DIY
Romantisk bordpynt med pink blomster
26. november 2024Bordpynt der giver et festligt og romantisk touch
Få ting er ligeså festlige og romantiske som smukke, pink blomster. Uanset hvilken festlig anledning du skal dække op til, kan du med kalanchoeblomster fra Queen® hurtigt og nemt skabe et festligt bord, der oser af romantik.
Kalanchoeblosmterne fås i et væld af farver, så du kan altid bytte den pink variant ud med din yndlingsfarve eller en farve, der passer til festens tema. Vælg fx lyseblå eller lyserøde blomster til barnedåben eller hvide blomster til brylluppet.
Blomster fra Queen® holder længere
Du kan sagtens lave denne bordpynt dagen før, hvis du stiller de afklippede blomster i vand, indtil de skal bruges. Blomsterne bliver ikke slatne, da de har en unik evne til at holde sig friske og flotte i længere tid end almindelige blomster.
Stilkene holder sig også pæne uden vand i flere timer, hvorfor de er særligt velegnede som servietpynt. Derfor kan du godt lave servietpynten et godt stykke tid før, gæsterne ankommer.
Du skal bruge
En Queen® CutFlower buket
Servietter
Små tøjklemmer
Manillamærker eller karton
Sådan gør du
Vælg farver på blomst, servietter og manillamærker efter din personlige smag, og så det matcher den festlige anledning.
Fold servietterne en halv gang fra begge sider, og læg dem ovenpå tallerkenerne.
Klip blomsterstilke af din Queen® buket, så de har en passende længde i forhold til servietten.
Skriv gæsternes navne på manillamærker eller stykker af karton, og fastklem dem på blomsterstilkene.
Læg blomsterne ovenpå servietterne.
Du skal bruge
En Queen® CutFlower buket
Portvinsglas eller små vaser
Fyrfadslys
Sådan gør du
Lav små, tætte buketter af Queen® buketten. Klip stilkene i en passende længde, så de passer ned i dine portvinsglas eller vaser.
Placer fyrfadslysene i små glas eller vaser mellem hver fjerde eller sjette gæst. Det giver en flot og sammenhængende bordpynt, når blomsterne går igen i servietpynten og blomsterdekorationerne.