Address}}
{{store.Zip}}, {{store.City}}
Vis åbningstider og info Skjul åbningstider og info
{{OpeningHour.Label}}
{{OpeningHour.Value}}
Telefontid i hele åbningstiden