{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Pasning af spøgelsestræ/sølvtræ (Corokia cotoneaster)

26. november 2024
Pasning af spøgelsestræ (corokia) - Plantorama

Spøgelsestræ: Minimalistisk og ”død” stueplante

Spøgelsestræ, også kaldet Sølvtræ 'Corokia cotoneaster', er et lille træ, der næsten kan karakteriseres som farveløs. Bladene er grønne på overfladen og sølvgrå på undersiden, og særligt den grålige farve har givet den kaldenavnene spøgelsestræ. Den kaldes også fra tid til anden bare Corokia.

Spøgelsestræ er dog ikke farveløs hele året rundt. I foråret blomstrer det nemlig med små gule blomster. Du kan endda være heldig at opleve, at træet får gule bær, hvis den bliver mange år gammel.

Særligt blandt bonsaidyrkere er spøgelsestræet populært. Både på grund af dets finurlige udseende, men også for dets evne til at tåle beskæringen, som er typisk for bonsaiplanter.

Her i guiden har vi samlet vores bedste tips til pasningen af dit spøgelsestræ, så du får størst succes med det minimalistiske træ.
Se hele udvalget af grønne stueplanter.

 

Er 'Corokia cotoneaster' og 'Sophora prostrata' den samme plante?

Selvom begge planter er træer eller buske, der stammer fra New Zealand, og de ligner hinanden til forveksling, er der tale om to helt forskellige plantearter.

Du kan kende forskel på de to planter ved, at 'Sophora prostratas' blade er mere grønne, hvor 'Corokia cotoneasters' blade er mere grålige.
Se udvalget af blomstrende stueplanter.

 

 

Sådan planter du spøgelsestræet

Når du planter spøgelsestræet, kan du bruge almindelig pottejord med sphagnum, som er beregnet til stueplanter, hvis træet skal være inde, eller krukkejord, hvis træet skal stå ude i en havekrukke. Vi anbefaler, at du følger denne fremgangsmåde:

  • Læg et lag lecakugler i krukken eller potten. De gør, at overskydende vand lettere render fra, så rødderne ikke sopper i vand og til sidst dræber planten.
  • Fyld lidt jord ovenpå lecakuglerne, og placér planten i midten af krukken eller potten.
  • Sørg for, at planten står lige, imens du fylder jord omkring den. Pres jorden let ned langs siderne, så der ikke er store lufthuller.

 

Placering af spøgelsestræ

Spøgelsestræ er en af de planter, som godt kan trives på en mørkere placering, f.eks. i gangen eller et afsides hjørne, men foretrækker klart en placering i naturligt lys.

Læs også: 5 stueplanter der klarer sig i skygge

 

Kan spøgelsestræet placeres udendørs?

Spøgelsestræ tåler let frost, men ved hård frost er der ingen garanti for, at det lille træ klarer kulden. Så på den tid af sæsonen, hvor vinteren endnu ikke har taget godt fat, kan spøgelsestræ godt pryde udendørs i en havekrukke.

Rykker du meget rundt på dit spøgelsestræ, eller flytter det fra at stå ude til inde, kan du opleve, at det vil tabe nogle af bladene. Dette er helt normalt. Nye blade vil komme, når træet vækster nye grene.

Læs også: Sådan opbevares eksotiske planter om vinteren

 

Pasning af spøgelsestræ (corokia) - Plantorama
Pasning af spøgelsestræ (corokia) - Plantorama

 

Vanding af spøgelsestræ

Det vigtigste i forhold til vandingen af spøgelsestræ er, at det ikke får for meget vand. Jorden skal gerne holdes fugtig, men den må ikke føles våd. Spøgelsestræet tåler udtørring mellem vandingerne, men det trives ikke med det over længere tid. Vand derfor helst, så jorden er let fugtig hele tiden.

Du kan forebygge overvanding af planten ved at lægge et lag lecakugler i bunden af skjuleren og vælge en skjuler med underskål. På den måde render overskydende vand nemmere fra, så plantens rødder ikke sopper i vand.

Skulle dit spøgelsestræ få gule blade, skyldtes det sikkert overvanding, hvorfor du bør trappe ned på vandingerne. Investér evt. i en fugtighedsmåler, som du stikker ned i jorden - måleren fortæller, hvor fugtig jorden er og derved om træet har brug for vand.
Se udvalget af redskaber, her også fugtighedsmålere.

 

Gødning af spøgelsestræ

Det kan være en fordel at tilføre lidt næring til dit spøgelsestræ i vækstsæsonen, hvor det har god gavn af et ekstra skud energi. Dette vil nemlig bidrage til sund og kraftigere vækst, samt nye skud. Gød gerne ved hver tredje eller fjerde vanding med en flydende gødning, som iblandes vandet.

Oplever du, at dit spøgelsestræ ikke vokser, kan det skyldes mangle på næring i jorden, hvorfor du med god grund kan give gødning
Se udvalget af gødning.

 

Beskæring af spøgelsestræ

Beskæring er ikke nødvendigt for, at dit spøgelsestræ trives. Så du skal egentlig kun beskære, hvis du ønsker et mere busket og knap så ranglet udseende på planten. Dette er især relevant, hvis du ønsker, at dit spøgelsestræ får et ”bonsai-look”.

Beskæring af spøgelsestræet er mest optimalt efter vækstsæsonen i efteråret.

 

Spøgelsestræ som bonsai

På grund af spøgelsestræets forgrenede vækstmønster og spinkle grene, der giver træet dets fortryllende, mystiske udseende, er det egnet til bonsai-dyrkning. Egenskaberne er nemlig vigtige i bonsai-kulturen, hvor målet er at skabe et miniaturetræ med et "ældre", naturligt og roligt udtryk. De små, tætliggende blade gør yderligere træet ideelt bonsai-dyrkning, da de bevarer træets proportionerne, selv i mindre skala.

Ordet "bonsai" kommer fra japansk og betyder "træ i skål" eller "plantning i beholder". Bonsai er derfor ikke en speciel type træ, men snarer en træplejeform, hvor forskellige træer dyrkes og formes omhyggeligt gennem beskæring, binding og vedligeholdelse.

Læs også: Pasning af violinfigen (Ficus lyrata)