{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

DIY og opskrifter

Velkommen til vores kreative univers med DIY-projekter og opskrifter! Her finder du inspiration til alt fra smukke borddækninger, personlige buketter og kranse til festlige dekorationer, der passer perfekt til jul og nytår. Gå også på opdagelse i vores lækre madopskrifter, der sætter prikken over i’et til dine festmåltider.


DIY-projekter, borddækning og opskrifter

DIY-projekter med planter til hjemmet

Spring de færdiglavede dekorationer over og personliggør din bolig med skønne DIY-projekter. DIY står for Do It Yourself, som oversat til dansk bliver til gør-det-selv. Så et DIY-projekt er faktisk bare noget, som du selv har lavet, fx projekter som denne overdådige blomsterkrans.

Her på siden har vi samlet alle vores DIY-projekter, så du nemt kan finde inspiration til hverdag, fest og forskellige højtider. Der er projekter til både børn og voksne, så alle kan være med til at udfolde deres kreativitet med planter.

I vores guides finder du tips og tricks til, hvordan du kan lave dekorationer med planter og blomster, som er med til at skabe stemning og fornyelse i boligen. Du finder også step-by-step guides til alle årstider, fx denne adventskrans med langtidsholdbare blomster.

Der er DIY-projekter til hjemmet for alle – både krævende projekter til de øvede og simple projekter til de mere uerfarne. Med vores guides og fif kan alle være med til at lave DIY dekorationer med planter og blomster.

Inspiration til fest: borddækning og dekorationer

Find idéer til borddækningen til årets store og små fester, fx dette bord med enkle nytårsdekorationer eller dette julebord i nordisk og botanisk stil, som er med til at danne nogle festlige rammer.

Du får også inspiration til efterårsborddækningen, bl.a. et bord med pyntegræskar og et smukt efterårsbord med et grønt twist. Du finder mange forskellige forslag til borddækningen – både de helt enkle og nemme samt de farverige og mere avancerede af slagsen.

Der er noget til dig, som holder af romantisk bordpynt, nem og kreativ bordpynt samt en sommerlig bordpynt. Vi giver dig idéer til bryllupsborddækningen, konfirmationsborddækningen og årets andre store fester.

Ud over inspiration til borddækningen, finder du også små og nemme DIY-projekter til bordets dekorationer. Er du til farver, kan du måske lide denne guide til farverige blomsterbuketter.

Derudover viser vi dig også trin-for-trin, hvordan du kan lave flotte og sjove planteterrarier med ganske få remedier samt sukkulenter og kaktusser. I vores DIY-univers finder du mange forskellige slags projekter, som du kan give dig i kast med.

DIY til jul: Juledekorationer og adventskranse

For mange er julen ensbetydende med familiehygge og gode stunder. I juletiden er vi rykket indenfor, og det er den perfekte anledning til skønne DIY-projekter med hele familien. Om du er mest til julebag, juleklip eller noget helt tredje, så har vi med garanti et projekt til dig.

I kan fx kaste jer ud i julebagningen med denne lækre opskrift på julesmåkager med ingefær eller lave de nemme og klassiske havregrynskugler, som er en favorit blandt mange. Har du en ekstra sød tand, kan vi anbefale vores opskrift på chokoladetrøfler med solbærdrys, hvor du kun skal bruge 3 ingredienser.

Det kan også være, at I har lyst til at være kreative og lave juledekorationer, der kan pryde hjemmet og tælle ned til juleaften. Du finder guides til både levende juledekorationer med grønne planter og kreative juledekorationer med julestjerner.

Lækre madopskrifter online

Vi har alle brug for inspiration til madlavningen fra tid til anden gennem gode opskrifter eller spændende, nye produkter. Her på siden kan du finde masser af inspiration til nye madoplevelser, fx italiensk tomatsalat eller farverig pastaret med friske grøntsager.

Du finder lækre madopskrifter online til alle lejligheder, uanset om du skal holde fest eller mangler noget nyt til hverdag. Vi viser dig også, hvordan du kan udnytte havens frugter, bær og grøntsager i lækre retter. Prøv fx at lave hjemmelavet hyldebærsaft eller smagfuld tomatketchup.

I guiden finder du også tips til skønne grillretter, som er perfekte at lave om sommeren. Lav fx mørbrad på grill med friske krydderurter og server en frisk Hugo drink med hyldeblomst og mynte til.