{{ $t('header.giftcard') }} {{ basketQuantity }} {{ $t('header.basket') }}

Lav smukke adventskranse med Queen Kalanchoe

28. oktober 2025
Smuk adventsdekoration med hvide Queen® Kalanchoe-blomster og kogler

Kreative adventskranse med Queen blomster

Der er ikke andre højtider på året, som hamler op med julen, hvor pyntesygen raser for alvor. Bølgen med planter og naturlig julepynt er over os, og med Queen blomster er der uanede muligheder for smukke dekorationer, både for den kreative og hende der er til de hurtige og nemme løsninger.

Her får du 2 kreative idéer til en smuk adventskrans, der holder helt til d. 24. december.

  1. Enkel og nordisk advent med hvide blomster og sølvlys
  2. Nem og hurtig advent med blomsterstilke i stager

Læs også: Levende juledekorationer med grønne planter

 




Enkel og nordisk advent med hvide blomster og sølvlys

Du skal bruge:

  • 22 – 25 cm stort fad eller skål

  • En halv pakke ler

  • 4 lysholdere

  • 4 sølvfarvede lys

  • Kogler

  • 12 hvide Queen miniblomster

Gå på jagt i vores kategori med alt til juledekorationer, hvori du finder alt du skal bruge til denne kreative juledekoration.

 

Sådan gør du:

Trin 1: Fordel den halve pakke ler i bunden af dit fad i en pølse, formet som i en bue og fordel spydene.

Trin 2: Sørg for at planterne er godt fugtede og tag potterne af og fordel dem i fadet.

Trin 3: Fordel koglerne mellem blomsterne.

Trin 4: Nu kan lyset placeres i lysholderne.

Gå også på opdagelse i Plantoramas store julemarked, hvor du finder alt hjertet begærer for den perfekte julestund.

 

 

 


 

Nem og hurtig advent med blomsterstilke i stager

Du skal bruge:

  • Din yndlingsstage
  • 4 små glas
  • Lidt ståltråd
  • Fire lys
  • Et bundt Queen blomsterstilke

 

Sådan gør du:

  1. Bind de små glas fast til lysestagen med ståltråd, hvor du ønsker at fremvise blomsterstilkene.

  2. Sæt stilkene i vaserne, fyld vand på og nyd din supernemme men skønne dekoration.

Læs også: DIY moderne adventskrans med grønne planter