{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

DIY

Nem og enkel borddækning med hvide blomster

26. november 2024
Nem og kreativ borddækning med hvide blomster - Plantorama

Nemt bordpynt som er festligt og kreativt

Har du været lidt sent ude med planerne for borddækningen til den store fest, så frygt ej. Vi giver dig her 2 idéer til nem og hurtig bordpynt, så borddækningen stadig ser festlig ud. Den nemme borddækning er nemlig ikke nødvendigvis kedelig. 

Med de fine blomsterdekorationer og botaniske bordkort kan du hurtigt pifte ethvert festbord op. Alt du skal bruge er nogle blomster og blade samt kaffefiltre og en tusch.

Nem og kreativ borddækning med hvide blomster - Plantorama

Du skal bruge

Kaffefiltre

Husholdningsfilm

Jutesnor

Saks

Queen® miniplanter

Sådan gør du

Vend alle kaffefiltrene med vrangen udad. Derved forsvinder looket af kaffefilter. Filtrene må gerne blive lidt krøllede - det giver et rustikt og stofagtigt udseende.

Pak miniblomsternes plastikpotter ind i husholdningsfilm eller et andet vandtæt materiale, for at undgå at fugten fra jorden trænger ud i kaffefiltret og gør det vådt

Sæt miniplanterne ned i hver deres kaffefilter og bind jutesnor rundt om to gange. Bind en sløjfe og klip enderne af i en passende længde. 

Du skal bruge

Kalanchoeplante fra Queen®

Malingtusch

Store servietter

Sådan gør du

Klip blade af kalachoeplanten. Find blade som har en passende størrelse til borddækning, og vælg blade i nogenlunde samme størrelse.

Skriv gæsternes navne på bladene med en malingtusch. De fås i mange forskellige farver, fx guld, sølv og hvid. De botaniske bordkort kan sagtens laves dagen forinden.

Placer bladene ovenpå servietten, når du dækker bordene.