{{ $t('header.giftcard') }} {{ basket.quantity }} 0 {{ $t('header.basket') }}

3 idéer til DIY-julepynt med børnene

17. november 2023
3 ideer til DIY julepynt med børnene - Plantorama

En kreativ jul med børnene

Tæl ned til juleaften sammen med børnene med disse 3 idéer til kreativt DIY-julepynt. I kan sammen skabe minder om en kreativ jul, hvor børnene får lov til at sætte deres præg på julepynten.

Og hvad er bedre end at hygge sammen om nemme og sjove juleprojekter, hvor børnene sagtens kan være med. Vi giver dig her 3 idéer til en kreativ jul med børnene.

Læs også: Nem adventsdekoration inspireret af naturen 

 

1 Fine julekugler med håndaftryk og mønster af neglelak

Du kan hurtigt og nemt forvandle enkle julekugler eller give nyt liv til gamle sammen med børnene. I kan i fællesskab lave noget personligt og mindeværdigt DIY-julepynt, som år efter år hænges på juletræet og minder jer om hyggelige stunder.

Enkle julekugler bliver hurtigt lidt sjovere med et flot mønster af neglelak eller børnenes håndaftryk. Se, hvad I skal bruge til disse skønne DIY-julekugler i galleriet nedenfor.

3 ideer til DIY julepynt med børnene - Plantorama

Du skal bruge

Julekugler

Neglelak

Akrylmaling

Sådan gør du

Julekugler med mønster

Fyld en plastikbøtte halvt op med stuetempereret vand.

Hæld et par dråber neglelak ned i vandet, og lad det flyde ud (du kan sagtens bruge flere forskellige farver samtidig).

Rør rundt i neglelakken for at lave et flot mønster (brug fx en tandstik).

Dyp julekuglen langsomt ned i vandet, så neglelakken sætter sig fast på kuglen.

Lad julekuglen tørre i min. 1 time før ophængning.

 

Julekugler med håndaftryk

Mal barnets hånd med et let lag akrylmaling.

Placér hånden omkring julekuglen, så der laves et aftryk.

Lad julekuglen tørre i min. 1 time før ophængning.

 

2 Nem og eventyrlig kalenderdekoration

Denne kalenderdekoration er inspireret af det eventyrlige univers fra Frost-filmene. Dekorationen leder tankerne hen på en frodig og eventyrlig skovbund, hvor kærlighedsfolket fra Frost bor.

Her kan børnenes og de voksnes interesser mødes i en skøn DIY-dekoration, hvor det eventyrlige og det rå look komplimenterer hinanden på skønneste vis og er til glæde for alle. Se, hvad du skal bruge, og hvordan du gør i galleriet nedenfor.

3 ideer til DIY julepynt med børnene - Plantorama

Du skal bruge

Trækasse

Kalenderlys

Lysholder

Flydende lim på tube

Glimmer

Sten

Akrylmaling (sort og hvid)

Ler

Diverse pyntegrønt (fx gran, mos, tillandsia)

Diverse pynt (fx kogler, dekosvampe, kanelrør)

Sådan gør du

Tegn tal på dit kalenderlys med lim.

Drys med glimmer hen over, og bank det overskydende forsigtigt af.

Mal små ansigter på stenene med den sorte og hvide maling.

Lad kalenderlys og sten tørre helt, inden du går i gang med at arrangere dekorationen.

Fordel ler i bunden af trækassen (ca. 5 cm tykt).

Fordel mos hen over leret, og stik lidt pyntegrønt ned langs kassens sider.

Pynt med sten, kogler, dekosvampe og andet materiale, du har fundet frem.

Stik lysholderen med kalenderlyset ned i leret, så den står sikkert.

 

3 Hjemmelavet gavepapir med kartoffeltryk

Gør indpakningen personlig ved at lave jeres helt eget gavepapir med kartoffeltryk. Det er en sjov lille DIY-aktivitet, hvor børnene kan udfolde deres kreative side – og de vil med garanti elske at give gaverne til familie og venner.

Med hjemmelavet gavepapir bliver julegaverne næsten en gave i sig selv. Se, hvor nemt det faktisk er at lave denne DIY-juleidé i galleriet nedenfor. Vi foreslår, at du fuldender indpakningen med enkelt gavebånd og små grankogler på stilk.

3 ideer til DIY julepynt med børnene - Plantorama

Du skal bruge

Kartofler

Stempelpude eller akrylmaling

Neutralt gavepapir

Sådan gør du

Tegn dit motiv på kartoflen med en tusch.

Skær motivet ud med en skarp urtekniv.

Tryk kartoflens overflade ned i stempelpuden eller brug maling.

Stempl gavepapiret og gentag, indtil du har et flot mønster.

 

 

Læs flere tips & tricks