Borddækning

Smuk efterårsborddækning med et grønt tvist

Smuk efterårsborddækning med grønne æbler - Plantorama

Dæk efterårsbordet med grønne blade og æbler

Efteråret betyder lune dage og kølige nætter, og så er høstsæsonen for æbler på sit højeste. Derfor er det oplagt at bruge havens æbler som en del af bordpynten til efterårets festlige begivenheder.

Vi giver dig vores bud på, hvordan æblerne bliver en del af en efterårsborddækning, der er stemningsfuld og en smule utraditionel. Her er æblerne nemlig sat sammen med store, grønne blade og stilke af bjørnegræs, så borddækningen får et frisk udtryk med masser af grønt.

Du kan placere så mange blade, græsstilke og æbler, som du har lyst til og finder passende, og der er er ingen regler for, hvordan du arrangerer det hele. Så her kan du sagtens slippe fantasien løs og være kreativ.

Tip fra blomsterdekoratøren: Ønsker du en anden farvepalette på bordet end den grønne, kan du anvende anthurium i andre farver eller kalla, heleconia og orkidé, hvis du er mere til farverige blomster.

Smuk efterårsborddækning med grønne æbler - Plantorama
Smuk efterårsborddækning med grønne æbler - Plantorama

Du skal bruge

3 store anthurium-blade (også kaldet flamingoblomst)

2 store filodendron-blade

Stilke af bjørnegræs

Grønne æbler

Knappenåle

Sådan gør du

Skær bladene i en passende længde (du kan godt skære dem dagen før, hvis de sættes i vand i mellemtiden).

Sæt evt. knappenåle i enden af bladene for en finere finish.

Bind 3 blomsterpinde sammen og fastgør dem med en lille elastik i toppen.

Fold blomsterpindenes ben ud (lidt ligesom et telt eller tipi).

Placér dine blade ovenpå pindene, så de danner en fin dekoration på bordet.

Sæt de grønne æbler rundt omkring dekorationen.

Placér bjørnegræsset ind imellem bladene (stik evt. et par stykker ind i æblerne).

Smuk efterårsborddækning med grønne æbler - Plantorama
Smuk efterårsborddækning med grønne æbler - Plantorama

Fuldend bordet med servietringe af græs og grønne lys

For at fuldende det grønne efterårsbord kan du placere små grønne fyrfadslys langs bordpynten og lave servietringe af græs.

Find mere inspiration

Få tilbud og gode råd direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 200.000 andre