{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

Lav din egen hvide og gyldne julelandsby

23. juli 2024
DIY: Lav din egen hvide og gyldne julelandsby - Plantorama

Artiklen er skrevet af Julie og Mikkel fra Another Studio. Til dagligt laver de kreativt content, foto, styling og meget mere indenfor alting bolig. 

Nyfortolket julelandsby i hvide og gyldne farver

Vi kender alle nissebyen på pladevat med sin egen lille spejlsø og med indbyggere klædt i rødt. Her får du en opdateret version anno 2019, hvor vattet er skiftet ud med kunstigt sne og nisserne er smuttet på ferie.

I stedet pynter en granskov og en lille by med høje huse i de klare brede vaser. Projektet er nemt at gå til og kan skaleres op alt efter, hvor stor en landsby du vil skabe og har plads til. Samtidig fungerer projektet også smukt med en enkelt vase, der kan pynte i bogreolen eller i vitrineskabet blandt tallerkner og glas.

DIY: Lav din egen hvide og gyldne julelandsby - Plantorama
DIY: Lav din egen hvide og gyldne julelandsby - Plantorama

Det skal du bruge til en DIY-juleby

  • Klar vase, lanterne eller rengjort syltetøjsglas
  • Kunstig sne
  • LED-kæde
  • Træer, huse og en lille bil
DIY: Lav din egen hvide og gyldne julelandsby - Plantorama

Sådan laver du en juleby

  • Start med at rengøre vaserne først. Udtrykket bliver finest, hvis der er klart udsyn ind til den lille by, du nu skal skabe.
  • Hæld nu den kunstige sne i vaserne, men gem noget til senere. Du skal til at starte med, kun lægge 4-5 cm sne i bunden, så de høje huse og træer får et nogenlunde fast og stabilt underlag og ikke vælter. Placer nu dine udvalgte ting herpå og tryk dem gerne en anelse ned i sneen.
  • Derefter fylder du forsigtigt mere sne ned i vasen med hånden. Drys lidt bag husene, så det ligner, at sneen er blæst op ad murstensvæggene. Drys også lidt omkring bilen, så den synker mere ned. 
  • Placér nu LED-kæden og gem batteriet bag huset eller et af de store træer.
  • Du kan til sidst drysse en lille smule sne på det færdige resultat, så træerne får hvide toppe og det ligner, at sneen har lagt sig på tagene.