DIY

Nem adventsdekoration inspireret af naturen

Naturlige materialer kombineret med sarte nuancer

En adventsdekoration er en fast del af manges juleforberedelser, og hvis du er én af dem, der laver den selv, kan du i år lave en dekoration inspireret af naturen.

I denne adventsdekoration mødes det rustikke og det sarte i en skøn kombination, der skaber en varm og hyggelig stemning. De naturlige materialer, som mos og kogler, får fint selskab af lys og pynt i sart rosa og grå nuancer.

Materialerne giver et godt modspil til hinanden og leder tankerne hen på en frodig skovbund alt imens, at farverne harmonerer på skønneste vis. Se, hvordan adventsdekorationen laves i galleriet nedenfor.

Læs også: 3 idéer til DIY-julepynt med børnene

advent3

Du skal bruge

Et metalfad (gerne med naturlig patina)

4 grå bloklys

Ler

Mos

Tillandsia

Diverse pynt (fx kogler, kanelrør og kunstige bær)

Rosa julekugler

Sådan gør du

Fordel leret i bunden af metalfadet.

Placér lysene og tryk dem ned i leret, så de står sikkert.

Læg mos omkring lysene, så hele bunden er dækket.

Pynt med kogler, kunstige bær osv., og læg enkelte rosa julekugler mellem pynten.

 

 

Læs flere tips & tricks

Få tilbud og gode råd direkte i din indbakke

Tilmeld dig nyhedsmailen ligesom 190.000 andre