{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Borddækning

Hyggelig efterårsborddækning med pyntegræskar

18. juni 2024
Hyggelig efterårsborddækning med pyntegræskar - Plantorama

Billederne i artiklen er taget af Susan Mogensen, der til dagligt deler tanker fra familielivet, idéer til boligindretning og kreative DIY-indslag på susliving

Hyggelig efterårsborddækning med pyntegræskar - Plantorama

Smukke efterårsfarver i borddækningen

Imponér dine gæster med en smuk efterårsborddækning, der inkorporerer årstidens mørkere farver, flotte pyntegræskar og hyggelige levende lys. Vi giver dig her inspiration til, hvordan du dækker et stemningsfyldt efterårsbord.

Et vigtigt element på efterårsbordet er selvfølgelig årstidens farver. De findes overalt omkring os netop nu, de er smukke og varme, og så minder de os om den hyggelige tid, vi går i møde.

Det er særligt farver i mere naturlige og dybe nuancer, som er aktuelle netop nu. Bring farverne i spil med flot stentøj, en dug i et naturligt materiale, dekorative pyntegræskar og fine lysestager i messing. Det er helt op til dig, hvor modig du er med sammensætningen af farver.

Pyntegræskar fås i et væld af forskellige farver, fra de fine hvide og lysegule over de mørkeblå og grønne til de klassiske orange. Så der er mange muligheder for at sammensætte en borddækningen i de farver, som du holder allermest af.

Hyggelig efterårsborddækning med pyntegræskar - Plantorama
Hyggelig efterårsborddækning med pyntegræskar - Plantorama

Pynt med græskar på bordet

Græskarret er et velkendt symbol på efteråret, så hvorfor ikke bruge det i borddækningen? Deres smukke og efterårsagtige farver giver det helt rigtige udtryk i borddækningen.

Du kan vælge lige de pyntegræskar, som matcher din stil. Der findes mange forskellige farver og former, og du skal ikke være bange for at sammensætte store og små samt forskellige farver og former.

Pynt fx bordet med hvide græskar og lad nogle enkelte orange græskar lyse op eller miks mange forskellige farver for at skabe mere dynamik på bordet.

Placér græskarrene langs midten af bordet i små grupper med forskellige størrelser og former. Arrangér servietter sammen med et græskar på tallerkenen for et mere hyggeligt og skødesløst look.

Vælg dug og dækservietter i et naturligt materiale, fx hør og vandhyacint, og kombinér det med messingbestik og fine vinglas. På den måde får de rå teksturer modspil af de mere forfinede elementer. Fuldend borddækningen med lækkert stentøj.

Hyggelig efterårsborddækning med pyntegræskar - Plantorama
Hyggelig efterårsborddækning med pyntegræskar - Plantorama
Hyggelig efterårsborddækning med pyntegræskar - Plantorama

Tilfør hygge med levende lys

Intet efterårsbord uden levende lys. Stearinlys skaber hygge og varme, og i en tid hvor kulden og mørket nærmer sig, er levende lys med til at skabe nærvær og bringe os tættere sammen.

Pynt bordet med elegante stager af messing, som står i fin kontrast til græskarrenes farver og naturlige former. Kombineret giver det den skønneste stemning af efterår i borddækningen samt en fin hilsen om, at vintertiden nærmer sig.

Sæt 2 – 3 stager sammen i grupper mellem græskarrene. Det tilføjer, sammen med hygge og varme, et elegant udtryk til borddækningen.