{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Pasning af ananasplante (antisnorkeplante)

3. december 2024
Læs om ananasplanten på plantorama.dk

Ananasplanten: Den eksotiske antisnorkeplante

Ananasplanten, Ananas comosus variegatus, er en ikke-spiselig variant af ananas. Planten har en lang historie som lægeplante i Sydamerika, hvor den oprindeligt stammer fra, men herhjemme anvendes den som prydplante på grund af dens dekorative blade og frugt. I naturen kan en ananasplante blive op til 2 meter høj, men under danske himmelstrøg bliver den kun 30-50 cm.

 

Kan ananasplanten hjælpe mod snorken?

Ananasplanten går også under betegnelse antisnorkeplante, og det er der en helt særlig grund til. Den er nemlig berygtet for at kunne hjælpe mod snorken, da den danner ilt om natten og udskiller det betændelseshæmmende enzym bromelain.

Sammen skulle det angiveligt være kuren mod snorken. Der er dog ingen videnskabelige undersøgelser, der kan bekræfte det, men det kan jo være værd at prøve, hvis du søger hjælp mod snorken.

Læs også: 12 planter der renser luften

 

 

Pasning af ananasplante

Generelt er ananasplanter nemme at passe. Planterne trives bedst med en meget lys placering og er faktisk nogle af de få planter, som tåler direkte sollys. De vil også helst stå varmt (maks. 24°C) – særligt om vinteren, hvor temperaturen falder generelt.
Se udvalget af grønne stueplanter.

Ananasplanten vil med tiden samle støv på bladenes overflade, som kan hæmme plantens fotosyntese. Derfor er det vigtigt for plantens sundhed, at du ”støver planten af”, så lyset kan trænge ned til bladene. Plantens blade bliver desuden mere glansfulde og flotte at se på med jævnlige rengøringer. Du kan anvende en blød klud til formålet.

Du skal være opmærksom på, at ananasplanten visner ned, når den har blomstret og sat frugt. Det tager ca. 2 år for nye skud at visne ned, men planten vil helt naturligt sætte sideskud, som du kan formere planten på og få nye ananasplanter.

Læs også: Grønne planter skaber velvære

 

Vanding og gødning af ananasplanter

Ananasplanter skal vandes jævnt, men jorden må gerne tørre let ud mellem vandingerne. Som udgangspunkt kan du vande 1-2 gange ugentligt om sommeren og 1 gang ugentligt om vinteren, hvor jorden godt må blive lidt mere tør.

Du kan med fordel overbruse planten med vand 2 gange ugentligt om sommeren og 1 gang ugentligt om vinteren for at øge luftfugtigheden, hvilket ananasplanten er vild med.

Har du en plante, hvor frugten er ved at dannes, kan du gøde jorden med flydende gødning i forbindelse med vanding 1 gang ugentligt i vækstperioden.
Se udvalget af gødning.

 

Læs om ananasplanten på plantorama.dk

 

Formering af ananasplante

Når ananasplanten har båret frugt, vil moderplanten visne og dø. Du kan dog godt formere din plante og få nye ananasplanter ud af det. Formering kan gøres via to metoder; formering fra sideskud og formering fra ananastoppen. Læs om de to forskellige metoder nedenfor:

 

Formering fra sideskud

Dette er nok den nemmeste metode til formering af ananasplanten. Du kan følge nedenstående vejledning:

  • Tag sideskuddet, når moderplanten er visnet ned (sideskud skal være ca. halv størrelse af moderplanten).
  • Skær sideskud med rødder af moderplanten (skuddet skal have egne rødder for at kunne gro).
  • Plant skuddet i potten, så rødderne er dækket, og vand jorden godt igennem.
  • Sæt en klar plastikpose hen over potten (posen kan støttes af en bue af ståltråd).
  • Placér potten ved 24°C.
  • Fjern posen 5 minutter dagligt, og lad ikke jorden tørre ud. Posen kan fjernes helt efter 3 uger.

 

Formering fra ananastoppen

Denne metode kan godt lykkes, men vil være noget langsommere end formering fra sideskud. Du kan følge nedenstående vejledning:

  • Gør en ny potte klar med frisk pottemuld iblandet vækstler eller lecakugler.
  • Klip stilken med ananasfrugten af og skær frugten over, så der er ca. 1 cm tyk skive tilbage af frugten.
  • Plant den i potten, så frugten er helt dækket, og vand godt igennem.
  • Sæt en klar plastikpose hen over potten (posen kan støttes af en bue af ståltråd).
  • Placér potten ved 24°C.
  • Fjern posen 5 minutter dagligt, og lad ikke jorden tørre ud. Posen kan fjernes helt, når planten producerer nye blade i midten.

Læs også: Pasning af violinfigen

 

Læs om ananasplanten på plantorama.dk

 

Ompotning af ananasplante

  • Ananasplanten skal ompottes 2 gange, inden den er fuldt udvokset. Første gang, du skal ompotte, er 3 måneder efter, du har taget sideskuddene fra. Anden og sidste gang 1 år efter det.
  • Lad planten trække vand i 10 min. i en spand vand inden ompotning.
  • Fyld lidt frisk jord i den nye potte.
  • Tag forsigtigt planten op af den gamle potte og bank så meget gammel jord af som muligt. Pas på ikke at beskadige rødderne.
  • Placér planten i den nye potte, fyld op med jord, så rødderne dækkes, og tryk forsigtigt jorden sammen omkring planten.

 

Tegn på mistrivsel

Selvom ananasplanten er nem at passe, kan den godt mistrives. Nedenfor kan du læse om de mest gængse tegn på, at din ananasplante ikke trives.

  • Krøllede/tørre blade: planten står sandsynligvis for tørt eller varmt. Vand og douch den og stil den et køligere sted.
  • Blege blade: planten får sandsynligvis ikke lys nok. Placér den et lysere sted.
  • Manglende/langsom vækst: planten mangler sandsynligvis næring. Gød den i forhold til vejledningen ovenfor.
  • Rådden rodhals: planten står sandsynligvis for vådt og koldt. Stil den et lunere sted og lad jorden tørre let ud.

Læs også: Pasning af guldpalme