DIY

Adventskrans i monokromt luksuslook

DIY Jul | Adventskrans i monokromt luksuslook - Plantorama

Artiklen er skrevet af den digitale influenser Mette, der er passioneret designentusiast med hang til DIYs og boligindretning. Følg også med ovre på Mettes blog monsterscircus

 

Adventskrans klædt i rødt

Julen står for døren og det er for alvor tilladt at agere “pyntenisse”. Med Plantorama som juleassistent nr. 1 får du her inspiration til at skabe et moderne arrangement med røde julestjerner.

Supplér den traditionelle jul med et monokromt luksuslook. Stilen er hyggelig og omfavnende med fokus på lys og sprudlende, varme farver i den mørke tid.

I julen er der visse elementer, der er obligatoriske for de fleste; velsmagende julemad, klippe-klistre dage og levende lys. Du kan tilføje ekstra liv og finesse ved at dekorere med lidt natur. Julestjernen er en klassiker, som er en selvskreven gæst ved julebordet.

Julestjernen har her fået følgeskab af lidt ekstra julefinesse i form af en eventyrlig adventskrans.

Afslappet, uhøjtidelig og uforudsigelig - så er julestemningen slået an. Pynt dit hjem efter samme devise og nyd hvordan roen og hyggen spreder sig ud i alle kroge af dit julehjem.

Der er ingen krav til dine blomsterbinderevner, så længe du bruger oasis som bund. Idéen er lige til at gå til.

DIY Jul | Adventskrans i monokromt luksuslook - Plantorama
DIY Jul | Adventskrans i monokromt luksuslook - Plantorama

Det skal du bruge til en adventskrans i monokront luksuslook

6 røde julestjerner

Diverse tørrede blomster

Oasisring

Lys

Lysholdere

DIY Jul | Adventskrans i monokromt luksuslook - Plantorama

Sådan gør du 

Læg kransen i blød i en balje med vand, til den er tung og vandmættet - montér lysholdere og lys.

Stik julestjerner i enkeltvis hele vejen rundt, indtil kransen er helt fyldt.

Afslut med varierende længder af tørrede blomster og placér de fire lys i lysholderne.

 

Tip

Forlæng holdbarheden på de afklippede julestjerner ved at stikke enden af stilkene ind i stearinlysets flamme og brænd forsigtigt enden af stilken, så mælkesaften ikke løber ud af “såret”. Afskårne julestjerner holder sig smukt op til 2 uger.

Du kan også skifte visne blomster ud med friske løbende, så din smukke krans holder hele julen igennem.

DIY Jul | Adventskrans i monokromt luksuslook - Plantorama
DIY Jul | Adventskrans i monokromt luksuslook - Plantorama
DIY Jul | Adventskrans i monokromt luksuslook - Plantorama

Læs flere tips & tricks

Få tilbud og gode råd direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 200.000 andre